26-08-1956
Allerede en måned efter det første løb i 1956 kørte man igen på Væddeløbsbanen. Denne gang var det DM, som var blevet overdraget klubben endnu en gang.
Denne gang lykkedes det igen klubben at få en danmarksmester, idet Knud Nielsen sikrede den prestigefyldte titel i 500cc standard klassen med god marginal ned til Søren Juul og Niels Møller på de følgende pladser.
Det var faktisk også snublende tæt på en titel i 350cc klassen, hvor Bent Rasmussen og Harry Hansen, Havndal tog hver en heatsejr. Harry Hansen fik titlen på hurtigste tid i et af heatene. Havde det været sammenlagt tid, var Bent Rasmussen bedst.
De øvrige titler gik til Axel Jensen, Ålborg i 175cc, Arne Pander i 250cc, Willy Baasch i sidevogne 500cc og Egon Walther i sidevogne 750cc. Specialklassen blev ikke kørt i 1956.