Den 7. okt. 1951 kørte Aarhus Motor Klub det første moto-cross på Ny Mølle banen. I årene forinden begyndte man i Danmark at høre om scramble og moto-cross, som var blevet rasende populært i England og Holland-Belgien. Vinderød banen ved Frederiksværk blev vist nok pionér til at introducere den nye løbsform i Danmark, og her kaldte man den nye løbsform for det engelske ord scramble. Ret snart blev det dog den fransk inspirerede betegnelse moto-cross, der vandt indpas i Danmark.

I 1951 deltog Danmark for første gang i Moto-Cross des Nations, der det år blev afholdt i navnkundige Namur i Belgien. AMK var i høj grad med her, idet Knud Skovgaard var holdleder, og Knud Nielsen udgjorde 3-mands holdet sammen med de to fynboer Ejvind Hansen og Poul Kalør. Samme år havde en kreds af klubbens kørere lavet en aftale med værten på Ny Mølle og etableret en træningsbane, der ses nedenfor på luftfoto.

Som det ses, var der ved at være en kraftig interesse for moto-cross i Danmark og ikke mindst i AMK, så derfor besluttede man at satse på et løb i efteråret. Datoen blev altså d. 7. okt. og baneforløbet blev ændret fra træningsbane til en noget længere bane, der bl.a. havde det spændende element, at Egåen skulle forceres to gange pr. omgang, hvilket skulle vise sig at blive et rigtigt publikumshit, idet ikke alle kørere lykkedes lige godt med at passere åen. Dette baneforløb, der ses nedenfor blev stort set uændret anvendt til de fire første løb, der blev kørt i årene 1951 til 1953. I billedet ved siden af ser man, hvordan man i baneforløbet skulle passere vejen ind til kroen.

Til 1954 sæsonen var der kommet ny vært på Ny Mølle, men trods en del forhandlinger lykkedes det ikke AMK´s bestyrelse at få en aftale i stand om fortsættelse af motorløbene, så der blev stilstand i arrangementerne indtil 1957, hvor der pludselig kom til at ske en hel masse.
Et af AMK´s markante medlemmer fabrikant Knud Skovgaard var nemlig kommet under vejrs med at Ny Mølle var til salg. I klubbens forhandlingsprotokol kan læses, at han 14. marts i et foretræde for bestyrelsen slog til lyd for, at man skulle købe Ny Mølle. Salgsprisen var 125000 kr. med en udbetaling på 25000 kr.
I et ret kort og meget hektisk forhandlingsforløb med ekstra ordinær generalforsamling, indsamling blandt medlemmerne af penge til udbetalingen og forhandlinger om købet med sælger, nåede man frem til at underskrive papirerne d. 30. april.
Det var lykkedes at indsamle 30000 kr. blandt medlemmerne og salgssummen var endt på 105000 kr.
“Møllen” blev købt, og der blev skrevet om dens historie og åbningen i klubbladet som det ses nedenstående. Også pressen fulgte med i forløbet og i næste stribe kan læses mangt og meget om forløbet omkring åbningen.
.

Et kæmpearbejde forestod nu med at foretage reparationer på ejendommen, der var ret forfalden samtidig med, at der skulle etableres motorbane. Medlemmerne stod for en masse frivilligt arbejde, og der blev lavet fornuftige forpagtningsaftaler omkring kroen og landbrugsjorden.
Der blev virkelig knoklet, og den 8. sept. 1957 var man klar til det første løb, hvor man havde lavet et nyt baneforløb i forhold til tidligere. Dermed fik man en bane, som ikke kolliderede med vejen ind til kroen, og som dermed blev en permanent bane, som der kunne trænes på, samtidig med, at der kunne komme gæster til kroen.
Det nye baneforløb var stort set uændret i resten af banens levetid og ses herunder i en skitse fra 1960. En markant ændring på banen skete i 1958, da man valgte at lave broer over de to steder på Egåen, der skulle passeres på hver baneomgang. En lettelse for kørerne, men banen mistede en publikumsattraktion.

Selv om der var balance i selve driften, så lykkedes det aldrig at skabe tilstrækkelige midler til de stadige vedligeholdelsesarbejder, der blev ved med at trænge sig på. De første løb var plaget af dårligt vejr, og i det hele lykkedes det aldrig rigtig at få betragtelige overskud på løbene.
Skiftende bestyrelser havde endvidere opslidende problemer internt i klubben.
Det var i de år, bilismen var på hastig fremmarch og et overskyggende problem
blev en stor strid mellem Danmarks Motor Union og automobilunionen om retten til udstedelse af licenser til billøb.
I mange år havde man kørt orienteringsløb fælles for motorcykler og biler i de danske klubber, men nu blev det mere kompliceret.
Det førte til, at medlemmer af Aarhus Motor Klub i denne periode brød ud og startede Aarhus Automobilsport AAS samt KDAK Sport, Århus. Som modsvar på
dette etablerede AMK en søsterklub AMKA, der kunne udstede de nu nødvendige billicenser. Klubbladet og avisartikler herunder fortæller noget om denne problematik.

De mange bryderier omkring økonomi og den opslidende historie omkring etableringen af de mange bilklubber gjorde, at bestyrelsen kørte træt og 3. aug. 1961 fik man på en ekstraordinær generalforsamling bemyndigelse til at sælge Ny Mølle.
Det skete hurtigt og salgsprisen blev 170000 kr., så der blev et pænt overskud ud af de få års ejerskab af Ny Mølle.
I alt blev der kørt 11 løb på Ny Mølle, 4 i den første periode fra 1951 til 1953 og 7 i den sidste periode fra 1957 til 1961.

