Aksel Müller blev født i 1919. Han kom fra Nordsjælland til Jylland efter krigen og fik ansættelse som mekaniker hos Nimbus forhandleren Chr. Jørgensen i Århus. Chr. Jørgensen var en ivrig motorsportsmand, så det var ikke mærkeligt, at man snart så Aksel på Nimbus i forskellige motorløb. Han gjorde det godt som sidevognskører, men snart så man ham også som sidevognsmand.

Jobbet som sidevognsmand varetog han for mange forskellige kørere igennem hele sin karriere, men i de senere år i karrieren var det kun som vikar. Han var den, der sprang til med kort varsel i forskellige sammenhænge.

Hans store kærlighed i sporten blev dog speedway. Han startede op på Aarhus Stadion i 1950, og i starten af 50´erne arbejdede han sig op i det danske speedway-hierarki, så han fra 1954 tilhørte den absolutte elite. Han var fast landsholdskører og repræsenterede Danmark ikke kun i Norden, men også i forskellige sammenhænge i bl.a. Tyskland og Polen.

Aksel brændte virkelig for speedway-sporten, så da der efter års tovtrækkerier endelig blev startet en speedway-turnering i Danmark i 1956, var det klart, at Aksel med sin entusiasme og status skulle være holdkaptajn for det jydske hold. Det jydske hold hed i 1956 Kronjyderne, men i 1957 blev holdet kaldt Australia efter det da nyopførte Hotel Australia i Vejle, der nok har bidraget som sponsor i projektet. I 1958 og 59 hed holdet slet og ret Jyderne. Aksel var i disse 4 år holdkaptajn. Holdturneringen kollapser med sæsonen 1959 og først i 1967 startes en turnering op igen.

Ved siden af holdturneringen plejede Aksel naturligvis sin individuelle karriere, og han vandt rigtig mange løb i årene 1954 til 1959. Helt på toppen var han nok i 1956, hvor han var snublende tæt på at vinde det danske speedwaymesterskab. Efter de ordinære heat havde både han og Arne Pander 14p. Der måtte derfor omkørsel til, og desværre for Aksel var det Pander, der trak det længste strå her.

Aksels karriere som speedwaykører sluttede brat. Et alvorligt uheld på Odense Stadion i 1959 kostede ham et langt sygeleje, og han besluttede, at det var på tide at slutte karrieren og koncentrere sig om sin voksende forretning som Ford forhandler i Skanderborg.

Han vendte dog senere tilbage til motorbanerne, som bilkører, hvor han først kørte en bedaget Ford Anglia i rød farve, senere en ny Anglia af typen med den “omvendte skrå” bagrude. Størst succes fik Aksel dog med en Ford Cortina, som den prins Joachim anvender til klassiske løb i dag.

Aksel blev kendt for sin meget farverige og hurtige talestrøm, der indbefattede mange bandeord. Han var også meget farverig i sin gestikulation, hvilket nedenstående billede fra AMK´s 50 års Jubilæumsreception er et strålende eksempel på. Han var en meget dygtig mekaniker og meget vellidt for sit gode kammeratskab.

Aksel vandt følgende JM titler:

1951 JM i trial som sidevognsmand hos Erik Bang Jørgensen.
1957 JM på Løvel i 500cc special.
1958 JM på Løvel i 500cc special.

Aksels bedste placeringer i DM Speedway:

1954 Holbæk nr. 4
1956 Selskov nr. 2
1957 Selskov nr. 4

Som beskrevet i introen gjorde Aksel sig heldigt bemærket som sidevognskører på Nimbus. Allerede som junior havde han en stor succes ved AMK´s bakkeløb ved Basballe-Femmøller i 1949. Han kørte hurtigere end alle seniorkørere, hvilket ikke undgik Skandinavisk Motor Journals opmærksomhed, som det ses af nedenstående referat fra løbet.

I 1950 og 1951 kørte Aksel en del som sidevognsmand ved Gunnar Williams, men han fik også startet op som speedwaykører. Ved DM på Jydsk Væddeløbsbane i 1951 afprøvede han også en NSU i letvægtsklassen, men dog uden den store succes. Det var i 1951, han som sidevognsmand hos Erik Bang Jørgensen var med til at vinde JM i trial. Erik Bang Jørgensen var søn af Nimbus forhandleren Chr. Jørgensen, hvorfor sejren selvfølgelig blev vundet på dette mærke.

I 1954 slår Aksel for alvor igennem som speedwaykører. Fladbro-banen bliver indviet d. 8. aug. og her ender Aksel som vinder foran Arne Pander og bliver også banerekordindehaver. I 1954 deltager Aksel også på landsholdet, der på en 10-dages turné kører en samlet serie i Finland, Sverige, Norge og Danmark med Chr. Wenderby som holdleder. Holdet bestod af Kiehn Berthelsen, Leif Bech, Arne Pander, Ejvind Petersen og Aksel. Nedenfor nogle billeder fra 1954 og 55.

