19-05-1955

AMK havde jo ikke licens til at afholde automobilløb, som lå under DASU´s regi, så da man i 1955 fik mod på at afholde et billøb på Travbanen allierede man sig med Automobil Sports Klubben, København, som for øvrigt samme år stod for den store nyskabelse i dansk motorsport, nemlig åbningen af Roskilde Ring.

AMK stod for al det praktiske, men var da også lidt med på det sportslige, stillede bl.a. en del ledende officials, hvor f.eks. Carlo Sejer agerede både som starter og maskintilsyn, men ellers var det selvfølgelig ASK, der stod med det sportslige ansvar.

Løbet blev en rimelig succes, og trods dårligt vejr var der mødt 10000 tilskuere, så der blev et mindre overskud oven i købet.