Niels Kjeldsen eller “Niller”, som det hed i daglig tale, startede karrieren op i 1968. Han havde købt Frank Damgaards Triumph og i sidevognen fik han Gert Nielsen. “Niller” og Gert var kammerater fra Åbyhøj, hvor Gerts far Søren “Goldstar” Nielsen drev et autoophug. Søren var en af AMK´s stærkeste kørere i tiden lige før og lige efter krigen, hvor han specielt gjorde sig godt i bakkeløb.

Debut for “Niller” og Gert blev i forbindelse med AMK´s 1. afd. af klubmesterskabet i Elling d. 3. aug. De fik også debut det år i et åbent løb på Fangel i sept.

Efter et par gode placeringer i 1969 rykkede de op i seniorklassen, hvor de oprustede på maskinsiden ved at købe en Eso-motor, som blev bygget ind i en sidevognscykel mere, så de kunne være med i begge sidevognsklasser.

Herefter gik det slag i slag med større og større succes. Kronen på værket var to danmarksmesterskaber i 1971 i senior sport og i 1973 i senior special.

Efter 1973 besluttede de at holde et sabbatår, men kom aldrig i gang igen. I 1974 tog “Niller” til Spanien et godt stykke tid. I 1978 rejste han til København, og herfra tog han den store tur i år 2000 til USA, hvor han stadig bor.

Gennem hele sin forholdsvis korte karriere kørte “Niller” udelukkende sidevogn på bane, kørte altså aldrig solo eller forfaldt til moto-cross eller road-race. Han kørte dog med i nogle få klubtrials for sjov.

Niels og Gert opnåede følgende topplaceringer ved DM, alle i sidevognsklasser:

1971 DM Skive      500cc sport      Nr. 1
1972 DM Skive      500cc spec.      Nr. 3
1973 DM Ålborg    500cc spec.      Nr. 1

Niller og Gerts debut var ved et klubmesterskab på Ellingbanen i 1968. Der blev kørt to afd. af mesterskabet i Elling det år, men nedenstående billeder er formentlig fra sidste afd. 14. sept.:

I 1969 kørte Niller og Gert nogle gode løb i juniorklassen, så de rykkede op i senior-klassen midt på året og kunne derfor deltage i de to DM-løb, der blev afholdt sidst på året. Der blev dog ingen succes i hverken det ene eller det andet DM-løb. I Skive til langbane-DM punkterede de, så de mistede kontrollen over maskinen, styrtede ind over inderbanen og nær havde torpederet nogle officials. I Løvel til kortbane-DM havde Niller fået Erik Sejr med i sidevognen. De kvalificerede sig til hovedløbet, men havde svært ved at klare sig idet skrappe selskab. Bedre blev det ikke, da Erik Sejr, der også kørte solo, styrtede her og forstuvede foden, så de ikke kunne stille op i sidste heat, hvorved en mulig 3. plads gik tabt.

I 1970 havde Niller stadig Erik Sejr i sidevognen, da Gert skulle tage sig af familielivet. Niller og Erik opnåede en del pæne placeringer, men til DM i Skive blev det stadig ingen podieplads. Gert indtog igen pladsen i sidevognen i 1971, og nu etablerede de sig for alvor som et elitepar. De vandt en del sejre, og kronen på værket var naturligvis, at de vandt DM-titlen i Skive i sept. i klassen 500 sport på triumph. Nedenfor et par billeder fra sæsonen 1971, men desværre ingen billeder fra DM i Skive. Som det ses på nogle af billederne havde Niller et vildtvoksende rødt hår, som gjorde ham til en markant kører i feltet.

1972 blev endnu et stærkt år for Niller og Gert med masser af 1. pladser og andre gode placeringer. Da man nåede frem til DM i Skive, var de så selvfølgelig blandt favoritterne i spec. sidevogn. Men her var der også andre, der kørte stærkt den dag. Det blev et forrygende løb, hvor de sloges i alle heat med Frank/Henning og Victor Larsen. Alle slog alle, og de kom næsten samtidig over stregen i sidste afgørende heat. Slutresultatet blev dog at de måtte se sig knebent slået af den nye mester Victor Larsen og Frank/Henning, så det blev til en 3. plads.

