Først i 60´erne var der ikke mange aktive kørere i AMK. I takt med bilismens fremmarch var motorcykelinteressen trængt. Et vendepunkt blev, at Tage Holme Nielsen, der var kommet med i bestyrelsen, tog kontakt til forskellige motorinteresserede unge uden for klubben. Det var dels en gruppe, der kaldte sig Road Hunters og kørte på gademotorcykler, dels en gruppe unge fra Skæring, der havde anlagt en jordbane på en af forældrenes jorder og endelig en gruppe, der holdt til omkring et værksted i Fiskergade, hvor de skruede i deres motorcykler, som de så kørte til Hvidsten og trænede på.

Tage Holme Nielsen blev i daglig tale omtalt som “Oste Tage” eller “Osten”, fordi han havde kørt ost for en vognmand. Han var ikke vellidt generelt blandt de ældre medlemmer i klubben, men man kommer ikke uden om, at han gjorde et mægtigt stykke arbejde for de unge i klubben, og at hans initiativer var med til at skabe nyt liv i klubben.

En del af de unge fra Skæring og vist alle fra Fiskergade gruppen meldte sig ind i AMK i 1964-65-66 og begyndte at køre standardløb. De fik efterhånden rigtig godt grej, og da der på AMK´s initiativ blev startet en klubturnering for standardcykler parallelt med speedwayturneringen, var AMK helt suveræne i denne såkaldte “Standardturnering”.

“Hjemmebanen” var Hvidsten, hvor vulkanisør Karl Hansen kaldet “Gummi Karl” på eget initiativ havde anlagt en jordbane, hvor unge mennesker kunne komme og træne, når de blot overholdt Karls simple regler. Disse forhold var jo ikke til at leve med for en organiseret klub som AMK, så i 1967 lavede vi en aftale med Karl om træning på banen, og banen blev synet og godkendt af DMU.

I slutningen af 60´erne kørte vi derefter en mængde træninger og løb på banen, mens Karl år for år forbedrede banen, som han lagde et kolossalt arbejde i, næsten egenhændigt. Den igangsatte speedwayturnering i DMU havde voldsom fremgang, mens interessen for standardcykler aftog. Det var derfor naturligt, at vi i AMK rettede blikket mod at komme til at deltage i speedwayturneringen, og i slutningen af 1969 blev der taget afgørende initiativer. Møder blev holdt, nogle bestilte nye speedwaycykler, kontakt var taget til de to Silkeborgkørere Uffe Sørensen og Benno Pedersen, som lovede at stille op for det nye hold, der skulle komme. Da tingene begyndte at falde på plads, blev nedenstående brev afsendt til DMU og fulgt op en rigtig tilmelding, som også er vist nedenfor. Som det ses var der tale om 2. division, og man kørte to-holdsmatcher med 7-mands hold.

Startskuddet var taget til AMK´s liv som rigtig speedwayklub. Jeg tog kontakt til Axel Müller vores gamle speedwaystjerne for at få ham til at tage jobbet som holdleder. Axel ville dog ikke påtage sig jobbet, så det endte med, at jeg selv fik opgaven, som kom til at vare i samtlige de 12 år, holdet kom til at eksistere.

Sammensætningen af holdet var ikke uden problemer. Uffe Sørensen fra Silkeborg blev overtalt til at stille op for Fredericia i stedet, Finn Møller købte en ny cykel og kom med, Mogens Dam måtte vi låne cykler til. Udfordringer var der nok af, men hjælpsomheden var stor, så det lykkedes at komme nogenlunde helskindet gennem den første sæson. Vi lærte dog også, at vores succes fra standardturneringen ikke bare lod sig overføre til speedway.

I andre afsnit er vist, hvordan det gik holdet, så her skal blot nævnes nogle hovedtræk. Efter en 4. plads i turneringen i det første år 1970, blev det i 1971 til en 2. plads og dermed oprykning til 1. division. DMU ændrede i 1972 turneringsformatet, så der skulle køres 4-holds matcher med 5 kørere på hvert hold. Piraterne blev dette år nr. 3.

1973 blev det helt store succesår. Den gamle stamme af kørere J.E. Krause-Kjær, Mogens Dam og Kurt Thomsen blev suppleret med Finn Thomsen, der blev rykket op fra vort 2. divisionshold Pythonerne, der var blevet opstartet i 1972. Udefra kom Preben Rosenkilde til klubben og Piraterne. Han boede i Århus og havde sin gang blandt klubbens kørere og ikke mindst i Hvidsten, hvor han havde et tæt forhold til Karl Hansen og dennes kone Else. Det føltes derfor som en naturlig tilknytning, at Preben kom til holdet.

I 1973 var vinteren mild, Karl lavede Hvidsten banen tidligt klar, de nye Jawa cykler var også kommet tidligt. Træningen for holdet begyndte derfor også tidligt det år, så da turneringen startede var hele holdet flyvende. Al modstand blev fejet til side det år. Piraterne vandt alle matcher det år og øverst på topscorerlisten var Krause, Rosenkilde og Finn Thomsen, men også Kurt Thomsen og Mogens Dam kom på top ti listen. Krause var så godt kørende, at han kun tabte 5 point i hele sæsonen.

