Challenge 2003-2009
2003 bød på den store nyhed “Den Blå Avis MC600 Challenge”. Denne nye løbsserie startede ud i debutåret med 7 afdelinger. De 5 blev kørt på Jyllands-Ringen, 1 på Ring Djursland og 1 på Padborg Park, hvor klassen var med til indvielsen af banen. Det var også i 2003, at udvidelsen af Jyllands-Ringen fandt sted, og også her var den nye serie med ved indvielsen. Normalt blev serien kørt sammen med bilernes DTC-serie, og begge klasser blev tv-transmitteret. Peter Elgård var hovedophavsmand til serien, og da også de fleste afdelinger blev kørt på Jyllands-Ringen, har jeg valgt at lade historien om Challenge være et underafsnit under “Stævner” hovedpunkt Jyllands-Ringen.
Peter Elgård fik lavet en aftale med en række af de danske mc-importører om at støtte op om serien, og på den sportslige side blev der lavet en aftale med DMU og AMK, således at AMK stod for den sportslige afvikling af alle Challenge stævner i samarbejde med de forskellige involverede bilklubber. De fleste afdelinger af Challenge blev afviklet sammen med billøb, men AMK fik lov til at afvikle en afdeling af Challenge ved det årlige rene mc-løb på Jyllands-Ringen.
De første 4 år hed serien “Den Blå Avis MC600 Challenge”. Herefter trak Den Blå Avis sig som seriesponsor, hvorefter serien levede 3 år mere under forskellige navne.
Forud for løbsserien opstart inviterede Peter Elgård til to pressemøder på Jyllands-Ringen. Først den 13. marts og dernæst den 3. april. Nedenfor Motorbladets og Klubbladets omtaler fra disse pressemøder, et billede fra pressemøde marts og en billedserie fra Jens Jørgens arkiv fra pressemødet i april. Endvidere en opdateret køreliste til serien far Motorbladets majnummer.
Den Blå Avis udgav en præsentationsavis for den nye løbsserie, som blev omdelt ved stævnerne. Nedenfor uddrag fra denne avis med bl.a. kørerportrætter.
Motorbladets omtale af 1. afd. på Jyllands-Ringen 26.-27. april.
2. afd. blev igen kørt på Jyllands-Ringen i forbindelse med AMK´s årlige mc-løb 17.-18. maj. Den Blå Avis leverede programmet i form af en særudgave af avisen. Uddrag af denne avis er vist nedenfor sammen med omtaler, billeder af Challenge kørere samt Challenge resultatet.
Omtaler af 3. og 4. afd. af serien på Jyllands-Ringen 31.5-1.6 og på Padborg Park 21.-22. juni. Løbet på Padborg Park var i øvrigt banens åbningsløb.
Omtale 5. afd. på Ring Djursland 9.-10. aug.
30.-31. august blev udvidelsen af Jyllands-Ringen fejret med besøg af både statsminister Anders Fogh Rasmussen og Kulturminister Brian Mikkelsen. Så det var en festlig ramme om 6. afd. af Den Blå Avis Challenge. Nedenfor omtaler.
7. og sidste afdeling blev kørt på Jyllands-Ringen 27.-28. sept. Nedenfor omtaler med slutstilling, der fortæller at første års mester kom til at hedde Kim Philip.
Inden årets serie startede op var der indbudt til pressemøde på Jyllands-Ringen d. 20. april. Der blev uddelt et pressekit, der fortalte om serien 2004 med de ændringer, der måtte være. Bl. a. var Ducati kommet med på maskinsiden, mens Triumph var gledet ud. Pressekittet indeholdt også kørerprofiler på de tilmeldte kørere. Dette pressekit ses herunder sammen med et billede af nogle af kørerne.
Motorbladet havde en foromtale om 2004 serien i dec. nummer 2003.
Klubbladet bragte en omtale af mc-løbet i maj, der talte som 3. afd. af Challenge-serien. Heri omtales, at Nicolai Sørensen, der var tilmeldt serien på en Ducati S havde trukket sig, og i stedet stillede op i SO/NM på en Ducati R.
Billeder fra 3. afd. af Challenge-serien, der blev kørt i forbindelse med SO/NM på Jyllands-Ringen i maj.
Nedenfor resultatlister fra årets afdelinger. Måske mangler der et enkelt resultat fra Ring Djursland, hvorfor jeg heller ikke er sikker på slutstillingen. Sikkert er det dog, at Kim Philip genvandt titlen fra 2003.
Det er småt med omtaler fra Challenge serien 2005, men af nedenstående klubbladsuddrag kan udledes lidt. Efter en tæt afslutning blev Søren Hole ny mester foran Nicolai Sørensen.
Challenge klassen var igen indlagt i SO/NM løbet på Jyllands-Ringen i maj. Nedenfor først nogle billeder af Challenge deltagere, dernæst “Den Blå Avis” programmet med diverse omtaler.
De fleste af årets resultater er vist nedenfor, der mangler vist kun afdelingerne ved SO/NM på Jyllands-Ringen.
Mesteren fra 2005 Søren Hole og vicemesteren Nicolai Sørensen stillede ikke op i 2006 udgaven af DBA Challenge serien. Ny mester blev Steven Tirsgård. Nedenfor lidt omtale af årets serie fra Klubbladet efterfulgt af 3 billedserier fra den afd., der blev kørt ved det rene mc-løb SO/NM på Jyllands-Ringen i juni.
Nedenfor de fleste resultatlister fra årets serie.
Den Blå Avis trak sig som seriesponsor efter sæsonen 2006, hvorefter serien fortsatte under navnet MC 600 Challenge. 2007 blev året, hvor den gamle mester Kim Philip vendte tilbage på tronen som seriens sejrherre. Nedenfor først lidt omtale fra klubbladet om årets serie. Dernæst et uddrag fra programmet med deltagerliste for det rene mc-løb, hvori serien stadig indgik. Løbet blev ikke kørt i maj som førhen, men i juli, og nyt var også at løbet var en DM afd. i stedet for som i mange år en SO/NM afd.
Touring-Nyt bragte en omtale af sidste afd. af årets serie sammen med slutstillingen.
Nedenfor de fleste resultatlister for året.
I 2008 fik serien navneforandring til MC-Basen Superchallenge. Der er endnu ikke fundet meget om serien det år, men årets mester blev veteranen Jan Jespersen. Nedenfor lidt om ændringer til årets serir og en del af årets resultater.
I 2009 hed serien blot Super Challenge. Der er ikke fundet meget materiale, men heldigvis er der nedenfor en samlet stilling, der også viser at Steven Tirsgård blev den sidste Challenge mester.
Nedenfor resultater fra 5 af de 7 afd. 2009.