24-07-1938

Femmøllerløbene var nu så populære, at publikum og kørere allerede begyndte at ankomme om lørdagen inden stævnet d. 24. juli i 1938.

Da søndagen oprandt i dejligt solskinsvejr var der mødt ca. 10.000 tilskuere, der blev vidne til et godt og veltilrettelagt løb. Der var 66 deltagere, der hver fik en prøvestart og derefter 3 rigtige starter.

Da dagen var omme. så resultatet således ud:

Klasse A: Erling Pedersen, Aarhus      28,3
Klasse B: Carl Hansen, Aarhus 25,0
Klasse C: Carl Jensen, Aalborg 25,0
Klasse D: Aage Bach, Havndal 27,8
Klasse E: Karl Andersen, Silkeborg 28,4
Klasse F: Aage Wagner, Kbhv. 34,0

Klasse G, der var en klasse for auto måtte udgå, da banen var meget blød på grund af kraftige regnskyl i dagene op til løbet.

Vinderen i klasse F Aage Wagner, Kbhv. deltog ofte i jydske bakkeløb i 1937 og 1938. Sammen med et par andre københavnske kørere var han blevet udelukket fra at køre i løb under DMU, fordi han trods forbud havde stillet op i det store Katholm løb i 1937.