Ole Møller blev født i 1940. Hans far var sadelmager, motorinteresseret og en af Aarhus Motor Klubs faste klubbladsannoncører fra 1950´erne. Ole og senere hans bror Finn arvede interessen for motorløb og kom ind i AMK i 1960´erne. En yngre bror Theo vil også være kendt af mange omkring motorsporten, som han fulgte med meget stor entusiasme. Han var med til en masse løb og virkede også gerne som official ved klubbens RR-løb, som regel med et job i pitområdet.

Ole havde altså interessen for motorløb hjemmefra, men vejen til starten på hans karriere kom gennem vennen Arne Mogensen. Arne kendte Carl Andersen, som stod for tuning af hans Norton, så da Carl kom til at mangle en sidevognsmand i 1963 kom Ole ind i billedet, og det blev til et makkerskab igennem et par perioder med løb både på jordbaner og i TT-løb.

Da Carl i 1965 besluttede at sætte karrieren på standby for at hellige sig sin forretning, hoppede Ole i stedet i kassen hos John Steffensen, og også her blev det både på jordbaner og i enkelt TT-løb.  Men ikke nok med det, han startede også en solokarriere op i TT-løb eller RR, som det senere kom til at hedde.

Ole kørte således solo i mange år, mens han også samtidig tog tjans som sidevognsmand hos forskellige kørere som Günther Bommé og “Service” på jordbanerne og hos Benny Lysén og Asger Nielsen i RR.

Det var ikke kun TT-løb solo, der stod på programmet for Ole. Fra omkring 1970 kom også cross, hastighedstrial og bedømt trial til. Han satsede en overgang ret meget på cross og var nær blevet klubmester.

Efter at have prøvet sig selv af som sidevognsmand i mange år kom Ole selv til roret i 1981, hvor han dannede makkerpar med Alex Hasager i ca. tre år. Herefter besluttede Alex at stoppe karrieren, mens Ole igen blev sidevognsmand i RR-sporten hos Benny Lysén og lidt hos Asger Nielsen.

Udover sin aktive karriere tog Ole sig også tid til bestyrelsesarbejde i AMK, og han fungerede som formand i en fire-årig periode fra 1968 til 1972. Han var en succes som formand, for det var år, hvor der blev sat gang i rigtig mange aktiviteter. Her skal nævnes specielt arbejdet med Århus Kommune omkring opstarten af vore aktiviteter på Vester Eng, der blev startskuddet for den succes, klubben opnåede på crossfronten i de kommende mange år.

Ole opnåede disse podieplaceringer i sin lange karriere:

1965  DM-TT Ring Djursland                                        500cc          Nr. 2 på Norton
1965  DM  Løvel  Sidevognsm. v/John Steffensen    500cc jun.  Nr. 1 på Norton
1966  DM-TT Ring Djursland                                        250cc          Nr. 2 på Yamaha
1967  DM Løvel Sidevognsm. v/Günther Bommé    500cc sen.  Nr. 3 på Norton
1969  DM  Skive  Sidevognsm. v/Carl Andersen      500cc sen.  Nr. 2 på Kawasaki
1981 DM RR                  m/Alex Hasager                      MCS            Nr. 3 på Yamaha
1982 DM RR                  m/Alex Hasager                      MCS            Nr. 3 på Yamaha
1983 DM RR                  m/Alex Hasager                      MCS            Nr. 3 på Yamaha
1984 DM RR         Sidevognsm. v/Benny Lysén          MCS            Nr. 1 på Yamaha
1986 DM RR         Sidevognsm. v/Benny Lysén          MCS            Nr. 2 på Yamaha
1988 DM RR         Sidevognsm. v/Benny Lysén          MCS            Nr. 1 på Yamaha

Ole startede karrieren i 1963 som sidevognsmand hos Carl Andersen. Carl havde i løbet af vinteren opbygget en rigtig sidevogns TT-racer, som den første i Danmark. Førhen havde han og andre danskere godt nok kørt asfalt på Roskilde Ring, men det var i realiteten på jordbanecykler, som højst var meget lidt tilrettet.

Nu havde Carl bygget denne racer, og så skulle den også bruges, selvom tiden var knap i hans forholdsvis nystartede firma. Debut blev der for raceren på Nürburgring i april, og senere gik turen til Hockenheim i maj, til Isle of Man i juni og til Solitude. Så det var i sandhed en ilddåb for Ole at komme med rundt til disse berømte baner. Ikke alt gik efter planen, og Henning Elmstrøm berettede i klubbladet på en lidt ironisk vis om en meget uheldsramt tur til Mettet og videre til Isle of Man. På grund af disse mange bryderier lykkedes det ikke at få kørt nok træning til at få lov til at køre løbet på Man.

