Vejer Larsen eller “Vejeren” var sådan, han altid blev omtalt, men hans borgerlige navn var Ejner Larsen. Vejer Larsen var et gemytligt og festligt menneske, der altid spredte god stemning omkring sig. Han var ofte mand for en god tale til klubbens arrangementer. Det var nemlig kutyme i motorsportens tidlige år, at man holdt taler, det kunne være for motorcyklen og motorsagen, men også damerne skulle der holdes taler for. Vejer Larsen blev formand i 1935-36 og i de efterfølgende mange år medvirkede han som official ved klubbens stævner, oftest som starter eller listefører. Han virkede også som en myndig dirigent ved masser af klubbens generalforsamlinger.

I 1940 blev han udnævnt som æresmedlem i forbindelse med klubbens 10 års jubilæum. Selv husker jeg “Vejeren” fra hans ældre dage, hvor han i 60´erne ivrigt tog del i klubbens kegleturneringer. Han var også god til det, så f. eks. kan man læse i klubbladet fra marts 1965, at han vandt turneringen den vinter. Hans helbred var ikke godt i hans sidste år, og han døde først på året 1967.

Chr. Wenderby blev født i 1908. Der har været mange stavemåder til familiens efternavn. Venderby, Venderbye og Wenderby. Venderby er nok det rigtige, men Wenderby blev nok det, man så mest og bruges derfor i denne sammenhæng.

Chr. Wenderby var fra Århus-området og kom ind i den driftige Sports Motor Klubben Aarhus, der eksisterede fra 1928 til ca. 1932. Dengang kørte man landevejsløb over lange distancer, f. eks. Aarhus-klubbens hovedløb Aarhus-Skagen retur, der strakte sig over et lille døgn. Chr. Wenderby var med i sådanne løb på Harley og opnåede gode resultater. Han var så god, at han opnåede en fordelagtig kontrakt med Harley-importøren Brdr. Friis Hansen, som på den tid også havde en afdeling i Aarhus.  Kontrakten ses nedenfor sammen med nogle klip fra Danmarksmesterskabsløbet i 1930, hvor han blev nr. 4 og også et klip fra et af løbene Aarhus-Skagen 1931.

I 1932 åbnede Aarhus Dirt Track bane, og det var en løbsform som Chr. Wenderby også kastede sig ud i. Han vandt en afd. af kampen om Aarhus-Hjelmen det år. En avisartikel fortæller også om en dramatisk episode, hvor hans maskine brød i brand, og også satte brand i hans tøj. Nedenfor også et billede fra banen, hvor han ses sammen med den navnkundige Carl Hansen “Calle”, der var byens største navn på den tid.

Sports Motor Klubben Aarhus gik i opløsning omkring 1932, da landevejsløb blev forbudt i Danmark og verdenskrisen satte ind med enorm arbejdsløshed og fattigdom. Østjysk Motorklub, der var startet i 1930 overlevede med nød og næppe. Chr. Wenderby kom så ind i denne klub, hvor han efter sin aktive karriere blev valgt som formand i 1936. Han satte et sportsligt aftryk i klubben, der ellers hidtil næsten udelukkende havde holdt sig til kammeratlige udflugtsture med diverse underholdning. Rodeo og bakkeløb kom på programmet og klubbens navn blev ændret til Aarhus Motor Sport.

Aarhus Motor Sport fik dog ikke glæde af ham længe, for allerede i 1937 blev han hentet ind som som sportslig leder af det siden så navnkundige Katholm-løb, som blev arrangeret af Randers-klubben. Det endte med at han flyttede fra Århus til Randers, og på den måde blev det Randers, der fik glæde af hans store evner til forhandlinger med myndighederne og håndtering af PR via pressen. Han arrangerede etapeløbet Jydsk Grand Prix og i hans formandstid i Randers blev Fladbro-banen anlagt i 1954 og de rigtig store løb i Volk Mølle begyndte med kulminationen i 1955, hvor Moto Cross des Nations blev afholdt i overværelse af 40.000 tilskuere.

Så småt kom han ind som sportsleder i DMU i de samme år, og han fungerede ofte som holdleder for både speedway- og motocross landsholdene, idet han var Sportsrådsformand i DMU fra 1953 til 1959. I Jyllands Motor Sportsunion fungerede han som formand fra 1959 til 1963. Han var på den tid her og der og alle vegne, hvor der skete noget i dansk motorsport, som billeder og andet viser nedenfor.

Efterhånden kom andre ledere til i Randers Motor Sport, så da interessen for veteranmotorcykler tog et stort opsving i DMU i forbindelse med unionens 50 års Jubilæum i 1964 kastede Chr. Wenderby sig med sin vanlige ildhu over denne nye interesse. Snakken var i 1964 om et løb i lighed med de gamle løb København-Skagen og retur, der blev kørt i årene 1913 til 1915. Planerne tog fart i løbet af året 1964, men løbet blev først afholdt i 1965 og med den ændring i forhold til det oprindelige løb, at der “kun” blev kørt den ene vej. I 1965 blev der startet i Skagen og endt i København. Løbet er blevet afholdt hvert år siden med start på skift i København og Skagen.

