Som beskrevet i intro havde Søren i 1974 vundet et DM på Monark i en 50cc klasse. Sørens far ringede så rundt til forskellige importører for at høre, om der var en, der ville stille en cykel til rådighed for Søren til en DM-kval. i Hjørring. Bultaco-importøren Erling Sjøholm havde nok haft øje for Sørens talent og lånte ham en cykel. Det gik fint i 1. heat, men i 2. heat gik det galt, og cyklen blev alvorligt smadret. Søren var sønderknust, men Sjøholm vidste jo, at sådan noget kunne ske. Han fortsatte derfor sin støtte i 1975, og Søren kvitterede med som 15-årig kørte at køre to DM-titler hjem. Den ene i moto-cross 125 cc junior klassen, den anden i hastighedstrial, hvor en junior-klasse talte både 125cc, 250cc og 500cc kørere. Søren kørte på sin 125cc Bulto og slog altså også konkurrenterne på de større maskiner. For Bultaco-importøren blev 1975 et stort år, da Arne Lodal og Erling Klinke vandt DM-mesterskaberne i henholdsvis 500cc og 250cc Cross. Herudover også et par titler i trial og go-kart.

Nedenfor materiale omkring Sørens 1975 sæson.

Søren meldte sig ind i AMK til sæsonen 1976, hvor han havde sin første senior sæson. Han kørte stadig 125cc i DM-serien, hvor man for alvor fik øjnene op for, at her var en stjerne i svøb. Han vandt ikke titlen, men blev nr. 2 efter den rutinerede John Hemmingsen.

I 1977 skiftede Søren til 500cc klassen. Hans ambitioner kunne bedst indfries i denne klasse, hvor konkurrencen i Danmark var hårdest. Fra 1977 og årene frem konkurrerede han voldsomt med først og fremmest Arne Lodal og Frank Svendsen fra Næstved. De var rigtig dygtige, så Søren lærte meget i disse år, og i 1980 lykkedes det så at sikre den første titel i DM 500cc. Vejen til titlen i 1980 gik over en 6. plads i 77 og to 3. pladser i bade 1978 og 1979.

DMU kunne også se Sørens talent og allerede som 17-årig blev han i 1977 udtaget til for første gang at repræsentere Danmark i MCdN. Fra 1978 og frem til karriereslut var han fast mand på de danske landshold.

I 1978 kørte Næstved MK en afd. af VM 500cc, og her fik Søren lov at være med, og her lykkedes det ham med en 9. plads i et af heatene at score sine første 2 VM-point. I 1979 prøvede Søren ihærdigt at få VM-starter i 500cc klassen, men det lykkedes ikke rigtigt, og derfor valgte han at skifte til 250cc klassen i VM fra 1980, mens han fortsatte i DM 500cc, hvor der stadig var størst konkurrence.

Søren kørte Bultaco i 1977, men i 1978 fik Erling Sjøholm lavet en gunstig aftale for Søren med den lille vesttyske fabrikant Kramer, som han kom til at køre for frem til og med 1980. Sjøholm var blevet dansk importør for Kramer og fik med Sørens fremgang på mærket en god reklamesøjle.

Nedenfor diverse materiale fra årene 1976 til 1980:

I årene 1981 til 1985 etablerede Søren sig i verdenseliten i VM 250cc. Hans trofaste støtte Erling Sjøholm skaffede ham kontakt til KTM, som han kørte for i årene 1981 og 82. Den østrigske fabrik havde flere muskler end Kramer til at hjælpe Søren og hjalp ham til start i VM afdelingen i USA i 1981, da han havde klaret sig rigtig godt i afdelingerne før USA. Sjøholm var med på turen og skrev en beretning til Motorbladet om turen, som var en stor oplevelse for Søren, som bl.a. aldrig havde været ude at flyve før. Beretningen er bragt nedenfor.

1981 var et godt år for Søren, mens han i 1982 blev ramt af en hel del skader, så han ikke scorede mange point i VM. Den værste skade i 1982 havde han dog endnu i vente. Den indtraf i årets Grand National sidst på året, hvor han blev slået bevidstløs i et voldsomt styrt. Han blev kørt til sygehuset i Varde, hvor han blev undersøgt og ret hurtigt udskrevet. Søren blev dog ved med at være stærkt plaget af styrtet, og opfølgende undersøgelser kom siden til at vise, at man i Varde og andre steder havde overset, at han havde pådraget sig et brud på en nakkehvirvel. Denne skade var så alvorlig, at det kunne have kostet ham førligheden, måske livet, hvis ikke han havde været så veltrænet med meget kraftige nakkemuskler. En operation var påkrævet, og den blev så vellykket, at Søren allerede 3 uger efter måtte begynde at træne igen.

