1984-1993
Handlen mellem René Koors og Specialarbejderskolen var faldet endeligt på plads på den måde, at Koors fik ret til indtægterne fra 5 motorsportsstævner om året i 5 år. Aftalen gjaldt fra og med 1983, men da der på grund af diskussionerne omkring asfaltering ikke blev kørt i 83 argumenterede Koors for, at han skulle have 1988 som kompensation. Dette blev imidlertid ikke godtaget af Specialarbejderskolen, så Koors rolle på Ring Djursland blev udspillet med sæsonen 1987.
Specialarbejderskolen med Arne Pedersen i spidsen var meget positiv overfor, at motorsportsaktiviteterne skulle kunne fortsætte i deres regi. Man indsendte en ansøgning til de behandlende myndigheder om en forlængelse af de hidtil gældende aftaler i den tro, at det var en formssag. Heri skulle man dog snart blive meget klogere, for der var hårdnakket modstand mod motorsport hos nogle af amtets sagsbehandlere. Tiden gik, og der blev ikke ikke kørt motorløb på banen i 1988. Fremme ved 1989 var man nået frem til, at der skulle foretages støjmålinger i forbindelse med et stævne, og resultatet af disse målinger skulle danne grundlag for den videre sagsbehandling, altså om der kunne gives tilladelse til afholdelse af motorløb.
“Støjmålerløbet” faldt godt ud, og ved udgangen af 1989 blev der givet tilladelse til, at der igen kunne køres motorløb. Der var dog den hage ved det, at Specialarbejderskolen sideløbende arbejdede med at få sine samlede aktiviteter indarbejdet i en ny lokalplan, og det krævede en såkaldt “kapitel 5” godkendelse. Skolen turde derfor ikke binde an med motorløbene før hele godkendelsen var på plads, og det var noget, der trak i langdrag. På den måde gik det til, at vi kom helt frem til 1994 inden der igen kunne køres motorløb.
Tilbage til 1984, hvor der var blevet lagt ny asfalt på hele banen og lavet andre store forbedringer med dræning og omlægning af tidligere problemområder på banen. Dette arbejde var udført af Specialarbejderskolen, men herudover skulle der laves en hel del arbejde, inden banen igen kunne godkendes til motorløb af unionerne. Mest blev der krævet til autosportsbrug, og automobilklubben lavede derfor et kæmpearbejde omkring etablering af bl.a. svingposter. I AMK indgik vi også i dette arbejde, og jeg husker, at vi f. eks. stod for etablering af fanghegn foran det store dræningsbassin på inderbanen i startområdet.
Det blev derfor først i efteråret 1984, at vi kom til at køre igen. Først kørte FMS en DM afd. 1.-2. sept., men derefter blev det AMK´s tur 15.-16. sept. Her var der tale om en rigtig nyskabelse, nemlig et internationalt løb. Vi havde fået den tanke at løfte niveauet sammen med den nye asfalt. Vi lavede en aftale med Thomas Møller Pedersen om , at han skulle virke som promotor og skaffe kørere til løbet. Han var jo selv aktiv på den tid og kørte med i EM og VM serierne. Han var også forhandler af MBA racerne og solgte MBA stumper rundt ved stævnerne, så han havde en stor kontaktflade. Vi gav Thomas en beløbsramme at arbejde med og en ønskeseddel med en ca. fordeling af kørere til de enkelte klasser.
Thomas klarede det virkelig godt, vi fik mange kørere for pengene, og en anden grund til, at det lykkedes så godt var, at vi var meget strategiske med løbsterminen. Bedst var det i 85,86,87, hvor vi kørte ugen efter VM i Anderstorp, så kørerne kunne tage forbi os på rejsen tilbage til kontinentet. Det blev fire meget flotte løb i de år, og det var begivenheder i dansk Road-Racing, som vi kan huske tilbage på med stolthed.
