14-05-1951
Der havde været meget svære kontraktforhandlinger med hotelejer Andreasen op til 1951 sæsonen. Andreasen ønskede, at der blev kørt mange løb, hvilket AMK ikke synes tiden var til med vigende tilskuertal. Det endte med, at der blev stiftet en ny klub Hem Odde Motor Sport, som blev optaget i DMU. Denne klub bestod af medlemmer fra lokalområdet omkring Hem Odde. Den nye klub skulle så køre to løb og Aarhus Motor Klub ligeledes to løb. Man skulle så hjælpe hinanden, og man kan da også se, at Aarhus Motor Klub har lagt ledende officials til ved alle løbene, men også at der kommer andre kræfter ind.
Årets første løb stod AMK for, og her havde man satset på en expertklasse som hovedattraktion. Orla Knudsen og Morian Hansen blev engageret til at køre mod en række svenskere. Ellers var der en stærk standard 500cc klasse, standard 350cc, en national specialklasse samt sidevogne.