I sæsonen 1963 blev der også kørt et par jordbaneløb. Carl stod i spidsen for et arrangement på Jydsk Væddeløbsbane, som fik navnet Top-race, og han og Ole brugte bl.a.  sig selv som modeller for propagandamaskinen op til løbet. En sidevognslandskamp mod Sverige stod på programmet, og her sejrede Danmark stort med Carl og Ole som de individuelt bedste.

Nedenfor først en stribe vedr. TT-sæsonen 1963, dernæst en stribe vedr. jordbaneaktiviteterne.

I 1964 gik turen atter til Nürburgring og senere til Man. Løbet på Nürburgring endte med en tur i volden, som blev beskrevet i klubbladet juni 64 af Tage Holme Nielsen alias “Oste Tage” under signaturen EN. Årets største oplevelse var en ny tur til Man, som blev gjort sammen med Franz Kroon. Denne gang gik det langt bedre. Carl og Ole gennemførte løbet på en hæderfuld 14. plads. Carls kone Tove skrev en artikel til klubbladet om begivenheden.

Der blev også kørt lidt på jordbane, men til DM i Skive var der ikke rigtig held med maskineriet.

Carl Andersen besluttede sig for at holde en pause fra motorsporten efter 1964 sæsonen. John Steffensen overtog Carls jordbaneracer og også Ole som sidevognsmand. De startede i juniorklassen og havde så stor succes, at de endte som danske juniormestre i Løvel samme år 1965.

Det var også i 1965, at Ole indledte sin solokarriere som TT-kører. Ring Djursland åbnede netop i 1965, og det 2. løb, der blev kørt på banen kom til at gælde DM i TT, der kun var blevet afholdt 1 gang før, nemlig på Roskilde Ring i 1963. Der blev udskrevet to DM klasser, den ene til 250cc og den anden til 500cc. Ole tilmeldte sig i 500cc på en Norton Dominator, og han gjorde det så godt, at han blev nr. 2 efter “Låsesmeden” Jørgen Arnholz. Jeg husker, at Oles forgaffel var meget blød, så den var noget livlig igennem svingene. Denne Norton overtog han efter en englænder, som havde taget den med på et ophold i Århus. Englænderen valgte ikke at tage cyklen med tilbage til England, han solgte den til Jørgen Arnholz, som Ole så måtte handle med. Arnholz var fra Århus, men startede for Djursland Motor Klub. Han kørte en fin Triumph motor, der var lagt i et stel fra den AJS7R, som Poul Kalør fik hjem i 1948, og som siden Henrik Bækgaard vandt DM med i 350cc klassen på Jydsk Væddeløbsbane i 1953.

Først en stribe fra jordbanerne, dernæst lidt fra DM-TT 1965.

John Steff og Ole indledte sæsonen yderst tidligt i 1966. Den meget initiativrige Esbjerg Motor Sport afholdt nemlig et af de i Danmark meget sjældne isbaneløb på Kvie Sø i februar, og her stillede John og Ole op. I sæsonen 66 blev der også lejlighed til at køre et sidevognsløb på asfalt. Det var på Ring Djursland i juli, hvo der til et billøb kaldet “Kanonløbet” blev indlagt en sidevognsklasse. John og Ole var eneste danske par, de øvrige deltagere var importeret fra Sverige. John og Ole havde overtaget Carls gamle TT-racer og givet den en make-up med en lyseblå farve. Klassen var “dobbelt”, dvs at der både blev kørt 750cc og 500cc. John og Ole blev nr. 2 i 500cc klassen, havde nær vundet. De kunne dog ikke stille noget op mod et par skrappe 750cc BMW´er, hvoraf tidens store svenske navn Bo Rindar løb af med sejren.

DM i TT blev afholdt også på Ring Djursland i oktober. Denne gang var der kun udskrevet en enkelt klasse, nemlig 250cc. Ole lånte en af de nye Yamaha, som Carl Andersen var blevet importør af, og på den blev han nr. 2 efter Franz Kroon på Royal Enfield. Ole lånte sin Yamaha af Knud Møller, Viborg. John Steffensen var i øvrigt også med på en Yamaha og fik en fin 6. plads.

John Steffensen tog ud at sejle i 1967 og var derfor væk fra sporten i en del år. Ole kom i stedet til at køre hos Günther Bommé på jordbanerne, hvor de havde en pæn succes, der bl.a. udmøntede sig i broncemedaljer ved DM-kortbane i Løvel. Ole stillede atter op som solokører, da der blev afholdt DM-TT for tredje år i træk på Ring Djursland. Som i 1966 blev der kun udskrevet én DM klasse, nemlig 250cc. Ole deltog denne gang på  en Kawasaki produktionsracer, men kunne ikke leve op til de foregående års fine resultater.