Arrangørmæssigt var vi ene om løbet det første år 1984, som gav et pænt underskud. Der blev så arbejdet sammen i dansk Road Racing de følgende år, hvor FMS og RRKV gik med i arbejdet på forskellig vis, også omkring en ordning med underskudsdækning, hvis det blev aktuelt. Det blev det dog ikke i 1985, hvor der blev et pænt overskud. I 1986 blev der et mindre underskud, som ordningen dækkede. I 1987 trådte RRKV ud af samarbejdet på grund af den geografiske afstand. Det var nemmere for AMK og FMS at arbejde sammen, og det gjorde man så omkring både det internationale løb i 1987 og også om en DM afd. samme år. Disse løb gav overskud.
Som ovenfor beskrevet stoppede løbsaktiviteterne på Ring Djursland op i 87, og da det igen blev muligt at køre i 1994, var Road Race-sporten på internationalt plan blevet så professionaliseret, at det ikke var muligt at genoptage de internationale løb.
Nedenfor baneforløbet som det så ud i årene 1984 til 89.
FMS stod for dette løb 1.-2. sept. 1984. Det talte til DM og var sidste afd. Man var selvfølgelig glade for den nye asfalt, der dog gav udfordringer ved, at den stadig var temmelig glat. Nedenfor Motorbladets omtale af løbet, som blev kørt uden betalende publikum.
Thomas Møller havde gjort et godt arbejde, så der var fin udenlandsk deltagelse til dette 1. internationale RR på Ring Djursland . Elly Kroon skabte desuden kontakt til Franz Kroons gamle ven Chas. Mortimer, og det lykkedes at få denne Isle of Man specialist til Ring Djursland. Mortimer havde også fine VM-resultater på sit cv, så det var et navn, vi søgte at slå på reklametrommerne for. Stiften bakkede os godt op med den motorsportsinteresserede Steen Erik Scmidt ved pennen. Derimod var Jyllands Posten ikke til at råbe op. Hos dem var motorcykelsport kun speedway. Banen var blevet fin med den nye asfalt, men kørerne konstaterede, at den nye asfalt endnu var noget glat.
Der kom ikke så mange tilskuere som håbet, så løbet gav et pænt underskud. Vi kunne derimod glæde os over et flot løb, som gav publikum valuta for pengene. Vi tabte derfor ikke modet, men havde lyst til at bruge de indhøstede erfaringer til også at lave internationale løb fremover.
Vort medlem Knud Juul Jensen havde kontakt til en journalist på Motor Cycle News og fik ham til at ringe til mig. Vi fik en god snak om stævnet, og han bragte også en artikel om løbet efterfølgende, selvfølgelig med hovedvægt på de engelske køreres indsats.
Fra løbet kan nævnes, at Christer Mortensen tog en overraskende sejr over Chas. Mortimer i 350cc klassen, og at Keld “Jo” Sørensen vandt en herredyst over “The butcher” from London Gary Lingham.
Nedenfor fotos, diverse omtaler, forskellige papirer omkring løbet incl. resultatlister og programmet i sin helhed.
FMS havde besluttet sig for at køre 1. afd. af DM sidst i april, hvor vejret som bekendt kan være meget lunefuldt. Således blev det denne gang, slud og kulde tog lysten fra mange af kørerne. Nogle tog hjem og dermed blev det et amputeret DM-løb, hvor nogle af klasserne ikke blev DM-tællende. 350cc klassen endte med slet ikke at blive kørt. Ironisk nok tittede solen frem til løbene, som blev ganske rimelige. Løbet blev kørt uden betalende publikum.
Nedenfor et enkelt foto, omtaler samt resultatlister.
Det første internationale løb i 1984 havde været en stor sportslig succes, men gav underskud. Der var stor interesse fra de øvrige RR-arrangerende klubber RRKV og FMS i at bakke kommende internationale arrangementer op. På et fællesmøde mellem de arrangerende RR-klubber i januar 85 tilbød Viking at støtte stævnet økonomisk, mens AMK foreslog at stævnet skulle være et fællesanliggende økonomisk og arbejdsmæssigt som et dansk prestigeprojekt. Viking var med på ideen, mens FMS først skulle have det vendt i bestyrelsen.
