Klubmesterskab bane
Der blev kørt klubmesterskaber på bane fra 1967 til og med 1971, og mestre blev kåret i henhold til nedenstående skema. Klubbladsomtalerne er ikke lige fuldstændige, så alle placeringer har ikke kunnet navngives. Omkring 1970 tog speedway-turneringen i Danmark et vældig opsving, og i løbet af nogle få år tog den livet af standardklasserne. Det var en af årsagerne til at klubmesterskabet hurtigt uddøde. Der blev aldrig forsøgt senere at køre et klubmesterskab for vore på et tidspunkt mange speedway- og sidevognskørere. De havde sikkert nok at se til med de løb, de i øvrigt var involverede i.
Det første klubmesterskab i Hvidsten 1967 var en stor succes med 9 deltagere i 500cc standard, der kørte alle mod alle efter et skema planlagt på dagen. Mange af deltagerne kom fra de to kredse omkring Fiskergade og Skæring, hvorfra vi havde fået mange medlemmer i de år. Vinder blev “Japaneren” Henning Thomsen fra Fiskergade-drengene. Han emigrerede kort efter til Canada, så ham kom vi ikke til at se mere til.
Nogle af afdelingerne i Elling blev kørt sammen med en årlig sommerfest, som blev afholdt i de år. Der kunne også være afdelinger af klubmesterskaber for cross og bedømt trial i forbindelse med sommerfesten.
Billeder fra 3 afd. af klubmesterskabet 1968 i Elling.
Billeder fra 1969
Billeder fra klubmesterskabet 1970 i Elling.