I 1969 kom Kawasaki med sin 3-cylindrede Mach III H1. Carl Andersen så et potentiale i cyklen og besluttede efter 5 års pause at vende tilbage til jordbanerne med den nye Kawasaki motor som drivkraft i en sidevognscykel. Som sidevognsmand fik han sin gamle makker Ole og de stillede op i Guldbarreløbet, hvor cyklen viste lovende takter, selvom det ikke blev nogen topplacering. De fik justeret på tingene til DM i Skive, hvor de opnåede en fin 2. plads efter Kurt Larsen. I 1970 fik Carl leveret en rigtig produktionsracer udviklet fra Mach III H1. Den havde modelbetegnelsen H1R og beregnet til Road Racing, hvor den opnåede fin succes for privatkørere. Carl tog nu motoren ud af denne racer og byggede den i sidevognsstellet. Med sit racerinstinkt så han potentialet til at vinde årets DM i Skive. Det viste sig imidlertid uhyre vanskeligt at få den til at gå godt. Først blev den testet uden stort held til Guldbarreløbet og til DM var den også svær at håndtere. Her gik det galt, da Carl og Ole ramte nogle halmballer på langsiden. De blev slynget tilbage på banen så uheldigt, at klubkammeraterne Jørgen Svendsen/Alex Hasager ikke kunne undgå at kollidere med dem. Specielt Alex kom slemt til skade med et brækket lårben, mens Ole brækkede en tommelfinger.

I Oles formandstid i klubben steg interessen for moto-cross markant. Så i 1970 blev det besluttet at køre et klubmesterskab. Det blev afviklet på Uhre-banen og blev kørt over en enkelt afdeling. Ole var også startet på cross og stillede op i dette mesterskab, som på en måde blev startskuddet for en lang række succesår for moto-cross i AMK. Efter løbet holdt deltagerne ind på Ans Kro på vejen hjem for at spise til aften. Mange undskyldninger kom frem om, hvorfor den og den ikke havde vundet, og Ole opfandt et “Schnitzeldyr”, som pludselig var dukket frem af jorden og forårsaget et styrt for ham. I en del år derefter blev der talt meget om meget om dette dyr, som til stadighed dukkede op på alle baner rundt omkring og voldte problemer for mange af vore kørere.

Nedenfor først et billede leveret af John Williams fra det første klubmesterskab, derefter nogle billeder af Ole som cross-kører omkring den tid.

I årene efter 1970 kørte Ole en del moto-cross og hastighedstrial. Først kørte han Husqvarna, men den blev senere skiftet ud med en ny Maico fra bent Svenningsen, som gav ham en del succes. Han vendte imidlertid tilbage til sit gamle job som sidevognsmand i 1975, hvor han igen kom til at køre med sin gamle makker John Steffensen. John havde da fået en Kawasaki motor Mach 4 på 750cc lagt i sidevognsstellet. Til DM på travbanen i Nykøbing Falster vandt de to indledende heat, mens Jørgen Svendsen og Alex Hasager vandt andre to indledende heat i den anden sidevognsgruppe. Der var dermed lagt op til en forrygende finale, hvor John og Ole kom op på siden af Svendsen/Hasager inden de måtte udgå med transmissionsproblemer.

John og Ole havde også come back i Road racing, hvor de stillede med en ny flot sidevognscykel med Kawasaki motor til Klub Vikings Grand Pokal løb på Ring Djursland i oktober. Ligesom i 1966 var de stadig eneste danske par imod 2 finske og resten svenske par. Løbet endte med et dramatisk styrt for John og Ole i depotsvinget.

I vinteren 1976-77 arbejdede Ole på opbygning af en sidevognscykel med Norton motor. Det var på foranledning af Service, der var med i projektet, og som også skulle køre den og med Ole som passager. De kørte sammen forskellige løb rundt i Skandinavien på den de følgende år. I 1979 købte Service en ERM-motor af Kjell Bergström fra vor svenske venskabsklub Masarna. Den var virkelig hurtig efter tuning hos den svenske isracing-specialist Conny Samuelsson. Med den blev det også til nogle løb sammen.

I 1977 købte John Steffensen en engelsk Mick Fiddermann ramme, som han kørte med en 4- cyl. Yamaha motor og med Henning Mikkelsen “Fessor” som sidevognsmand. I april 1978 slog de imidlertid en alvorlig kolbøtte på Karlskoga-banen. Fessor fik kolde fødder, så da det kom til NM på Jyllands-Ringen måtte Ole træde til hos sin gamle makker og fortsatte året ud.