Piraterne vandt altså turneringen i 1973 for første og skulle det vise sig også eneste gang. Belønningen udover den store ære var yderst beskeden. DMU´s hyldest  ses nedenfor, en blå sten:

Udover DMU´s præmiering havde holdet i løbet af sæsonen for første gang fået en sponsorordning. Det var holdets første topkører Jens Bæk, der stod bag. Efter at han havde stoppet sin karriere, var han blevet salgschef i et typehusfirma, der havde hjemsted i Maribo. Navnet var F&M Huse Sikol, og Jens formidlede en aftale på deres vegne. I sammenligning med nutidens aftaler var denne aftale på mere end yderst beskedne vilkår. Sidenhen blev lavet lignende aftaler med restaurant “Møllerens Hus” i Ugelbølle, bodega “Pusterummet” i Frydenlund og fa. Carl Andersen med dæknavnet “Pirelli” på vesten. Alle aftaler havde yderst beskedne rammer i forhold til nutiden.

Ovenpå jubelåret 1973 blev 1974 en sand nedtur. Efter deres personlige succes fik Krause og Finn Thomsen kontrakter i den engelske liga, så de kun i bedste fald sporadisk kunne være til rådighed for holdet. Dengang var der ikke økonomi til at flyve kørere hjem. Der stod ikke gode afløsere klar til at tage over, så holdet var stærkt svækket. Det værste af alt var dog, at vi mistede Hvidsten banen som base og hjemmebane. Karl Hansen havde ikke kunnet få sin leje af jorden fornyet hos landmanden, og dermed var en æra slut. Randers klubben var meget behjælpelig og tilbød, at vi kunne have Fladbro som hjemmebane. Det tilbud tog vi imod, og Fladbro forblev hjemmebane i resten af holdets levetid.

Som sagt blev 1974 en stor nedtur, og da turneringen var ved at være slut stod en nedrykning til 2. division faretruende nær. Lykken vendte, da Krause vendte hjem fra England til de sidste afgørende matcher. Han havde haft en problematisk tid i den hårde engelske liga, og da han så blev skadet, kneb det med at komme i tilstrækkelig form til at gøre sig gældende, så han valgte til sidst at tage hjem til Danmark igen.

I sidste ordinære turneringsmatch blev Løverne fra Haderslev henvist til sidstepladsen i 1. division og dermed nedrykning. Piraterne skulle herefter på Fangel køre en match mod de 3 bedste fra 2. division, hvor vinderen af denne match fik retten til at køre 1. division i 1975. Piraterne var her særdeles overlegne og reddede altså livet i 1. division.

Fra 1975 og frem til og med 1978 blev 1. division stadig kørt som 4-holds matcher med 5 mand på hvert hold, og der var 5 hold i divisionen. Piraterne klarede sig som et midterhold, der som regel blev nr. 3 i divisionen, når året var omme. Det kneb stadig efter Hvidsten banens lukning selv at opfostre de helt store talenter til at styrke holdet, men til gengæld blev der ofte tilknyttet kørere fra klubber, der f.eks. ikke selv kunne mønstre et 1. divisionshold, såkaldte “lånekørere”, der bevarede deres gamle klubtilhørsforhold. Af sådanne “lånekørere” kan nævnes Alf Busk fra Silkeborg i 1976, Finn Rune Jensen fra Vojens i 1977 og Karl Erik Korneliussen fra Ålborg i 1978-79. Andre “lånekørere” kunne være fra klubber, der ikke pt kunne få plads til dem på et af deres hold.

I 1979 blev danmarksturneringen ændret, så der var 16 hold i 1. division. Man bibevarede 4-holds matcherne med 5 mands hold. Dermed blev der stort set nye modstanderhold hver gang. Piraterne var dog i en stadig nedadgående trend, så i årene frem til og med 1981 blev resultaterne dårligere, tilgangen til speedway i klubben forsvandt og de gamle kræfter, der var tilbage, kunne ikke bevare niveauet fra før.

Til sæsonen 1982 blev det igen forsøgt at mønstre et 1. divisionshold, men det viste sig ikke muligt at mønstre et hold med tilstrækkelig kvalitet. Piraterne blev derfor frameldt turneringen, mens klubbens andet hold Pythonerne fortsatte i endnu 4 år frem til og med 1985.

Efter 12 år med Piraterne kunne gøres op, at Krause som kører og Lars Pedersen som holdleder havde været med i alle sæsoner. Ydermere skal nævnes, at Krause fortsatte på Pythonerne i deres yderligere 4 år, så Krause var altså med i samtlige de 16 sæsoner, der blev kørt holdspeedway i AMK.

I andre afsnit på siden her er vist billeder, primært holdbilleder fra alle årene bortset fra 1975, hvor det ikke blev taget. Desuden omtale af matcher i Norge og på Odder Stadion. Der er en masse statistik og gengivelse af nogle hæfter fra 1970 til 1973, som jeg efter hver sæson lavede til holdets deltagere.