22-08-1937

I mange år holdt JMU et sommerstævne. Det gik på skift i landsdelen, så det blev holdt forskellige steder. I 1937 blev det holdt i Femmøller, og Aarhus Motor Sport stod for afholdelse af et bakkeløb i forbindelse med stævnet.

Forhandlingsprotokollen omtaler stævnet som både veltilrettelagt og godt gennemført. I et referat i Den Blå Bog vedlagt fortælles det, at man for første gang ved unionens stævner anvendte elektrisk tidtagning.

Udover de resultater, der er nævnt i Den Blå Bog, fortæller forhandlingsprotokollen, at der blev kørt en bykamp. De deltagende klubber stillede et 3-mands hold, hvor navnene skulle opgives på forhånd. Til resultatet talte 2 starter for hver af de tre kørere. Herved blev resultatet:

Nr. 1 Randers    165,9s
Nr. 2 Aalborg 170,3s
Nr. 3 Aarhus 173,3s
Nr. 4 Vejle 180,9s
Nr. 5 Silkeborg 188,3s

Det var på den nylig afholdte generalforsamling blevet bestemt, at Aarhus-holdet skulle bestå af Carlo Sejer, Chr. Jørgensen og Gustav “Fieler” Christensen. Det konstateres så i referatet fra løbet i protokollen, at hvis Carl Hansen havde været på holdet i stedet for Carlo, så havde den samlede tid været 162,6, hvilket ville have givet sejr til Aarhus.