I 1956 blev der en forrygende DM finale i speedway på Selskov-banen. Efter at alle havde kørt 4 heat var stillingen, at Arne Pander havde vundet alt og derfor havde 12p. Aksel havde tabt 1 enkelt point til Svend Nissen. I det sidste afgørende heat om DM skulle Aksel og Arne Pander mødes med Erik Wincentz og Hardy Hansen. Her vandt Aksel så foran Pander, så stillingen var 14 point til hver. Omkørsel måtte der til – men her vandt Pander DM titlen efter en forrygende dag med Aksel som en værdig og flot toer. Det var det nærmeste han nogensinde kom DM-titlen.

I 1956 var Aksel også deltager på et dansk speedwayhold, der var på en spændende tur til Polen for at køre tre matcher mod polske hold. Polen var dengang et meget lukket land bag jerntæppet, men man havde besluttet sig for at åbne lidt overfor vesten, hvilket var anledningen til denne invitation til Danmark. Poul Sørensen og Chr. Wenderby var med på turen som ledere, og Poul Sørensen berettede i DMU-bladet indgående om turen, som det er vist nedenfor. Aksel blev ramt af et uheld i den anden match, der gav anledning til at stifte bekendtskab med det polske hospitalsvæsen. Et flækket skulderblad var konklusionen, så der blev ikke mere kørsel for Aksel på den tur.

I 1957 vandt Aksel sit første JM i speedway på Løvel-banen. Holdturneringen, der var startet i 1956 med et jysk hold kaldt Kronjyderne med base i Fladbro, fortsatte i 1957. Der blev det år to jydske hold i turneringen. Det ene var Cimbrerne i Ålborg, mens Aksel kom til at køre som holdkaptajn for Australia-holdet med base i Vejle.

I 1958 genvandt Aksel JM i speedway, der også dette år blev afviklet i Løvel. I holdturneringen var der igen navneændring. Der var nu kun 1 jydsk hold, der fik navnet Jyderne med Aksel som holdkaptajn.

Aksels karriere som speedway- og motorcykelkører endte i juni 1959, hvor han blev impliceret i et grimt uheld på Odense Stadion, der kostede ham et langt sygeleje. Herefter besluttede han som 40-årig at stoppe karrieren, men vendte dog senere tilbage i en del år som bilkører i forskellige Ford-biler, da han nu var Ford-forhandler.

Som beskrevet i intro var Aksel sidevognsmand hos en del forskellige kørere i tidens løb. Først en del ved Gunnar Williams, siden hos Erik Bang Jørgensen, Kresten Krestensen og Arne Pander. Nedenfor lidt materiale om karrieren som sidevognsmand.

Som beskrevet i intro var Aksel uddannet mekaniker og startede op hos Nimbus forhandler Chr. Jørgensen, da han kom til Østjylland efter krigen. Sidenhen blev han værkfører hos et maskinfirma i Skanderborg. I slutningen af 50´erne blev han ansat hos Aarhus Motor Compagni, hvor han solgte nye Ford biler og ibyttetagne køretøjer. Han havde succes og fik derfor lov til at åbne en filial i sin hjemby Skanderborg. Til filialen hørte også et værksted, hvor forskellige speedwaykørere i tidens løb har været ansat. Her kan nævnes Ole Thygesen Dahm, Bent Jensen,Ørnstrup, Jørgen Mogensen som arbejdsdreng samt Poul Erik Jensen.

Nedenfor et par eksempler på, hvordan han reklamerede i AMK´s medlemsblad.

I 1950 arrangerede en kreds af østjydske motorklubber en tur til TT-løbene i Assen, Holland. Aksel var blandt en del AMK medlemmer, der tog del i turen.

Aksel var ikke bange for at dele ud af sin viden. Han var en dygtig mekaniker, der altid mødte med sit grej i fineste orden. Her ses han i gang med at fortælle på en klubaften i AMK i 1955. Han virkede også som instruktør ved forskellige lejligheder. I et DMU-blad fra 1960 er han afbilledet på forsiden og underteksten fortæller igen om Aksels vilje til at gøre noget for speedway-sporten.

Aksels hjerte brændte for AMK og i 2006 blev han udnævnt til æresmedlem. Også Danmarks Motor Union hædrede ham i 2006 for over 50 års medlemskab. Her nogle billeder mm. fra forskellige mærkedage. Aksel døde i 2012.

Som beskrevet i intro kørte Aksel en del billøb efter den bratte afslutning på motorcykelkarrieren. Nedenfor et billede fra avisen “Vestkysten”, hvor han ses i kamp med sin Ford Lotus Cortina, der bragte ham en del succes. I dette løb sept. 69 på Korskroen blev han nr. 2.