I 1973 vinder Niller og Gert næsten alle løb de stiller op i, og kronen på værket var selvfølgelig, at de vandt deres anden DM-titel i Ålborg. Nedenfor nogle billeder fra 1973, men desværre ikke ordentlige billeder af mesterparret. Motorbladet bragte dog et ikke alt for godt billede af alle mestrene.

I klubbladet april 1974 kan man læse, at Niller og Gert bebuder et sabbatår, men Niller kommer aldrig igen, mens Gert tager forskellige jobs som sidevognsmand for andre chauffører.

Niller har sendt nogle sider fra sin scrapbog i forbindelse med udarbejdelsen af denne side. Nogle af siderne er selvforklarende, andre er forsynet med lidt kommentarer:

Dette billede er fra AMK´s klubmesterskab og sommerfest.

Download the PDF file .

Avisomtale fra løbet på Skovby 30. aug. 1970. Ved siden af et billede fra DM i Skive 1971 med Niller og Gert på æresrunde.

Download the PDF file .

Avisomtale fra løbet på Korskroen 3. maj 1971.

Download the PDF file .

Et billede fra AMK´s løb på Elling Grundlovsdag 1971.

Download the PDF file .

Avisomtale fra Nisseringen 13. juni 1971.

Download the PDF file .

Billeder og avisomtale vedr. DM-sejren i Skive 1971.

Download the PDF file .

Niller undrede sig som dansk mester over at få afslag til at køre Guldbarreløbet, hvilket der kom denne avisartikel ud af. I scrapbogen er indsat afslaget fra arrangøren.

Download the PDF file .

Avisartikel op til løbet på Fangel 13. maj 1973. Afskedsløb for de to fynske kæmper Victor Larsen og Leo Rye. Artiklen nævner, at de ikke i de sidste mange løb har kunnet hamle op med de århusianske par Niller og Gert/Frank og Henning.

Download the PDF file .

Billede og resultat fra løbet i Løvel 18. maj 1973. Niller og Gert fører foran Frank og Henning og vinder også dette løb, som næsten alle i 1973.

Download the PDF file .

Vildmændene fra Århus. Ja sådan hedder i en avisartikel fra løbet i Løvel 18. maj 1973.

Download the PDF file .

Guldbarreløbet 1973. Endnu en flot duel mellem Niller og Gert/Frank og Henning. Niller og Gert sejrer i løbet, men bliver hjulpet af at Franks baghjul bryder sammen i starten på 3. heat. Frank og Henning vandt knebent de to første heat foran Niller og Gert, og der var langt ned til de øvrige konkurrenter.

Download the PDF file .

Niller mellem sine gamle venner og konkurrenter  Henning Damsgaard og Frank Damgaard, St. Beddag i Løvel 1976:

Fra en træningsdag i Hvidsten i 1972 stammer disse billeder, hvor Niller og Gert tager nogle dyster med Frank og Henning:

Niller fulgte med i Piraternes fremfærd i succesåret 1973 og er her taget til en match i Esbjerg. Frank Damgaard ses også på billedet, i lys t-shirt med ryggen til kameraet følger han med i holdlederens program.

På grund af speedwaysportens store fremgang undergik stævnerne og DM på baneløbssiden store ændringer i 70`erne. Det trængte sidevognssporten væk fra mange løb. Det satte tanker i gang hos nogle, og Niller var med i dette opråb i Motorbladet i dec. 73:

I forbindelse med Fladbrobanens 50 års Jubilæum i 2004 blev dette billede taget. Niller i sidevognen hos Frank Damgård. Maskinen er den som Bent Jensen/Niels Sejr kørte med i nogle år.

Et portrætfoto af Niller, sandsynligvis fra Fladbro 2004:

Niller på et frisk foto årgang 2017. På Honda Cruiser med sin kone Dosia.

Download the PDF file .