Det endte positivt, så der i marts måned kunne underskrives en samarbejdsaftale mellem klubberne, der indebar, at der blev oprettet en sikringsfond til evt. underskudsdækning. Desuden skulle der oprettes et koordineringsudvalg omkring det praktiske ved arrangementet ligesom fordelingsnøgler ved over/underskud blev beskrevet.
Thomas Møller blev igen promotor omkring de internationale kørerkontrakter, og det lykkedes atter at samle et fint felt. Det blev igen et meget fint løb, og denne gang gav det også et rimeligt overskud. Der kom mange flere tilskuere, og både startpenge og annoncesalg gav også forøgede indtægter.
Keld “Jo” Sørensen gentog sin sejr fra 1984 ved at vinde foran den stærke englænder Simon Buckmaster. Franskmanden Pagano vandt 350cc foran Svend Andersson. Thomas Møller var ubeskeden nok til at vinde 125cc foran argentineren Perez og Flemming Kistrup. Englænderne Mick Barton/Simon Birchall imponerede stort med deres kørsel i sidevognsklassen, hvor Benny Lysén/Ole Møller havde en noget uheldig week-end. Chris Jensen vandt den store debutantklasse, og man bemærkede Erik Andersson, der brillerede med en 2. plads i FII klassen efter Finn Villadsen. Erik “Pølle” Andersson havde da næsten 10 års fravær fra sporten.
Nedenfor billeder, omtaler fra Alstrups bog, diverse omtaler i øvrigt, resultatlister, programmet i sin helhed samt diverse papirer omkring stævnet.
AMK afholdt i juni måned 1986 et debutantkursus, der blev afsluttet med et par løb. Nedenfor omtaler fra Motorbladet og klubbladet. Kurset var naturligt uden publikum.
Som der omtales i Motorbladet fik AMK en kedelig sag på halsen efter dette stævne. Et par ruder var knust i nogle af Specialarbejderskolens busser, og der blev fremsendt en regning til os på udskiftningen. Vi gjorde en del forsøg på at finde eventuelle hærværksmænd fra stævnet, men det lykkedes ikke, ligesom det aldrig blev bevist, at det var 100% sikkert, at ruderne var knust under stævnet. I sidste ende eftergav skolen os regningen.
Samarbejdsaftalen mellem RRKV, FMS og AMK fra 1985 blev aftalt gældende også for løbet i 1986 med små korrektioner.
Løbet blev igen udmærket, men publikumstallet faldt meget i forhold til 1985, måske på grund af mere ustadigt vejr i perioden. Alt i alt gav løbet et mindre underskud, som så blev dækket af den oprettede Sikringsfond.
Simon Buckmaster imponerede stort på sin Honda NS500, svenskeren Bobby Issazahde vandt 350cc klassen foran franskmanden Pagano, mens Flemming Kistrup vandt 125cc klassen foran Håkan Olsson og Robert Milton. I sidevognsklassen var der lagt op til et opgør mellem sidste års triumfator Mick Barton og japaneren Kumagaya, men da Barton fik maskinskade blev det til en overlegen sejr til Kumagaya foran Lysén/Ole Møller.
Nedenfor billeder, omtaler og programmet i sin helhed. desværre mangler resultatlisterne.
Der var en kolossal tilgang til RR-sporten i disse år, så stævnerne var blevet ganske store. Her til 1. afd. af DM i 1987 var der omkring 180 deltagere, heraf ca. 83 i de to debutantklasser. Tidtagningssystemet var forældet, det var jo langt før transpondernes tidsalder, så de stadig flere deltagere voldte store problemer for vort tidtagningsteam, som jeg havde stået i spidsen for siden 1977. Det var generelt for alle danske RR-stævner i disse år og altså ikke kun på Ring Djursland. Det var meget utilfredsstillende og selvfølgelig specielt for kørerne, som ofte måtte opleve, at en speciel god tid ikke var blevet registreret. Desværre gik der stadig en del år, inden transpondersystemet blev indført i Danmark og bragte en ende på dårligdommen.
