Ole Møller har sat et aftryk som bestyrelsesmedlem og formand, som det er nævnt i introteksten, men fremfor alt har han været aktiv kører på mange fronter i en lang karriere. Han har derfor fået sin helt egen omtale i et afsnit under punktet “Persongalleri”, som der kan henvises til.

Mit mangeårige forhold til Aarhus Motor Klub er kortfattet beskrevet på forsiden til denne hjemmeside. Her kommer en uddybende fortælling om mit mangeårige virke i klubben på forskellige planer.

Min far var en travl mand i mine barneår. Han drev selvstændig virksomhed som elektromekaniker og var dybt engageret i AMK som bestyrelsesmedlem og formand i disse år. Dette førte også til, at han blev en indflydelsesrig person i den jydske motorsport, hvorfor han også var med i bestyrelsen i den jydske union i nogle år. Han var tit stævneleder både i AMK, men også hos andre klubber som f. eks. Viborg, når der blev kørt Jydske Mesterskaber i Løvel. Han havde også dommerlicens og var tit ude som dommer eller “Delegeret for DMU”, som det så flot hed dengang.

Det var i mange år far, der tog imod anmeldelser fra kørerne til klubbens løb, og jeg husker, at jeg spændt åbnede brevene og sorterede anmeldelserne i de forskellige klasser. Jeg tror, at jeg var 9-10 år før far tog mig med ud til de fleste af de løb, han skulle til. Her var noget af det første, jeg husker med sikkerhed, Moto-Cross des Nations på Volk Mølle i 1955, hvor far fungerede som rundetæller. Siden fulgte mængder af løb, som f. eks. Naur-banen ved Holstebro i maj 1958. Her havde man engageret speedway-verdensmesteren Barry Briggs, og det var jo en lækkerbisken for en knap 13-årig motorsportsentusiast at komme tæt på sådan en personlighed. En autograf blev sikret på en tilfældig blok med en blyant, og det blev starten. Rigtige autografbøger blev anskaffet og frem til 1962 holdt denne interesse. Jeg havde da en virkelig flot samling af stort set alle danske topkørere, men i høj grad også verdensstjerner indenfor speedway, langbaneløb og moto-cross. At samlingen blev så flot skyldtes ikke mindst, at far var rigtig gode venner med klubbladets første redaktør Egon Elmstrøm Larsen. Elmstrøm var i disse år Sportsrådsformand i DMU, og denne post bragte ham ud til mange EM-1000 m løb og til Moto-Cross des Nations. Her var far så tit med, og der blev også plads i bilen til mig og Elmstrøms to sønner Henning og Leif.

Da jeg blev pensionist, blev der tid til  at lave en slags scrapbøger ud fra autograferne med korte omtaler og med billeder,  som jeg enten selv har taget eller fået på anden vis. Nedenfor nogle udpluk fra disse bøger med nogle af sportens største profiler i disse år. I tredje fotolinie et par fotos fra en af de mange ture i disse år, nemlig til EM 1000m finalen i Plattling, Sydtyskland i 1960. Jeg havde også den glæde at være med, da Kurt W. Pedersen blev Europamester i 1964 i Schessel, men tog desværre ingen billeder på den tur.

Da jeg var 15 år i 1960 købte min far en Puch gadecykel til mig hos Svend Aage Andersen i Jydsk Motor Lager. Den var på 150cc og efter en mindre renovering med modificering af bagskærm og lakering i højrødt, begyndte jeg at træne på Ny Mølle, først i grusgraven, siden på den rigtige bane. Jeg nåede aldrig at køre løb på Ny Mølle, for dengang skulle man være 16 år for at starte op i ynglingeklassen, som det hed. Det sidste løb på Ny Mølle blev kørt i april 1961, så min debut blev et trial i Randers samme efterår. Herefter kørte jeg mest trial og moto-cross, men nogle enkelte baneløb blev det også til på moto-cross cykler.

I 1969 fik jeg en rigtig banecykel. En Bultaco-crosser, som jeg tror oprindeligt havde været Leif Elmstrøms, blev delt. Stellet gik til Ålborg, mens jeg fik motoren. Mogens Dam udtænkte et stel til den og lavede det grundlæggende arbejde. Jeg købte speedwayhjul til den hos Arne Nielsen, en tank købte jeg hos Elstar i England, og det hele blev til en yderst konkurrencedygtig cykel. Den led en krank skæbne i 1973. Jeg havde lånt den ud til Ib Langkilde i Ålborg til DM på 1000m i Ålborg, men den var ikke dyset til så lang en bane, så efter en god start smeltede stemplet. Efter 1973 blev der ikke mere kørt 250cc på bane, så Bultacoen har aldrig fået en motorrenovering. Jeg renoverede dog resten af cyklen til 75 års Jubilæumsarrangementet i Marselisborg-hallen i 2005 og har den stadig.

