06-11-1938

Det første trial i Hvidsten blev kørt i 1938. Knud Nielsen startede sin lange karriere ved dette løb. Han stillede op i begynderklassen på en BSA Blue Star. Han har fortalt, at han havde en god dag, hvor alt tegnede godt for ham indtil næstsidste etape. Lige til slut på denne etape kørte han i et stort vandhul, cyklen tog vand ind og gik i stå. Det lykkedes dog at slæbe den de sidste meter i mål, så tiden blev god nok.

Problemet var nu at få cyklen i gang igen til sidste etape. Knud skubbede og skubbede, men orkede til sidst ikke mere. Han var nu så heldig, at hans store forbillede Carl Hansen og en kammerat til “Calle” trådte til, og det lykkedes dem at få Knuds cykel løbet i gang, så han kunne køre sidste etape og vinde løbet.

“Calle” var den store kører i Aarhus i trediverne. Knud kendte ham fra sin læreplads hos American Auto i Eckersberggade. I den anden side af gården lå Jydsk Motor Lager, hvor “Calle” var ansat som mekaniker.

Nedenfor en fyldig omtale af løbet i øvrigt fra Den Blå Bog, også et enkelt billede bragt i Den Blå Bog: