Anders Rasmussen vil specielt blive husket for sin præstation i 1994, hvor han som den første dansker formåede at blive Europamester i Road Racing. Klassen var Superbike, og hans fine beherskelse af de store cykler var kendetegnende for hans karriere, hvor hans store præstationer lå i Superbike og i den på den tid populære klasse 750cc Supersport. Yamaha var hans mærke, og han var godt støttet af Franz Kroon Motorcykler, hvor specielt Paul Kierstein var ham til stor praktisk hjælp med sin store erfaring.
Han startede sin karriere i efteråret 1989, hvor han var med i de to sidste afdelinger af DM på Mantorp og Karlskoga i den store debutantklasse. Han havde lånt Paul Kiersteins FZR750cc og blev begge gange bedste dansker, og det gav mange oprykningspoint, så allerede året efter var han klar til at dyste i A-klasserne.
I 1990 etablerede han sig som elitekører i dansk Road Racing og stak næsen frem ved et par lejligheder. Han kørte primært i Supersport klassen, hvor det blev til en 5. plads i DM. Han havde dog også enkelte løb i Superstreet og FII.
AMK arrangerede sidst på året et 2-timers parløb på banen i Favrskov for 80cc maskiner. Her dannede han par med Paul Kierstein, og de besatte 2. pladsen efter ca. 215 omgange.
I 1991 anskaffede Anders en ny OW01 til Supersport 750 og fortsatte lidt i superstreet på “den gamle” FZR400. Han gentog sin 5. plads i DM Supersport 750, og i slutningen af året kørte han også lidt cross.
I 1992 fortsatte Anders i Supersport 750cc, hvor han bl.a. vandt AMK´s afdeling på Anderstorp, og i DM fik han sin hidtil bedste placering som nr. 2 efter Kim Ræs. Han kørte ikke mere i Superstreet, men havde enkelte indhop i Superbike på sin Supersport-cykel.
I 1993 skiftede Anders til Superbike og det gav bonus. Han vandt 1. afd. af DM og siden endnu en afd. Han var også stabil i de øvrige afdelinger, så efter mange hårde dyster undervejs med specielt Claus Wulff og Rene Prang endte han som Danmarksmester.
Kendetegnende for Anders stræbte han nu højere end “bare” at prøve at vinde endnu et DM. Målsætningen for 1994 var et sats på at gøre en god figur i EM-serien, og som skrevet indledningsvis lykkedes det over al forventning. Trods hård konkurrence i de enkelte afdelinger lykkedes det ham med en stabil indsats at vinde EM, selvom han ikke opnåede at vinde nogen af afdelingerne. Vejen til hans EM er indgående beskrevet i det særlige afsnit her på siden.
Fra DM til EM. Ja, hvorfor så ikke VM Superbike. Sådan blev målsætningen i hvert fald for sæsonen 1995. For at deltage her kræves der det bedste grej og mange penge for at gøre sig gældende. Anders prøvede rigtig meget for at skaffe sig vægtige sponsorer, men det helt store scoop kom ikke. Han kørte derfor videre på sin 1994 cykel med enkelte opdateringer. Han deltog i en del af de europæiske VM afdelinger, som der var råd til, men noget egentlig gennembrud blev der ikke.
Til sæsonen 1996 hjalp Yamaha, Danmark ham til at få rådighed over hollænderen Jeffrey de Vries´ VM-cykel fra 1995. Den var hurtig, men trods forbedrede placeringer lykkedes det stadig ikke at få foden indenfor hos et betydende team.
Til 1997 sæsonen gjorde Anders et nyt forsøg på at skaffe sig en vej til VM-serien. Han prøvede at købe sig ind i et team, og det lykkedes ham til sidst at få kontakt til et førende belgisk Ducati-team, der havde italieneren Pirovani som førstekører. Der blev også lavet en kontrakt, men Anders skulle jo komme med mange penge, som det aldrig lykkedes ham at skaffe, så dette ellers lovende projekt blev ikke til noget. Herefter besluttede Anders at stoppe karrieren.