Min aktive karriere strakte sig over 30 år, nogen stor karriere blev det ikke, men en masse gode timer blev det til. De sidste år kørte jeg udelukkende Grand National, og det sidste blev i 1991.

Nedenfor lidt billeder fra den aktive karriere.

Mit første officielle job i klubben var som klubbladsredaktør. Først i 60´erne var der ikke så meget gang i klubben, der var ikke mange arrangementer, klubbladet kom kun sjældent, og i 1962 skred bestyrelsen til med kort varsel at aflyse et stort løb på Jydsk Væddeløbsbane, som blev reddet på målstregen af Esbjerg Motor Sport. Vi var da tre unge revolutionære, som fik lov at overtage redaktionen af klubbladet, og det blev i et nyt format A5. De øvrige redaktører var Henning Elmstrøm og Carsten Brædder, og vi lagde hårdt ud med det første blad i november 1962, hvor Henning Elmstrøms opråb var forsidestof, som det ses nedenfor.

Jeg var med til at skrive klubbladet frem til 1970, hvor Krause og Jens Jørgen tog over. Jens Jørgen holdt skansen i 40 år til bladet lukkede i 2010. I 1968 var jeg blevet indvalgt i bestyrelsen og fik posten som sekretær. Ole Møller var trådt til som formand ved samme generalforsamling, og der var nu for alvor ved at komme gang i klubben. Tage Holme Nielsen, i daglig tale “Oste-Tage”, havde været en stor drivkraft i dette, men han døde i 1967 kun 50 år gammel. Han havde skabt kontakt til forskellige grupper unge motorinteresserede i området og fået dem til at melde sig ind i klubben. Jeg fulgte op på dette og fik lavet en aftale med Karl Hansen i Hvidsten, så vi fik hans bane DMU-godkendt i 1967. Nu kunne vi lave træninger og klubløb her, og Hvidsten blev også basen og hjemmebane, da vi for første gang fik tilmeldt et hold i Danmarksturneringen i speedway i 1970. Holdet blev døbt Piraterne og jeg blev holdleder, en post jeg holdt til holdet lukkede med udgangen af 1981. Den største triumf for holdet var 1973, hvor Danmarksmesterskabet blev sikret efter sejr i samtlige matcher. Nedenfor et par billeder fra denne periode, der er indgående beskrevet under denne hjemmesides punkt Stævner- Speedway.

I sommeren 1970 deltog jeg i FIM-Rallyet i det daværende Tjekkoslovakiet. Et FIM-Rally er et stævne, hvor deltagere fra medlemslande i den internationale motorcykelsportsunion kører frem til et arrangørland, som altså i 1970 var Tjekkoslovakiet. Arrangørlandet sørger så for forskellige arrangementer og udflugter over nogle dage, og der uddeles et hav af præmier á la, hvilket land der har flest deltagere, der har kørt flest kilometer frem til arrangørlandet osv.

Krause og andre danskere havde deltaget i tidligere FIM-Rally, og vi blev i alt 8 deltagere i 1970. Jeg havde på den tid en gammel Maico 250cc, som jeg ville deltage på, men nogle testture overbeviste mig om, at den ikke var stabil nok til så lang en tur, og det var til stor lettelse for Krause og Jens Jørgen, som også skulle med på turen. Jeg blev i stedet deltager som bagsidepassager på Krauses Honda CB450. Turen var turistmæssigt vellykket, men den overbeviste mig om, at livet som landevejsmotorcyklist ikke var noget for mig. Nedenfor et par billeder fra turen samt en artikel, som jeg skrev til Motorbladet om turen.

I 1972 blev jeg formand for klubben, og det var i en periode, hvor der var kommet enorm aktivitet i klubben. Der var to speedwayhold, og der blev kørt masser af klubløb i cross, hastighedstrial og bedømt trial. På cross-fronten kom vi også med i “Den Nordjydske Vinterturnering”, hvor vi afviklede stævner på Vester Eng. Jeg stod ofte for resultatberegningen i vores løb, og sådan blev det også, da vi i 1977 udvidede vores aktiviteter med også at køre RR-løb på Ring Djursland.

En stor ting i min formandstid var planerne for et motorsportscenter i Kolt. En embedsmand Per Åbo havde fattet sympati og interesse for vores sag. Han arbejdede hårdt på projektet i Kolt, og det kom ganske langt, men som altid før i Århus var der i den sidste ende ikke politisk opbakning til at gøre noget for motorsporten, så projektet døde efter nogle år.

Politikerne så også helst at vi stoppede med at køre på Vester Eng, der kom forbud som vi trodsede. Der var mange forhandlinger om vores fremtid her og andre steder, som jeg og efterfølgende bestyrelser og formænd tog del i, men til sidst lykkedes det Århus Kommune at få lukket Vester Eng uden at kunne og ville stille et alternativ.