Udover selve løbene på de anlagte baner i både 1. og 2. periode af banens historie var der mulighed for at træne i en lille nedlagt grusgrav, der på nedenstående kort kan ses i omrids mellem teksten Nymölle Bro og Egåen. Når man kom fra Søftenvejen og kørte ned mod Nymøllebro skulle man dreje til venstre og følge Egåen ad en markvej til grusgraven.

I perioder blev der trænet flittigt på banen, og der blev endda indhentet tilbud og indkøbt en træningsmaskine. Det blev en Matchless, og det blev Gunnar Williams, der fik hvervet med at vedligeholde maskinen. Den stolte smedemester ses nedenfor sammen med omtaler fra klubblad og avis.

Grusgraven er for længst nedlagt, den blev fyldt op vist nok i 70´erne, så i dag er der mark, hvor der en tid var en livlig aktivitet for klubbens kørere.

Denne artikel blev bragt i AMK´s klubblad i 2007, og som det fremgår skrevet i anledning af “50-årsdagen.”

 

Da AMK var kroejer.

I disse dage er det 50 år siden, at AMK blev kroejer. AMK blev i 1957
tilbudt at købe Ny Mølle, og efter mange overvejelser besluttede man at
købe. Købssummen var 105.000 kr. med en udbetaling på 30.000 kr.
Et arbejdsudvalg bestående af revisor Poul Serena Rasmussen, Knud
Skovgård og Peder Loft i spidsen for AMK´s medlemmer formåede
på mindre end 3 uger at samle disse penge, så ”Møllen” som det hed sig
i daglig tale blev købt i april.
Forhistorien var, at man tidligere omkring 1951 havde kørt et par moto-
cross løb på stedet, for øvrigt som et af de allerførste steder i landet.
Siden havde man en træningsbane i en lille færdigudgravet grusgrav på
den modsatte side af vejen.
Det var nu tanken at drive et motorsportscentrum med moto-cross bane
og også en ”fladbane”. Der blev da også anlagt en udmærket moto-cross
bane, der i starten var meget speciel ved, at Egåen skulle passeres to steder
for hver omgang. Det var krævende for kørerne, men til stor morskab for
publikum. Der blev hurtigt anlagt et par broer, så de fleste nåede tørre
gennem løbet. Jeg husker dog, at det lykkedes Ole Hald at ramme ved
siden af en af broerne, så han alligevel endte i vandet.
Efter vore dages forhold kom der mange tilskuere til løbene, men som det
var lagt op dengang, blev alle løbene underskudsgivende. Derfor blev der
aldrig råd til at anlægge en ”fladbane”,og i det hele taget kneb det med
at få økonomien til at hænge sammen.
Ny Mølle bestod af 40 tdr. land omkring kroen samt ca. 8 tdr. skov i
Lisbjerg. Det jord, der ikke blev brugt til moto-cross, blev forpagtet ud,
ligesom kroen havde et forpagterpar Arne og Lis Nielsen.
Ved juletid drog medlemmerne i samlet flok til Lisbjerg Skov for at
hente sine juletræer og efter hugsten tog man tilbage til ”Møllen” og
hyggede sig.
Udover krolokalerne var der en festsal, der lå for sig selv, så man skulle
over gården for at klare serveringen. Festsalen blev brugt til generalforsam-
linger, andespil, som udgangspunkt for orienteringsløb for både biler og mc,
og jeg husker også, at AMK sammen med Lisbjerg Idrætsforening afholdt
baller.
Der blev også afholdt en del klubtrials, og selvom der ikke var mange kørere
i de år havde de en vis kvalitet. Man husker dygtige folk som Leif Pedersen,
Ole Kilden, Ole Hald og Hans Jørn Lindberg. Det første klubtrial efter over-
tagelsen af ”Møllen” fik dog mange deltagere. Alt var nyt og spændende og
mange som blot var kommet for at kikke blev grebet af stemningen og meldte
sig til. En af dem var Knud Nielsen og han var ubeskeden nok til at vinde
senior klassen foran navne som Gunnar Thomsen,Leif Pedersen,Knud Skov-
gård,Carl Andersen og Børge Pedersen. Der var også en sidevognsklasse, og
det var tilladt at køre både solo og sidevogn. Resultatlisten her er også hi-
storisk sjov med Gunnar Williams som vinder foran Carl Andersen,Børge
Pedersen,Knud Skovgård,Kresten Krestensen og Harry B. Andersen (Put-i-
mut Harry). I junior klassen genkendes navne som John Skjødt,John Steffensen
og Erik Vestervig Eriksen.
Som nævnt var klubbens økonomi ikke god i de år, det kneb gevaldigt med
likviditeten, de bærende bestyrelseskræfter gennem mange år var også kørt
trætte, og AMK der hidtil havde haft både bil- og mc medlemmer fik en
kraftig slagside af den fremstormende bilisme i de år. Summen af det hele
blev, at ”Møllen” blev solgt i 1961, og da med en pæn økonomisk gevinst
for klubben. AMK var da også blevet til fire klubber, idet man selv dannede
AMKA ”Aarhus Motor Klub Automobilsport” og udbrydere dannede AAS
”Aarhus Automobil Sport” og KDAK-Sport, Århus. Det er jo i øvrigt AAS
vi samarbejder med på Jyllands-Ringen.
Jeg var selv knap 12 år, da AMK erhvervede Ny Mølle, så selvsagt blev der
rigtig suget til sig i de år. Indtrykkene er utroligt mange, alle kørere og maskiner
blev iagttaget under træning og løb, ørerne skulle fange alle de fantastiske for-
tællinger, som vore legendariske medlemmer kunne berette over en kop kaffe
eller en øl i krostuen, min egen aktive karriere startede også på ”Møllen”. En
Puch 150cc fik lov at snurre mange runder på den lille træningsbane i grus-
graven og siden også på den ”rigtige bane.”

Lars Pedersen