Det blev dog til en revival i 2003, da Anders fik mod på at deltage i den nystartede serie “Blå Avis Challenge” med Peter Elgård som ankermand. Anders deltog i 2003 og 2004, hvor han opnåede enkelte resultater helt fremme.
Placeringer i DM og EM:
1990 DM Supersport nr. 5.
1991 DM Supersport nr. 5
1992 DM Supersport nr. 2
1993 DM Superbike nr. 1
1994 EM Superbike nr. 1
Anders startede første gang til 4. afd. af DM på Mantorp i efteråret 1989, hvor han blev bedste dansker i den store debutant klasse. Den præstation gentog han i Karlskoga til 5. afd. af DM, da AMK debuterede som arrangør på svensk grund sammen med RRKV. Nedenfor en lille billedserie fra Mantorp.
I 1990 var Anders på træningslejr i Italien, og deltog ellers i skandinaviske løb. Han var med i årets to løb på Jyllands-Ringen, og til Grand Prix løbet kørte han endda i to klasser, da han havde fået stillet en FZR400 til rådighed for deltagelse i Superstreet klassen. Denne var hel ny på den tid og fik ekstra omtale i både Den Blå Avis og Lokalavisen. Nedenfor to billedserier for året. Først fra Italiens-træningen og maj-løbet på Jyllands-Ringen. Dernæst fra Jyllands-Ringens Grand Prix med omtaler af FZR400, samt en tur på 80cc.
1991 sæsonen bød på et par gode placeringer på skamlen ved de store publikumsløb på Jyllands-Ringen og Helsinge TT. Her et par fine billedserier fra sæsonen, først Jyllands-Ringen i maj, derefter JR´s Grand Prix august og sluttelig lidt blandet.
1992 bød på mere fremgang for Anders. Specielt vandt han en fin sejr i Supersport 750cc ved AMK´s egen DM afdeling på Anderstorp. Det gav en fin omtale i “Race”, som kan ses nedenfor sammen med et par andre billeder fra sæsonen.
Til sæsonen 1993 skiftede Anders fra Supersport til Superbike klassen, og efter sæsonens 6 løb i DM-serien var drømmen om en DM-titel gået i opfyldelse. Han lagde hårdt ud med at vinde en flot sejr på Ring Knutstorp, men i 2. afd. på Falkenberg måtte han sidde over, da han havde beskadiget en arm på sin arbejdsplads. Han vendte dog hurtigt tilbage og var med i de resterende DM afdelinger, hvor det blev en 3. plads i Poznan, en ny sejr på Knutstorp og endelig en 2. og en 3. plads i sæsonens to sidste afdelinger, der begge blev kørt på Anderstorp.
I 1993 prøvede han også kræfter med VM Superbike. Der blev kørt to afdelinger på Anderstorp d. 10. august, og det lykkedes ham at kvalificere sig til løbet. I 1. afd. måtte han udgå efter en punktering, men i 2. heat kom han ind på en hæderfuld 19. plads.
Nedenfor billeder mm fra 1993 sæsonen.
1994 blev højdepunktet i Anders karriere. Han satsede på EM og fik et godt udgangspunkt i den første afdeling i Italien. Derefter prioriterede han denne serie, og det gav den endegyldige succes, som sikrede ham mesterskabet. Vejen til EM-titlen er udførligt beskrevet i det særlige afsnit her på siden, så på denne plads bringes blot lidt stof omkring den øvrige del af hans 1994 sæson.