Nedenfor en avisskitse af det planlagte center ved Kolt parat til behandling i det daværende amt. Derefter et par avisartikler omkring problemerne på Vester Eng.

I min formandstid blev klubbens 50 års Jubilæum fejret på Restaurant Varna med en reception om formiddagen og en fest om aftenen. Nedenfor et par billeder fra Jubilæumsarrangementet, som ellers er specielt omtalt under hjemmesidens punkt Jubilæer, samt pokaloverrækkelse til Bo Bentzen ved en klubfest.

Dansk Road Racing var arrangørmæssigt tegnet af RRKV frem til 1977. Herefter gik AMK og FMS ind og tog del i arbejdet, og det kom til at medføre, at der blev basis for, at RR fik sit eget liv i DMU´s struktur med et selvstændigt sportsudvalg med 5 medlemmer. Hidtil havde der været en RR-arbejdsgruppe med tre medlemmer, hvor Niels Vejle var formand. Udvidelsen i 1980 blev to medlemmer fra AMK, nemlig mig og Gert Nøjsen. Jeg var med i dette udvalg frem til 1993, hvorefter jeg blev formand og dermed også med i DMU´s hovedbestyrelse.

Baggrunden for, at jeg blev formand for RR-udvalget, tog sin begyndelse ved et møde mellem RR-klubberne på Hinnerup Kro i efteråret 1992. Blandt emnerne var en stigende utilfredshed med Eigil Solkærs ledelsesstil som RR-formand, og det endte med et mistillidsvotum til Eigil, som man bad om at trække sig som formand. Sådan blev det så også, og som sagerne stod, pegede pilen på mig som ny formand. Det var ikke et ønskejob og ved tiltrædelsen sagde jeg, at det kun blev for en 2-årig periode. Det lykkedes så at få Karen Fischer til at tage formandsposten fra 1995. Nedenfor Motorbladsklip fra min tid i RR-udvalget og DMU´s bestyrelse.

På klubplan var jeg gået af som formand i 1984, men fortsatte som formand for RR-udvalget frem til omkring 2003. Jeg tog herefter del i RR-udvalgets arbejde i en del år herefter, men i stadig mindre omfang. Ved juletid var det tid for Carls Nissetrial, og her var jeg næsten altid med, som regel ved resultatudregning og præmieuddeling.

På DMU-plan stod jeg som træningsleder ved de træningssamlinger, der blev holdt på Misano-banen i Italien fra den første i 1983 frem til 1988, hvorefter den nyudnævnte landstræner Preben Andersen tog over. Jeg repræsenterede også DMU ved mange møder på nordisk plan, og efter at have taget et internationalt Jury-licens var jeg ude ved mange stævner for DMU på EM og VM-plan.

Efter at være stoppet i DMU´s RR-division i 1995 assisterede jeg Chris Jensen lidt. Chris var blevet landstræner, og jeg var med på en del træninger i ind- og udland samt til en del EM-løb. Min assistance var primært at skrive beretninger om aktiviteterne til Motorbladet.

Nedenfor lidt blandede billeder med forklarende tekster.

Klubbens 50 års Jubilæum har været nævnt, men jeg deltog også i 60 og 75 års arrangementerne på forskellig vis. I 2011 havde jeg været med i AMK og DMU i 50 år. Nedenfor lidt billeder fra disse begivenheder samt yderligere et par billeder. Desuden et par artikler jeg skrev til klubbladet i anledning af klubbens ejerskab af Ny Mølle og mit 50 års Jubilæum.

Min far døde i 1984, og jeg arvede hans BMW fra 1928, som han havde brugt flittigt til at køre veteranløb på. Han havde også renoveret et par andre veterancykler, som stadig er i familiens eje. I 1984 havde jeg ikke rigtig tid til veteranmotorcykler, så først i 1993 meldte jeg mig ind i DVM og kørte med i Egeskovløbet for første gang. Siden har jeg hvert år deltaget i netop dette løb, men derudover er det ikke blevet til så mange andre løb. I mine pensionistår er der dog blevet tid og lyst til at renovere på de gamle cykler. Nedenfor et par billeder omkring veteraninteressen.

I 2015 blev jeg medlem af DMU´s HU, der står for Historisk Udvalg. Per Østergård er formand, og der har været et lidt skiftende antal medlemmer, men i reglen omkring 7. Som det fremgår af navnet tager vi os af forskelligt historisk arbejde omkring DMU´s over 100 årige virke.

