18-05-1950
Stævnet var velbesøgt ca. 10.000 tilskuere. I flg. klubbladsreportagen tales der om, at programmerne slap op. Publikum skulle også have været meget tilfredse med stævnet, der bød på nogle velmatchede heats.
Knud Nielsen slog med tiden 1,18,2 Kaj Holck Mogensens bestående banerekord på 1,18,8. Carlo Sejer sætter en banerekord for sidevogne til 1,20,5, men det vækker klubbladsredaktørens bekymring, at Carlo Sejer rigtig har fået skruet op for HRD´en. Der tales om en banerekord, der nok aldrig kan slås, men frem for alt bekymring over, at banen ikke rigtig kan tåle den hårde kørsel på de store sidevognsmaskiner.
Harry H. Andersen (Tom Pus) vandt juniorklassen foran Axel Vorre og Hjalmar Bisgaard.
Børge Pedersen måtte se sig slået af Ib Nielsen, Skive i 350cc klassen
Kresten Krestensen vandt den lille sidevognsklasse foran Vagn Poulsen og Henrik Bækgaard.
I den store sidevognsklasse fik Carlo sejer maskinskade på sin HRD, så her gik sejren til Svend Jensen, Kbhv. foran Thorkild Sørensen, Horsens.