Efter nedturen i 1962, hvor man havde givet op og frasagt sig at afvikle den tildelte EM-kvalifikation på Væddeløbsbanen, havde diskussionerne gået højt i klubben. -For eller imod at køre motorløb.- Der var dog ved at komme lidt ny gejst, så det endte med, at man besluttede sig for at køre igen, det var trods alt et af formålene i en motorklub.

Anført af Carl Andersen og et par unge reklamefolk, der havde startet firmaet “all-reklame”, blev der stablet et stævne på benene efter lidt nye principper. Carl gik nemlig ind for store felter, som kunne fylde lidt på den lange bane, så publikum kunne få noget at se på.

Der blev også fremstillet nogle nye friske lay-outs på tryksager som plakater og programmer. Det var noget, der blev lagt mærke til, så sammen med presseomtalen lykkedes det at lokke 13000 tilskuere til motorløb, så der blev et pænt overskud. Så vidt jeg husker, opfandt man navnet TOP-race til løbet med den bagtanke, at lokke Ceres med ind i projektet. Den plan lykkedes i hvert fald ikke.

Forhandlingerne med Væddeløbsbanen havde været hårde. Kontrakten var dyr, og Væddeløbsbanen krævede, at der skulle være rullende starter. Også forhandlingerne om polititilladelsen havde været svære, da der havde været mange klager over støj fra villaejere i nærheden. Der skulle så være støjmålinger om formiddagen, og hvordan det forløb har Henning Elmstrøm udmærket fortalt i vedlagte klubbladsartikel.

Hovedattraktionen ved løbet var en dansk-svensk sidevognslandskamp, hvor alle 10 deltagere startede i 2 rækker i hvert heat. I øvrigt var der i alt mange motorcykelklasser suppleret med tre bilklasser, så AMKA var også denne gang med i arrangementet. Man bemærkede også, at Franz Kroon var sandsæk hos John Steffensen i dette løb, men det skete vist heller ikke siden.