Fra midten af halvfjerdserne forsøgte Ole sig i 125cc klassen i Road Racing. Han kørte en hel del løb på Yamaha, men forsøgte sig også med et hjemmebygge, som han kaldte OSMA. Han byggede den sammen med Svend Andersson og initialerne stod for Ole Svend Møller Andersson. Motoren var en Yamaha, hvor cylinderen var en halv TZ250cc, som de havde dannet til. Nedenfor en del billeder fra denne del af hans karriere, som dog ikke bragte ham nogle topresultater.

I 1981 konstruerede Jan Mikkelsen en sidevognsramme. Han brugte den selv, men der blev efterhånden lavet et par stykker af disse rammer. Ole hjalp Jan med en hel del dreje- og maskinarbejde til disse cykler, og han fik derfor i bytte for dette arbejde en af rammerne. Han fandt sammen med Alex Hasager og sammen færdigbyggede de cyklen på Ole Møllers private værksted ved huset i Hinnerup. Cyklen blev færdig i 1981 med en Yamaha motor indlagt, og de kom med i de to sidste DM-afdelinger, der blev historiske på den måde, at sidevognsklassen for første gang fik DM-status. Disse to afdelinger blev nemlig DM-tællende, og for første gang kunne der kåres en sidevognsmester. Det var faktisk John Steffensens pionerarbejde, der endelig havde båret frugt, selvom han ironisk nok selv var stoppet i 1979. I dette års mesterskab blev Ole som kører og Alex som sidevognsmand nr. 3. En placering som de også opnåede i 1982 og 1983. Herefter stoppede Alex karrieren, mens Ole fortsatte som sidevognsmand hos Asger Nielsen og Benny Lysén. Nedenfor nogle striber fra Ole og Alex´ treårige samarbejde.

I 1982 kørte Ole med i nogle eneklte afdelinger af klubmesterskabet i bedømt trial og nedenfor er han vist udøve kunsten på sin Montesa.

Alex stoppede karrieren efter 1983 sæsonen, men Ole tog en rejse til Isle of Man, hvor han kørte som sidevognsmand hos Asger Nielsen, så dermed blev der et gensyn med banen efter 20 år, da det jo var i 1964, at han sidst var der med Carl Andersen. I øvrigt kørte han den danske sæson 1984 som makker med både Asger Nielsen og Benny Lysén.

Nedenfor en stribe billeder vedr. sidevognsløbet på Man i 1984.

Ole var i sidevognen hos Benny Lysén i sommeren 1981 på Ring Djursland inden han og Alex startede op. Da Alex stoppede blev det så til et fast makkerskab fra 1984 til og med 1988. Dette makkerskab blev meget succesfuldt og kastede bl.a. to DM-titler af sig.

Nedenfor forskellige billeder fra dette makkerskab:

Som beskrevet i intro var Oles far Søren Møller motorinteresseret, og han annoncerede fra 1950´erne for sin sadelmagerforretning i AMK´s klubblad som vist i nedenstående eksempel.

Ole selv er udlært som maskinarbejder og arbejdede bl.a. som sådan en tid hos Carl Andersen. I nogle år drev han selvstændig virksomhed fra en adresse i Egegade. I klubben blev virksomheden ofte omtalt som “de møllerske stålværker” eller kortere “de møllerske værker”. Sidenhen blev han tilknyttet ungdomsskolearbejdet i Hinnerup med “knallertlære” som speciale. I fritiden har han efter afslutningen af sin motorsportskarriere brugt utallige timer på motionscykling på landevej og mountainbike. Denne interesse har han primært dyrket i et lokalt netværk omkring Hinnerup, og blandt de andre i denne gruppe kan nævnes Hans Jørgen Svendsen og John Jørgensen, som også har en fortid i AMK.

Nedenfor en klubbladsannonce for Oles firma.

Oles tid som crosskører var før den tid, hvor man kom i store dyre transportere rundt til træning og stævner. Ole havde en ganske lille personvogn, en Lloyd Alexander, og med meget snilde opbyggede han et sindrigt system, så han kunne køre crosseren ind i stativet ved siden af bilen, og så skubbe til arrangementet, så cyklen lå over taget under transporten. Desværre findes der vist ingen billeder af denne transporter, men Steen Normann har engang fundet et billede på nettet af en anden transporter, der bringer minderne frem. Den er vist nedenfor, men er altså ikke  Oles opfindelse.

Ole var som beskrevet i intro AMK´s bestyrelse i en del år, bl.a. som formand i fire år. Her ses Ole, der i sin egenskab af formand deler præmier ud ved klubbens stævne i maj 1971 på Elling-banen.