I Danmark var der kun sporadisk kørt TT-løb eller som det senere kom til at hedde Road Racing indtil Roskilde Ring åbnede i 1955. Her blev der så kørt en del løb i de følgende år, som regel sammen med bilklasser. I 1963 var man nået så vidt, at det første DM i TT-løb blev udskrevet for en klasse indtil 250cc , og den første mester blev Jørgen Nielsen, Haslev på Honda.

Interessen for at køre med motorcykler var dog ikke stor hos ledelsen på Roskilde Ring i disse år, så i de følgende år, så det ikke ud til, at der igen skulle afholdes DM i TT.

Situationen blev dog anderledes, da Jens Chr. Legarth fik åbnet Ring Djursland i 1965. Det første løb på banen blev et rent billøb d. 29. aug. Men det andet løb, der blev afholdt d. 10. okt. havde fået blåstempling til at danne rammen om det andet DM i TT-løb. Denne gang blev der udskrevet to DM klasser:
250cc og 500cc. Herudover blev der kørt en 50cc klasse, nok foranlediget af det meget aktive importfirma J.A. Hansen i Holbæk, der bl.a. meget andet importerede Kreidler knallerter. J.A. Hansen sørgede for, at Kreidlers fabriksteam stillede til start. Også en international 250cc klasse blev der plads til sammen med en enkelt standardvognsklasse.

Randers Motor Sport stillede op som sportslig arrangør og 6000 tilskuere fandt vej til løbet.

DM klasserne kørte hver 3 heat, og i begge klasser blev det ganske spændende, da der var meget hård kamp om placeringerne mellem de første. Jørgen Arnholtz, Århus blev mester i 500cc klassen med en 4. og to stk. 1. pladser. Arnholtz var en nær ven af Vagn Stevnshoved og stillede op for Djursland Motor Klub. Han kørte en Triumph, som var lagt i et stel fra den AJS 7R, som Poul Kalør fik til Danmark i 1948.

Dan Jeppesen, Nærum blev mester i 250cc klassen med to stk, 1. pladser og en 3. plads. Han kørte en Honda CB72.

50cc klassen blev vundet af den senere, så kendte svensker Børje Jansson på en Derbi. Hollænderen Cees van Dongen fra Kreidlers fabriksteam måtte nøjes med 2. pladsen, nok mest fordi man havde misforstået meldingerne om banens længde. Man troede den var 8000m og ikke kun de sølle 800m, som den første udgave af banen bød på i 1965.

En anden svensker vandt den internationale 250cc klasse. Det var hans første internationale sejr. Navnet var Kent Andersson, som siden vandt rigtig mange løb, men specielt skal da fremhæves hans to VM-titler i 1973 og 1974.

I 1966 var der motorcykler med på programmet ved tre løb. Første gang var 31. juli, hvor der ved det såkaldte Kanonløbet var indlagt en sidevognsklasse. John Steffensen havde overtaget Carl Andersens gamle TT-racer og givet den en ny gang lak. Med Ole Møller i sidevognen stillede de op som debutanter som eneste danske hold mod et felt udelukkende bestående af erfarne svenske hold. John og Ole klarede opgaven hæderligt mod den svenske overmagt.

9. okt. blev der igen kørt DM, men denne gang kun i 250cc klassen. Vi havde den glæde, at Franz Kroon over to heat kørte mesterskabet hjem på sin røde Royal Enfield, og dermed sikrede AMK det første DM i TT eller Road Race, som det snart skulle komme til at hedde. Endda blev det dobbelt AMK, da Ole Møller på en af de nye Yamaha fra Carl Andersens nye importfirma blev nr. 2. Der blev også kørt en såkaldt international klasse, der dog udelukkende kom til at bestå af svenskere suppleret med de bedste danskere. Her vandt den senere VM toer Börje Jansson.

Legarth fandt på, at 1966 skulle sluttes af med et juleløb 2. juledag. Vejret er jo altid en faktor, og den var bestemt ikke positiv denne juledag. Der var indlagt en motorcykelklasse, og i det glatte føre måtte alle på nær én ned at smage asfalten.

I 1967 blev der kun kørt med motorcykler en enkelt gang. Til gengæld blev det for første gang et rent motorcykelløb. 250cc klassen havde atter fået DM-status og herudover kørtes en 50cc klasse og ligesom i 1966 en international 250cc klasse udelukkende bestående af svenskere. De bedste svenske og danske 250cc kørere mødtes til slut i et såkaldt Expertheat. Franz Kroon genvandt sin DM-titel på Royal Enfield med to 1. pladser og en 2. plads foran Robert Olsen med en 1. en 2. og en 3. plads.

Dette løb blev kørt i skyggen af den tragiske ulykke, der var sket på banen på banen kun 3 uger før, og som bl.a. kostede banens ejer Jens Chr. Legarth livet. Hans enke Anni besluttede, at der stadig skulle køres motorløb på banen, og hun stod for banen et par år herefter.

I undersnit her på siden er de fem løb med motorcykler i årene 1965,66,67 beskrevet med billeder, avisartikler, programmer mm.