Svend Andersson blev født 8. juni 55. Han startede som cross kører i AMK i 1973. Efter at have kørt lidt på Greeves investerede han samme år i Per Bruun Larsens Yamaha fra 1972. Den blev i 1974 byttet til en Husqvarna.
Selvom det gik udmærket som crosskører, fandt Svend i 1975 sin spidskompetence. Han prøvede sig af i Road-racing, og det blev succes med det samme. Han vandt nemlig de første løb, han deltog i, og allerede året efter i 1976 vandt han sin første DM-titel kun 21 år gammel. Da han droslede karrieren ned efter 1986, havde han vundet i alt 5 DM titler, selvom han ofte satsede internationalt. Dermed valgte han DM-afdelinger fra, og det kostede nok muligheden for et par titler mere.
Svend opnåede følgende DM podieplaceringer, alle i Road-racing sportens mellemklasser 250 og 350cc:
1976 350cc Nr. 1
1976 350cc Nr. 3 NM Mantorp
1978 350cc Nr. 1
1979 350cc Nr. 3
1980 350cc Nr. 1
1982 350cc Nr. 3
1983 350cc Nr. 1
1985 250cc Nr. 1
1986 250cc Nr. 3
Som beskrevet i intro begyndte Svend som crosskører. Han dukkede op på Vester Eng banen først i 70´erne sammen med barndomsvennen Kurt Villadsen og blev meldt ind i AMK i 1973. Nedenfor et par billeder fra crosskarrieren:
Svends bror Erik (“Pølle”) havde vundet DM i 1974, men overvejede et karrierestop. Eriks cykel en luftkølet Yamaha TD3 stod på Svends værksted, så da det kom til påsken 1975 fik Svend lyst til at køre cyklen til RRKV´s klubmesterskab på Anderstorp. Sådan blev det så med Eriks støtte, og det gik fremragende. Svend vandt debutantløbet med 50 deltagere, selvom han ikke havde haft lejlighed til at træne på cyklen inden. Han viste dermed et kæmpetalent for Road-racing, og han rykkede da også op i seniorklassen efter endnu et par gode løb allerede samme år.
Efter den succesrige karrierestart i 1975 køber Svend Børge W. Nielsens 350cc Yamaha, så han har udstyret i orden til 1976. Det bliver da også en supersæson, hvor Svend imponerer på den skandinaviske scene, hvor DM blev afholdt over 4 løb. Han vinder DM titlen allerede her i sin første sæson i seniorklassen, og da det første NM blev afholdt på Mantorp Park senere på året opnår han en flot bronze-placering.
Ovenpå den succesfulde karriestart satsede Svend i 1977 på en international karriere med deltagelse i bl.a. mange VM løb. Han opnåede mange flotte placeringer i det hårde selskab med en 11. plads i Østrig og en 11. plads i Belgien som de to bedste resultater. Det er dyrt at satse internationalt, så pengene rakte ikke til for Svend, der vendte tilbage til DM-serien i 1978 med en ny titel til følge.
I 1979 var der tæt løb om de øverste DM-placeringer, men Svend måtte i sidste ende tage sig til takke med en bronceplacering.
Nedenfor billeder fra sæsonerne 1977-78-79:
Sæsonen 1980 gav Svend sin 3. DM-titel, mens 1981 blev meget uheldsplaget og absolut ikke kastede noget af sig. 1982 blev meget bedre og titlen kunne være kommet i hus i den sidste DM afd. på Ring Djursland. Han var godt kørende, men væltede fra en sikker 1. plads. Hermed blev Kaj Jensen mester, mens Svend faldt tilbage på 3. pladsen. Det blev også til et par fine internationale satsninger i 1982. Han blev nr. 16 i Jugoslaviens VM-Grand prix, og på hans “hjemmebane” til VM i Anderstorp blev han noteret for en 12. plads i tidtagningen. I selve løbet fik han en dårlig start, og efter at kørt sig godt op udgik han med et defekt gearskifte.
Sæsonen 1983 var god for Svend, hvor han sikrede sig sin 4. DM titel. Til gengæld blev 1984 særdeles uheldig, selvom alt tegnede godt op til sæsonen. Efter altid at have satset på Yamaha fik han først en aftale, der indebar, at han skulle køre to Armstrong racere med den østrigske Rotax motor i fabrikstrim. Disse maskiner viste sig imidlertid meget ustabile, så da der viste sig en anden mulighed, slog han til og skilte sig af med Armstrong-cyklerne.
Den nye mulighed var en ny Honda-produktionsracer, som blev fremstillet i kun 15 eksemplarer, hvoraf de 7 skulle til Europa. Med snilde lykkedes det Hondas direktør O.K.Pedersen at skaffe én af disse kun 7 maskiner til Danmark og Svend. Dermed skulle lykken være gjort, men det viste sig, at cyklen slet ikke var færdigudviklet og konkurrencedygtig. Ingen fik nogensinde disse cykler til at køre ordentlig, heller ikke Svend. Sæsonen var ødelagt, og det endte med, at Svend anlagde sag mod Honda. Han vandt sagen, og opnåede en vis kompensation.
I 1985 var Svend tilbage på Yamaha og sikrede den femte og sidste titel i karrieren. 1986 blev hans sidste sæson på racer. Han sluttede af med en DM bronze-plads.
I 1988 tog Svend en sæson i Supercup klassen på en Suzuki GSXR-750. Han tog også også til forårstræning i Misano 1989, men nogen sæson blev det ikke til.
Efter karrieren har Svend opnået stor anerkendelse for sit arbejde med forskellige klassiske racere med absolut hovedvægt på Yamaha Road-racere. Han har aldrig set det som et mål selv at deltage i de danske klassiske RR-løb, men nu og da stiller han op ved specielle lejligheder i store udenlandske arrangementer. Han har et vidt forgrenet netværk i Yamaha kredse over stort set hele verden og var også med i et kendt hollandsk baseret klassisk racer-team, som dog ikke eksisterer mere.
Nedenfor et par billeder fra denne del af hans liv:
Da Svend opnåede sin succes i Road-racing, vendte han aldrig tilbage til cross-banerne. En enkelt gang siden gav han sig dog i kast med det ujævne, som det ses her, hvor han udfordrer skovstier og mudder ved et Carls Nissetrial:
