Anderstorp 1990-1993
AMK havde første gang bevæget sig uden for landets grænser som arrangør, da vi sammen med RRKV kørte en DM afd. i Karlskoga sept. 89. Grunden var jo de manglende myndighedstilladelser til at køre på Ring Djursland, og da det blev ved med at trække ud med at få disse tilladelser i hus, søgte vi atter til Sverige i 1990 for at bidrage til at få DM-serien afviklet, og for at holde vores fine officialsstab aktiveret og i træning til vi igen kunne køre i Danmark. Det blev dermed til fire år fra 1990 til 1993, hvor vi hvert år afholdt et stævne på Anderstorp.
RRKV havde i mange år arrangeret DM afdelinger på Anderstorp, men for os var det nyt at stå der som arrangør. Det var ganske overvældende, da interessen for at deltage i RR-stævner i de nordiske lande var enorm i disse år.
Anderstorp var jo rimeligt centralt placeret i norden, så da løbet i 1990 var afviklet kunne vi konstatere, at der havde været meget tæt ved 300 startende. Det tal mener jeg, er det største, vi nogensinde har haft til et AMK-arrangeret stævne. Alene i den lille debutantklasse var der 67 tilmeldte, og det gav jo selvsagt mange problemer, for det var jo over banekapaciteten, der så vidt jeg husker var sat til 55 deltagere. Alle 67 blev dog lukket ud til tidtagning lidt i hold, for der var ikke plads i programmet til at at lave en opdeling af klassen. Da tidtagningen var overstået kom det næste problem. Sportsudvalget havde bestemt, at danske kørere skulle have fortrinsret til start i danske løb, så det gav jo selvklart en masse utilfredse svenske kørere, som havde betalt lige så meget i startpenge som de danske. Der var ikke rigtig mulighed for at rette op på det ved stævnet, så det var ikke underligt, at en svensk kører skrev et harmdirrende læserbrev til det svenske blad “RACE”. Jeg blev bedt om svare på klubbens vegne og gav selvfølgelig en uforbeholden undskyldning. Efterfølgende fik sportsudvalget, som jeg også var medlem af, skyndsomt lavet den uretfærdige regel om.
Bortset fra disse skærmydsler gik afviklingen rimelig godt i 1990, så vi fik erfaring og mod på at afvikle løbene på Anderstorp, hvilket som skrevet skete frem til og med 1993. Fra 1994 fik vi atter mulighed for at køre på Ring Djursland.
Når vi kørte løb i Sverige skulle vi have tilladelse til at bruge vor radiokommunikation på bestemte frekvenser. Nedenfor er vist en tilladelse fra Televerket i 1991.
Steen Normann var officials-koordinator på den tid, og nedenfor kan ses de skrivelser han sendte ud. Der var for øvrigt meget fin opbakning til at hjælpe, selvom det nok har kostet lidt penge. Der blev givet lidt godtgørelse, men færge og kørsel kostede jo.
Derefter følger referater fra klubblad og DMU-blad samt den meget omfattende deltagerliste med næsten 300 starter.
Nedenfor først et par billeder med Anders Rasmussen, dernæst referater fra klubblad og DMU-blad samt officialspapirer, hvor man også kan læse på bemandingsplanen, hvem der var med til at trække læsset på de tider. Man bemærker f.eks. Kaj Lehmann som svingofficial. Siden har han jo arbejdet sig op til at beklæde de øverste poster. Sidst er der papirer omkring banekontrakten og baneleje.
Nedenfor omtaler fra klubblad og DMU-blad fulgt af et reklameblad som AMK og RR-Fyn var fælles om til omdeling blandt kørerne. Sidst løbets resultatliste.
Nedenfor billeder primært omkring Anders Rasmussens DM, dernæst løbsreferater klubblad og DMU-blad, et referat fra det svenske blad Race. Herefter slutinstruktion til officials, hvor man på bemandingsplanen bemærker to senere så kendte navne Jan Eriksen og Kaj Lehmann som svingledere. Et reklameblad for stævnet følger og sluttelig løbets resultatliste.