Efter den succesrige 1994 sæson med Europamesterskabet valgte Anders i 1995 at satse på den svære VM-Superbike serie. Han fortsatte med 1994 cyklen, som fik enkelte forbedringer. Måske vigtigst fik han lavet en aftale med Michelin om levering af dæk direkte på banerne, så han kunne få de optimale hver gang. Han havde planlagt at deltage i alle de europæiske afdelinger i serien, men forskellig modgang, som kan læses i nedenstående referater gjorde, at han kun kom til at deltage i 5. Indledningen var Hockenheim, den værste af alle for en ikke fabrikskører, for her er topspeed afgørende. Det lykkedes da heller ikke for Anders at kvalificere sig til løbet. Det gik dog gradvist bedre i alle efterfølgende løb. Han kvalificerede sig nu hver gang, og i det sidste løb i Assen blev han nr. 22 og 17 i de to løb og sluttede dermed sin VM-sæson med æren i behold. Samtidig fik han også troen på endnu mere fremgang i 1996, specielt hvis det kunne lykkes at komme ind på et godt team.
Nedenfor lidt materiale omkring 1995.
Til 1996 sæsonen fik Anders hjælp af Yamaha Danmark, som skaffede ham adgang til hollænderen Jeffrey de Vries´ VM-cykel fra 1995. Denne cykel var klart hurtigere end hans 1995 model og efter genvordigheder med opsætningen var han godt med i de løb, han nåede at deltage i. Han havde nu ikke mere problemer med at kvalificere sig til løbene, og han nåede en del placeringer lige uden for de første 15, der fik VM-point. Han erkendte efterhånden, at det var svært som dansker med for få midler at komme ind i et konkurrencedygtigt team i VM. Derfor tog han chancen og prøvede at tage til England for om muligt at komme ind i et af de entusiastiske britiske teams. Måske kunne det være lykkedes, men Anders havde alligevel betænkeligheder ved de britiske baner, som disse teams skulle konkurrere på. Sikkerheden var langt fra så stor som på VM-banerne. Sluttelig arbejdede han sig ind på et betydende belgisk team med henblik på sæsonen 1997, men som beskrevet i intro fik han ikke enderne til at nå sammen til at udfylde de økonomiske krav, som var nedfældet i kontraktudkastet. Det blev derfor enden på den egentlige karriere for Anders, som ikke ønskede at vende tilbage til “kun” at køre om DM eller andre lavere rangerende serier.
Nedenfor lidt materiale om den sidste sæson 1996.
Til RR-sæsonen 2003 blev lanceret en ny serie “Den Blå Avis Challenge Cup.” Drivkraften bag var Peter Elgård, promotor på Jyllands-Ringen. Han havde forhandlet en aftale hjem, så løbsserien, der fortrinsvist blev kørt sammen med “Danish Touring Car” blev TV-transmitteret. Der skulle køres på 600cc sportsmaskiner, som i udgangspunktet skulle være standard med få tilladte modifikationer. 5 maskinmærker Kawasaki, Yamaha, Suzuki, Honda og Triumph blev tilmeldt gennem forskellige teams, og AMK stod som sportslig arrangør af serien. De fleste afdelinger blev kørt på Jyllands-Ringen, både på den gamle og på den nye, som blev indviet senere samme år. Desuden afdelinger på Ring Djursland og Padborg Park, der også blev indviet det år.
Anders blev fristet til at deltage i den nye serie og fik lavet en aftale med Rydberg MC som ville støtte ham. Anders havde jo ellers altid kørt Yamaha, men denne gang blev mærket Kawasaki. Selv om Anders var løbsrusten efter de mange års pause klarede han sig hæderligt i serien og nåede et par enkelte topresultater. Han fortsatte i serien i 2004, hvor han skiftede mærke til Honda, men stadig med støtte fra Rydberg MC. Serien fortsatte under forskellige navne til og med 2009, men uden Anders, der sluttede med 2004 sæsonen.
Nedenfor lidt materiale fra comeback sæsonerne 2003 og 2004.
Europamesterskabet 1994 i Superbike var lidt kaotisk omkring de afdelinger, der skulle tælle til mesterskabet. Flere landes arrangører kunne ikke få økonomien til at hænge sammen og trak sig derfor ud af serien. I den sidste ende blev der fire tællende afdelinger 1. maj Vallelunga, Italien, 17. juli Most, Tjekkiet, 11. sept. Assen, Holland og 2. okt. Pau, Frankrig.