Arrangørmæssigt var der sket det, at RRKV var trådt ud af samarbejdet med AMK og FMS, da man havde haft svært ved ved at klare de praktiske opgaver på grund af den geografiske afstand. En vanskelighed havde også været, at RRKV aflønnede officials modsat de andre klubber. Den gamle sikringsfond blev opløst, således at RRKV fik deres indestående, og de øvrige midler blev overført til en ny fond med AMK og FMS som deltagere.
Som noget nyt blev det endvidere sådan, at både DM løbet og det internationale løb på Ring Djursland blev kørt i et fællesskab mellem AMK og FMS. Nogenlunde fifty-fifty basis vedr. såvel praktisk arbejde som økonomi. DM-løbet blev afviklet uden betalende publikum.
Nedenfor billeder, omtaler og resultatlister.
Som beskrevet under DM87 arrangerede AMK og FMS de to 1987 stævner på Ring Djursland sammen. Der blev gjort meget på PR-siden for at få tilskuerne tilbage efter tilbageslaget i 1986. Steen Flensborg Madsen gjorde et meget stort stykke arbejde for AMK, og fynboerne var også stærkt med. Det lykkedes at få tilskuertallet tilbage på 1985 niveau, og dette stævne gav isoleret set et rimeligt overskud. Da også DM løbet gav overskud kunne AMK og FMS være tilfredse med sæsonen.
Løbet havde rekorddeltagelse med ca. 225 starter i de 8 klasser, der blev plads til. Desværre var sidevognene ikke med denne gang. Der var deltagere fra 9 nationer. Udover de fire nordiske lande kom de fra England, Frankrig, Italien, Holland og Algeriet. I alt ca. 56 starter fra vore udenlandske gæster incl. svenske, norske og finske. Af de ca. 56 kom ca. 17 fra de øvrige nævnte lande uden for Skandinavien. Man kan da i sandhed sige, at det var et internationalt løb.
250cc klassen blev rigtig flot, fuldt felt og 4 rigtig dygtige franskmænd på de første pladser. I 500cc kassen gentog Simon Buckmaster sin sejr fra 1986, denne gang blev nærmeste forfølger italieneren Fabio Barchitta, og de kørte begge Honda NS500. 125cc klassen blev den flotteste nogensinde på Ring Djursland, 22 startende, hvoraf kun 6 var danskere. Vinder blev en gammel kending Håkan Olsson foran Hasiane Bady, Algeriet og Flemming Kistrup. Finn Villadsen havde virkelig travlt, han kørte med i tre klasser og vandt FII på en to-cylindret Kawasaki, i Battle of Twins blev han nr. 2 og i Supercup nr. 4.
Nedenfor billeder, diverse omtaler, nogle papirer omkring løbet,resultatlister samt programmet i sin helhed.
Som beskrevet i indledningen til dette afsnit om perioden fra 1984 til 1993 lykkedes det ikke at få forlænget de gældende aftaler om at køre motorløb på Ring Djursland efter 1987. Sagerne trak i langdrag, så der ikke blev kørt i 1988.
I 1989 var man kommet så langt, at der skulle arrangeres et stævne, hvor støjniveauet for omgivelserne skulle måles, inden der kunne arbejdes videre med ansøgningen om fortsatte motorløb på banen.
Dette stævne blev arrangeret i april, og for første gang siden 1978 blev det et stævne, hvor biler og motorcykler kørte sammen. Der blev kørt to motorcykelklasser. Den ene var 250cc racer+FII, den anden var Supercup. Paul Kierstein vandt den første klasse, mens Finn Villadsen vandt den anden.
Enkelte bilkørere havde problemer med at få deres køretøjer godkendt i støjmålingen i første omgang, men fik tingene på plads, så de støjmålinger, der blev foretaget i forhold til omgivelserne faldt godt ud. Dermed var vejen banet for en godkendelse, der kom allersidst på året 89. Desværre skulle Speciarbejderskolen have en totalgodkendelse på plads for alle aktiviteter på området, så man turde ikke åbne op for motorløbene før alt var på plads. Sagsbehandlingen gik trægt, men til sidst lykkedes det, så der igen efter 6 års pause kunne køres motorløb regelmæssigt.
Nedenfor billeder, diverse omtaler, resultat- og deltagerlister, avisannonce samt uddrag fra programmet.