Chr. Wenderby blev løbsleder på det første Skagensløb, som blev kørt i 1965 i DMU regi, siden var han med til at stifte DVM, der har stået for løbet siden 1966. Dette år var Wenderby deltager i løbet og var ubeskeden nok til at vinde på sit Nimbus “Kakkelovnsrør”. Han fik også gjort familiemedlemmer interesseret i veteransagen, så i de første år deltog også hans bror Gunnar og søstersøn Olaf, siden var det også barnebarnet Ole. Nogle vil nok også have truffet på navnet Tonny Venderby. Tonny er søn af Gunnar, bosiddende i Århus-området og veteranmand gennem mange år med speciale i Nimbus, hvor han er et kendt navn  Århus afdelingen.

Nedenfor nogle billeder omkring veteranløbene.

I forbindelse med AMK´s 35 års Stiftelsesfest på restaurant Søsporten i 1965 blev Chr. Wenderby udnævnt som æresmedlem i AMK for det store arbejde, han havde gjort i trediverne for at udvikle klubben i en sportslig retning. Han var derfor også indbudt til klubbens 40 års Jubilæum, der blev afholdt på restaurant “Den Gamle By” i 1970. Herfra husker jeg, at han, som den fremragende fortæller han var, holdt en blændende tale om motorsporten i Århus.

Da AMK blev 50 år i 1980 blev det besluttet, at der skulle laves et fint Jubilæumsskrift. Her blev ideen at opdele fortællingen om klubben i tre tidsepoker, hvoraf den første blev 1930 til 1940. Jeg var formand i klubben dengang og også med i “Jubilæumsskriftsudvalget”, så jeg kontaktede Wenderby for at få ham til at skrive afsnittet om den første tidsepoke, hvilket han også lovede at gøre. Han var imidlertid ramt af sygdom, så det endte med at han ringede og bad mig komme op på hospitalet. Han havde ikke kræfter til at skrive historien, men fortalte den til mig på sin  levende måde. På den måde blev det mig, der satte hans ord på print sammen med nogle fakta fra forhandlingsbogen fra den tid. Sygdommen var alvorlig, så han nåede ikke at opleve 50 års Jubilæet i januar 1980, da han døde i dec. 79. Nedenfor teksten fra Jubilæumsskriftet i 1980 og de mindeord, som “Farbror” Niels Torp Steffensen skrev i Motorbladet.

Jeg besøgte Chr. Wenderbys barnebarn Ole 1. februar 2018 for at låne gemt materiale fra hans morfars tid med motorsporten. Ole er pr. 2018 66 år og ses nedenfor sammen med sin kone i hjemmet i Vodskov. Ole var med i veteranløbene i mange år, men var også med til at starte motorklubben i Gandrup og trialklubben Nord i Støvring. I dag har Ole ikke den store kontakt til veteraner og motorsport, men er en ivrig touringkører på mc, en interesse som hans kone også dyrker.

Arne Jensen, der var formand i to perioder, først i 1938 dernæst i 1947 blev altid kaldt “Kaptajnen”. Han var en habil bakkeløbskører sidst i trediverne, hvor han opnåede mange placeringer både i solo og sidevognsklassen. Det foretrukne mærke var dengang Nimbus. Man kan også af og til se ham på startlisterne efter krigen. Ellers optrådte han ofte som løbsleder, som f. eks. i hans formandstid efter krigen på Hem Odde banen.

I 1947 kørtes en del løb i Hem Odde. Dengang var der en meget stor forlystelsesafgift, som klubberne skulle betale til staten. Man skulle betale efter entreindtægten, og man kan så læse i klubprotokollerne, at myndighederne ikke mente, at der var afregnet korrekt. Klubben blev så pålagt at betale et stort beløb, som man døjede med i en del år at få betalt i nogle aftalte rater.

På grund af denne sag, som opstod i “Kaptajnens” formandstid, skete der en vis polarisering i klubben, hvor en klike omkring “Kaptajnen” kom i miskredit. Jeg har hørt gamle medlemmer tale om, at det ikke kun var fordi, der ikke var afregnet korrekt. Kliken blev også mistænkt for at have stukket mange penge i lommen på sig selv fra løbene, der dengang blev overværet af rigtig mange tilskuere. Dette forårsagede en dårlig stemning, der aldrig blev overvundet, det rumsterede i flere år og endte i 1950 med at kliken anført af “Kaptajnen”, den mangeårige kasserer Robert Berke Jørgensen og det store kørernavn Bent Jensen meldte sig ud af Aarhus Motor Klub.

De startede i stedet Sportsmotorklubben, Aarhus, der i 1951 kørte et løb på Aarhus Cyklebane i maj og et løb på Aarhus Stadion i okt. Økonomien i disse stævner var nok ikke god for klubben endte sine dage i 1952, da den blev slettet af medlemslisten i Jyllands Motor Sportsunion på grund af restancer.

Nedenfor nogle enkelte billeder af “Kaptajnen”.

“Kaptajnen” var en rimelig god motorkører, og sidst i 30´erne gjorde han sig godt gældende i bakkeløbene på Nimbus, både i solo og i sidevognsklassen. Nedenfor nogle klip fra hans aktive karriere.

“Kaptajnen” var mekaniker og i en tid ansat hos Nimbus forhandleren i Århus Chr. Jørgensen. Først i 50´erne drev han et værksted på Kirkegårdsvej. Han havde også en eneforhandling for Puch i Århusområdet. Sidst i 50´erne rejste han fra Århus.

Nedenfor programforsiderne fra Sportsmotorklubbens to løb i 1951, samt nogle programannoncer for “Kaptajnens” firma.