Nedenfor kan læses referater fra de enkelte afdelinger, så man kan følge Anders vej til mesterskabet. Der er også en del billeder til at illustrere løbene.
Første afd. af EM foregik på Vallelunga banen, der ligger lidt nord for Rom. Anders fik en flot start på EM-serien, da han endte på skamlen som nr. 3 kun 3/10 sek. efter en italiener på 2. pladsen. Enkeltheder fra optakten til løbet og referater fra selve løbet er glimrende beskrevet nedenfor af Henning Brønd, der fulgte Anders tæt gennem sæsonen og skrev om hans meriter til Touring Nyt. Også Motorbladet havde en god omtale.
For at forbedre sin fart sendte Anders sin Yamahas topstykke til Californien for tuning efter løbet i Vallelunga. Det blev en langvarig pause uden løb, og da topstykket endelig ankom til Danmark var der gået 2½ måned. Det var oven i købet i sidste øjeblik inden næste afd. af EM på Most i Tjekkiet. Henning Brønd var med Anders på turen og skrev efterfølgende til Touring Nyt om hele den kaotiske optakt til løbet og selvfølgelig også, hvordan det gik i selve løbet. Jens Jørgen fik også lov til at bruge Hennings artikel i vores klubblad, hvor den så også kunne læses. Efter løbet kunne konkluderes, at den førende italiener Colombari havde konsolideret sin 1. plads i EM-stillingen ved at blive nr. 2 i Most. Italieneren på 2. pladsen i Rom styrtede imidlertid i Most, så da Anders trods alle genvordigheder formåede at blive nr. 5 i Most lå han herefter på. 2. pladsen. Rene Prang var også i Most og havde kørt et løb i en tysk serie søndagen før, så han var velindkørt og formåede da også at tage en 3. plads. Nedenfor diverse referater fra løbet.
Den tredie EM afd. i Assen blev et vendepunkt for Anders i hans bestræbelser på at vinde mesterskabet. Han havde god fart på cyklen og formåede at køre sig mange pladser frem fra en lidt dårlig start. Han blev nr. 6 primært efter en flok hjemmevante hollændere med VM-køreren Jeffrey de Vries i spidsen. Afgørende var det, at hans hovedkonkurrent Colombari ikke fandt sig til rette på banen og sluttede som nr. 11. Dermed var Anders stadig nr. 2 i EM stillingen, men Colombaris pointforspring var skrumpet en del, nu hed det 42 contra 36 for Anders. Nedenfor en del billeder, bl.a. var Linda Laugesen til stede for Motorbladet. Henning Brønd var igen med Anders og rapporterede til Touring Nyt. Først billeder, dernæst referater.
Anders fik lidt af en gave inden sidste afd. af EM i franske Pau. Den førende italiener Colombari var styrtet i en afdeling af det italienske mesterskab ugen forinden, og han havde skadet sig så meget, at han ikke kunne stille op i Pau. Nu var det op til Anders at vælge en taktik, så han stadig kunne holde de værste konkurrenter bag sig slutstillingen, samtidig med at han skulle indhente Colombaris 6 points forspring. . Det lykkedes til fulde. Anders blev nr. 6 uden at forcere for meget, og dermed var 10 point og mesterskabet i hus. Colombari holdt 2. pladsen og finnen Maikola blev nr. 3.
Nedenfor først billeder fra Pau, dernæst medieomtaler af begivenheden
Anders vandt sit Europamesterskab 2. oktober, men først hen i december ankom hans medalje og diplom til DMU. Jeg var på det tidspunkt formand for DMU´s RR-division og fik derfor som opgave at overrække diplom og medalje til Anders. Jeg fik lavet en aftale med Storcenter Nord i Århus, så overrækkelsen kunne ske der, hvilket skete kort før jul. Nedenfor billeder og pressemeddelelse omkring denne begivenhed.
Til PR-brug blev lavet nedenstående kort og billedserie