Under afsnittet om min far under Formænd 1948 til 1967 har jeg beskrevet, hvordan han startede sit firma Hefa Elektro i 1940, og hvordan jeg kom ind i firmaet i 1973. Vi kørte det så sammen til hans død i 1984. Jeg kørte så firmaet videre med elektromekanisk værksted, handel med el-komponenter og motorer samt ikke mindst opbygning af styretavler til maskiner, et område jeg satsede mere og mere på. I 1997 fik jeg en forespørgsel fra en interesseret køber til firmaet. Det tyggede jeg lidt på, men besluttede at sælge. Vi blev efterhånden enige om handelen, og det blev på den måde, at jeg gik med over i det købende firma, som var det oprindelige Aarhus Elektro, men nu overtaget af Schouw-gruppen under navnet Grene  Industri. Nedenfor et par eksempler på de annoncer Hefa havde i klubbladet frem til salget i 1997.

Jeg husker, at Gert dukkede op på Vester Eng en gang, vist til en træningsaften. Han viste interesse for klubbens arbejde, og jeg var ikke sen til at få ham involveret. Det førte til, at han blev indvalgt i bestyrelsen i 1976, og allerede året efter overtog han posten som kasserer. Denne post beholdt han så indtil 1984. Det år havde jeg besluttet at trække mig som formand efter 12 års virke. På den ordinære generalforsamling lykkedes det ikke at finde en afløser. Derfor blev der indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med formandsvalget som eneste punkt. Her blev problemer så løst, idet Gert havde indvilget i at stille op til posten. En ny kasserer blev så fundet i Erik Dam Hansen, der ellers lige var blevet indvalgt som nyt menigt bestyrelsesmedlem.

Gert holdt kun posten som formand i én periode frem til 1986. Han havde da indset, at det daglige arbejdspres hos HK, hvor han var ansat som sagsbehandler, var for stort til, at han også kunne afse tid til at varetage formandsposten på tilfredsstillende vis.

Da AMK startede med at afvikle Road Racing løb fra 1977, var det Gert, der var primus motor for det forehavende, og han blev også vores stævneleder efter at have erhvervet det nødvendige licens. Dette førte også til, at han blev indvalgt i det nyoprettede RR-udvalg i DMU i 1980. Her blev jeg også indvalgt, så vi kom til at køre parløb her i en del år, indtil Gert trak sig på grund af det store daglige arbejdspres. Han virkede dog stadig i klubben og var stævneleder til midt i 90´erne, hvorefter vi ikke så meget mere til ham.

Via sit arbejde hos HK havde Gert tilegnet sig en del viden om korrekte arbejdsgange på generalforsamlinger, og det førte til, at han i nogle år var en skattet dirigent på DMU´s repræsentantskabsmøder.

Som skrevet gik Gert ind i RR for fuld kraft i 1977, og det medførte udover hans egen arbejdsindsats, at han involverede stort set hele sin familie i at hjælpe til ved vores stævner. Hans broder Erik og hans svoger Vagn Damgård erhvervede endda dommerlicens. Erik Nøjsen fortsatte, oftest som løbsafvikler, længe efter, at Gert var stoppet i sporten. Jeg tror, han var med i over 30 år. Også Gerts datter Line var med i mange år, ofte som blæksprutte, der tog sig af forskellige opgaver, der kunne opstå undervejs i et RR-stævne.

Det er forbløffende, at der ikke findes bedre billeder i vores arkiver af Gert. Foreløbig har jeg fundet nedenstående suppleret med lidt andet materiale.

Erik Dam Hansen var i en kortere årrække aktiv indenfor rundbanesidevognssporten som sidevognsmand. Han opnåede endog at blive dansk mester. Det skete i 1979 på Korskroen, hvor han var i sidevognen hos Esbjergs Niels Munk.

Erik bevarede efter sin aktive karriere sin tilknytning til sidevognssporten, som han fulgte tæt. Han skrev også af og til artikler til Motorbladet om begivenheder inden for baneløb og græsbaneløb.

Erik blev valgt ind i bestyrelsen i 1984, egentligt som menigt bestyrelsesmedlem, men da den hidtidige kasserer Gert Nøjsen indvilgede i at tage formandsposten på en ekstraordinær generalforsamling, påtog Erik sig at overtage kassererposten. Denne post holdt han frem til generalforsamlingen i 1986. Gert Nøjsen havde da valgt at trække sig som formand på grund af manglende tid, og Erik blev ny formand. Erik holdt denne post i en periode til 1988, hvor han blev afløst af Niels Laustsen.

Erik er uddannet kok, men dette fag er jo som bekendt ofte meget stressende, så han valgte på et tidspunkt at forlade kokkegerningen og fik i stedet arbejde hos TDC. Han bevarede dog tilknytningen lidt til madlavningsfaget, idet han ofte stod for levering af mad til forskellige sammenkomster. Det var bestemt også noget, som vi nød godt af i klubben, hvor han specielt til vore arrangementer på Ring Djursland og Jyllands-Ringen stod for levering af maden til vore officials i rigtig mange år.

Nedenfor et eksempel på Eriks skriverier til Motorbladet.