Til sæsonen 1983 havde Søren skrevet kontrakt med Yamaha som satsede hårdt i Danmark, og dermed var Sjøholm for første gang ude af billedet som mc-leverandør til Søren. Det betød ikke manglende opbakning i øvrigt fra Sjøholm, som også tit var ude som DMU´s officielle repræsentant. Søren kørte Yamaha i 1983 og 1984 og kom tilbage på sporet mod toppen efter de mange skader i 1982. Han stræbte efter en placering i VM top-ti, men det lykkedes ikke før 1985, hvor et nyt maskinskifte betød, at han kom til at køre Kawasaki. Siden 1980 havde Søren 500cc i DM-serien og vundet DM-titlen hvert år, mens han i VM kørte 250cc, hvor det var lettere at få start.

I 1984 skete der noget nyt på den danske moto-cross scene, idet der blev indført et hold-DM. Hvert hold skulle bestå af tre kørere på henholdsvis 125cc, 250cc og 500cc maskine. Søren var selvfølgelig selvskreven til AMK´s hold, som også bestod af Kim Kjær og Jørgen Weinreich. Løbet blev kørt i Dall og gav en sejr til vores hold, og altså endnu en DM-titel til Søren. Også året efter vandt AMK titlen, da bestod holdet foruden Søren og Kim Kjær af Povl Bovbjerg, som var kommet til AMK fra Køge via en ansættelse hos Kawasaki-importøren Carl Andersen.

Som nævnt ovenfor lavede Søren kontrakt med Kawasaki for sæsonen 1985, kontrakten var dog ikke skriftlig, som man normalt kan forvente det. Kawasakis direktør Carl Andersen var ingen papirtiger, så da han og Søren havde aftalt detaljerne skulle det nedfældes på papir. Carl begyndte også at skrive lidt, men snakken og tiden gik, så kontrakten blev ikke færdig den dag. Søren skulle så komme igen, men heller ikke denne gang lykkedes det, så han måtte så komme en tredie gang, hvor det heller ikke lykkedes at nå videre. Sæsonen kom i gang og både Carl og Søren overholdt de mundtlige aftaler, så det endte med at kontrakten aldrig blev skrevet, men alt aftalt blev overholdt.

Nedenfor indlæg fra sæsonerne 1981 til og med 1985. Der er mange interviews med Søren, som også selv bidrog med en månedlig klumme i Motorbladet gennem nogle år. Hvis man læser disse indlæg, får man et indblik i Sørens travle tilværelse med stadion-løb, åbne løb – tit i Frankrig, VM- og DM afdelinger samt deltagelse i officielle løb for Danmark.

Efter et år på Kawasaki vendte Søren tilbage på Yamaha i sæsonerne 1986 og 87. Yamaha havde åbenbart budt godt i flg. nedenstående annonce, som Carl Andersen lod indrykke i Motorbladet. 1986 var også året, hvor Søren valgte at køre DM i 250cc klassen, fordi han ikke var tilfreds med konkurrencen i 500cc efter at Arne Lodal og Frank Svendsen var stoppet. I VM blev 1987 et helt forrygende år for Søren, hvor han endte på den hidtil højeste placering som nr. 6 i slutresultatet. I afdelingen i Tjekkoslovakiet nåede han endda på sejrspodiet efter en 3. og en 6. plads i de to heat.

Nedenfor billeder og læsestof fra de to sæsoner 1986 og 87.

Efter den meget vellykkede sæson 87 med VM 6. pladsen skulle man tro, at det blev genvalg til Yamaha for 88-sæsonen. Søren valgte dog Kawasaki i stedet. Da aftalen med Carl Andersen var forhandlet mundligt, tog Carl det gamle papir fra 1985 frem for at lave kontrakten skriftligt. Det lykkedes dog heller ikke denne gang. Det endte med at Carl sagde “Skal vi ikke bare gøre som sidst?” – og sådan blev det. Søren og Carl fik aldrig skrevet nogen kontrakt, og det selv om Søren kom til at køre Kawasaki karrieren ud. De holdt begge ord og havde et fortræffeligt samarbejde. Derfor blev Søren hos Kawasaki, selv om han fik følere med andre tilbud.

Med 6. pladsen fra 1987 i VM var Søren sikret retten til at køre med nr. 6 som fast nummer i 1988 sæsonen, hvilket også indebar, at som en ekstra bonus slap for at køre tidskvalifikation i første halvdel af VM-sæsonen. På mekanikersiden magede det sig sådan, at han for første gang kunne få sin bror Dan med. Det var han rigtig glad for, da de kommer rigtig godt ud af det sammen. Udover Dan var Road-Race køreren Svend Andersson med som rådgiver i mange af løbene i 1988. Han kunne bidrage med nyttige tips på en rolig og kortfattet måde.

