14-05-1955

På en kold og blæsende dag kom der kun 2200 tilskuere til løb en lørdag eftermiddag. Det var et forsøg med en lørdag, og selv om der ikke var så mange tilskuere regnede man med, at det nogenlunde kunne hænge sammen økonomisk, da medlemmerne havde gjort en stor indsats med frivilligt arbejde på hegn og andet inden løbet.

Man havde denne gang sløjfet de ellers obligatoriske banerekordforsøg og i øvrigt lagt en plan med et hurtigt afviklet stævne, hvilket kom til at falde i publikums smag, da det var så køligt.

Der var letvægtsløb på programmet, og det blev spændende. Arne Pander deltog her med en fin Triumph Terrier, men blev ikke placeret, da han udgik af et heat. Sejren gik så til AMK´s Gunnar Andersen på bedre sammenlagt tid end Carl Andersen og Erik Thomadsen, da de alle tre fik 5 point.

Arne Pander deltog også i expertklassen, hvor det blev til fire flotte dyster med Axel Müller. Pander vandt de tre første, men Axel tog sig sammen og vandt det sidste heat. Altså vandt Pander foran Axel sammenlagt.

Kresten Krestensen var suverænt startende i sidevognsklassen og vandt alle heat, selv om der var tætte opgør med Harry Pedersen.

Thorkild Rasmussen vandt specialklassen, og Arne Svendsen standard foran Knud Nielsen.