06-04-1950
10. marts 1950 var der bestyrelsesmøde. Klubbens sportsudvalg havde endnu ikke fundet en egnet bakke, men man besluttede at ansøge Aarhus Kommune om tilladelse til at afholde bakkeløb ved Moesgaard Strand. 27. marts var der igen bestyrelsesmøde, og da var der kommet tilladelse fra kommunen. Betingelsen var, at man skulle betale en afgift på 10% til kommunen. Til gengæld skulle klubben så have 35% af parkeringsafgiften.
Henning Pedersen fremstillede et elektrisk tidtagningssystem til stævnet. Det fungerede fint, der kom rimeligt med tilskuere, og der kunne noteres et mindre overskud.
Af Den Blå Bog kan man udlede, at N.O. Jensen vandt 350cc klassen, men ellers mangler resultaterne desværre i klubbladsreportagen. Heldigvis var pressen til stede, så resultaterne fremgår af avisreferaterne.
Carlo Sejer Jensen med Harry B. Andersen i sidevognen startede op uden for konkurrence på den voldsomme HRD og satte en rigtig hurtig tid. Parret ses her nedenfor:
Nedenfor diverse billeder fra løbet. Den nederste stribe er still-billeder fra videoen, der kan ses under fanen Videolink.
Dette videolink indeholder blandt andre indslag et kort klip fra Moesgaard-stævnet.