1988 blev en ny successæson for Søren. Han gentog sin 6. plads i VM, genvandt DM i 250cc klassen og tog sin 4. titel i hold-DM sammen med Kim Kjær og Povl Bovbjerg.

Nedenfor først billeder og andet, dernæst Motorbladsreferater fra 1988-sæsonen.

1989 blev en øv-sæson for Søren. Ved det svenske VM-Grand-Prix midt på året løb han ind i en meget alvorlig knæskade, der resulterede i 5 1/2 time på operationsbordet for overrevne korsbånd og meget mere. En lang pause herefter var påkrævet, så det blev ikke til mere kørsel det år. Derfor blev det ikke til noget DM for første gang siden 1979, men der var indkørt point nok til trods alt at klare en bronzeplads.

Sørens hjemby Låsby havde øje for deres bysbarns succes og havde i årene 1978 til 1980 arrangeret et lokalt cross-stævne i samarbejde med AMK og med Søren som det store trækplaster. I 1989 blev dette stævne taget op igen, og Søren nåede at være med og for øvrigt vinde, inden han løb ind i den store skade i Sverige. Låsby-cross blev kørt til og med 1994, og Søren vandt alle årene fra 1989 til 92. I 93 var han skadet og stillede ikke op, og ved det sidste løb i 1994 havde han jo stoppet karrieren. Løbene var generelt en stor succes og publikumstallet nåede nogle år omkring ca. 2.500.

Efter den store knæoperation, pause og genoptræning nærmede 1990 sæsonen sig. Søren havde ved Sahva fået lavet en meget let støtteanordning, der skulle aflaste det medtagne knæ. Resultaterne var naturligt ikke helt på højde med tidligere i starten af sæsonen, men det blev meget bedre sidst på sæsonen.

Ved Moto Cross des Nations i Sverige var han helt på toppen. Han kørte da 500cc og klarede en 3. og en 4. plads i det skrappe selskab.

Det flotte resultat i Sverige førte til, at han i samråd med Carl Andersen besluttede at køre VM i 500cc klassen i 1991 efter de mange år på 250cc. Som noget nyt fik Søren også en amerikansk træner og mekaniker ved navn Harry Reed til denne sæson. Søren kendte ham ikke i forvejen, men han havde henvendt sig gennem nogle amerikanske bekendte. Det lød fint nok det hele på forhånd, men blev ikke den succes, der var lagt op til.

1991 VM-sæsonen blev noget uheldsplaget løb for løb, så der blev ikke nogen gentagelse af de gode slutresultater fra 1987-88. I DM fortsatte Søren på 250cc og sikrede et nyt mesterskab. I sidste heat af DM styrtede han og beskadigede hånden så alvorligt, at han ikke kunne være med i årets hold DM, hvor AMK dog alligevel vandt med Lars Sørensen som substitut.

Nedenfor billeder og indlæg fra sæsonerne 89-90-91

I 1992 var Søren plaget af den håndskade han pådrog sig ved sidste afdeling af DM91 i Sønderborg 1991. Hånden fik også yderligere knubs ved nye styrt, så selv om der ind imellem kom gode resultater trods store gener, valgte han at stoppe sæsonen midtvejs, så hånden kunne blive ordentligt opereret. Det kostede selvfølgelig også DM-chancerne både individuelt og hold.

1993 blev et mere tåleligt år. I VM sluttede han på en hæderfuld 14. plads og han vandt sit 20. DM i 500cc klassen. Sæsonen igennem havde han mange hårde dyster med Claus M. Nielsen både i VM og i DM, men Søren trak altså det længste strå til sidst. DM afdelingerne blev afviklet på en ny måde, så 500cc og 250cc ikke kørte samme dag. Derfor kørte Søren faktisk også en enkelt afdeling i 250cc, hvor han ellers var vendt tilbage til 500cc efter mange år i 250cc DM.

Søren havde også den glæde at være med på det danske hold, der dette år for første gang vandt Nordisk Mesterskab.

I Moto Cross des Nations kørte Søren et godt løb og blev . 10 og 6 i de to 500cc løb. Specielt var det også, at han blev hædret for at være den kører, der havde repræsenteret sit land flest gange i hold-VM. I Østrig var man nået frem til 21. gange, men det skulle rettelig have været 22.

Efter sæsonen 1993 sluttede Søren sin karriere. Han forblev dog tæt på sporten, da han blev Moto-cross landstræner fra 1994.

Billeder og indlæg fra sæsonerne 1992 til 1993

Da Søren stoppede karrieren i 1993 fik han tilbudt jobbet som landstræner. Han takkede ja og varetog jobbet fra 1994 til 2001. Hans tanker og visioner omkring jobbet kan læses i referaterne fra Motorbladet nedenfor. Der er også et tilbageblik på hans lange karriere. I sin landstrænertid stod han bl.a. bag brødrene Brian og Jesper Kjær Jørgensen og deres EM-titler. Billeder og referater nedenfor omhandler for en stor del de årlige Moto Cross des Nations, der var et af årets højdepunkter i landstrænerens arbejde.

Søren stillede op i Grand National 1997 og med en 3. plads i Generalklassementet viste han, at han ikke havde glemt, hvordan man gør.

Nedenfor diverse referater og billeder år for år. Til slut Motorbladets afskedsinterview i anledning af stoppet som landstræner i 2001.

Afskedsinterview

I slutningen af sin karriere nærmere bestemt 1992 købte Søren en gård ved hjembyen Låsby. Han har døbt den “Bigumgården” efter sit mellemnavn, og han bor der stadig. Gården ligger naturskønt i et meget kuperet teræn, og Søren så muligheden for at anlægge sin egen private træningsbane. Han anskaffede en dozer og gik i gang, men som det ses af nedenstående billede var det ikke helt let. Selv en dozer kan køre fast. Det lykkedes dog at få konstrueret en bane, ca. 15-1600m. Det er nærmest et spor, altså ikke en bane med større overhalingsmuligheder, men en bane til træning af fart og teknik. Søren bruger den selv og har i tidens løb trænet mange kørere på banen. Mens Mikkel Caprani var landstræner, brugte han den endda til holdudtagelse.

Gården har også været omdrejningspunkt for Sørens arbejde med unge mennesker, som har haft en svær start på livet.

I dag er gården vigtig for Sørens forretning. Den går ud på at tilbyde “Events”, som f.eks. Polterabend og andre action-aktiviteter. Til det brug har han bl.a. en Paint-ball bane, en flok ATV´er mm. Der kan læses mere på nedenstående link.

action-event.dk

Herudover tager Søren en del jobs med at coache kørere på mange forskellige niveauer.

Søren holdt i sin karriere et par måneders tiltrængt pause i vinterperioderne for bedre at kunne lade op til den kommende sæson. Derfor kørte han sjældent Carls Nissetrial. Det skete dog et par gange i hans landstrænerperiode, som f. eks. i år 2000, hvor han var hurtigste mand rundt. Han fik dog for mange strafpoint i de bedømte sektioner til at kunne vinde klassementet.

Sørens far Bent drev i mange år et lille autoværksted i Låsby. Han var også stærkt motorsportsinteresseret og nåede endda et danmarksmesterskab i go-kart. Siden gjorde han sig i banesporten med en Ford Mexico.

Sørens storebror Dan var også en habil crosskører. Han kørte i halvfjerdserne, men stoppede ret hurtigt sin karriere. Han nåede som bedst en 4. plads i DM B.

Efter at Søren var stoppet som landstræner i 2001 fik han lyst til at prøve kræfter med bilsporten. Han kørte så nogle år i 00´erne i Renault Clio og i en standardvognklasse, hvorfra nedenstående billeder stammer.

Søren stoppede sin elite-karriere i 1993, men siden har han med mellemrum vist sig frem på crossere. Han blev f.eks. nr. 3 i Grand National 1997. Som 50 årig i 2010 vandt han DM i en Old-Boys klasse, og i 2019 vandt han et DM i Classic-cross. Han har også været udenlands og nedenstående billede stammer fra Farleigh Castle i England 2018, hvor han var ovre sammen med sin bror Dan og plejesøn Jan, som ses på billedet nedenfor. I dag ( 2020 ) kører han på Suzuki, en moderne 4-takter på 47occ og en 1990 model til Classic-cross.

Søren har aldrig været bange for at tage en udfordring op, og en udfordring var det virkelig at stille op i det berømte Baja 1000 ørkenløb i Mexico, der er beskrevet i en optaktsartikel nedenfor. Søren var med i et kørerteam på 3 mand, men desværre var materiellet ikke godt nok til de store strabadser, så da ca. 20% af løbet var kørt måtte de opgive at fuldføre. Søren kunne dog glæde sig over, at han havde fået kørt mest.

Til sæsonen 2023 udgav DMU et magasin omkring DM i Moto-Cross, hvor der selvfølgelig var hovedvægt på seriens 7 afdelinger og hovedaktørerne. Herudover var der også blevet plads til et par tillægsartikler, hvoraf den ene var bygget op omkring et interview med Søren. Denne artikels tre sider er vist nedenfor sammen med magasinets forside.