Knud Nielsen blev født i 1920 som søn af bageren i Mejlby. Han interesserede sig tidligt for motorløb. Da Dirt Track-banen åbnede i Århus i 1932 var han som 12-årig purk af sted og slugte alt råt. Selv højt oppe i årene kunne han stadig huske resultater og tider fra disse Dirt Track-løb.

I 1938 havde han anskaffet sig en BSA model Blue Star fra 1935 og med den debuterede han i motorsporten ved AMK´s trial i Hvidsten i efteråret. Knud vandt begynderklassen, men det var lige ved at glippe, da han på afslutningen af en etape kørte i et stort vandhul, hvor cyklen døde. Han fik cyklen trukket de sidste meter i mål, men få cyklen i gang igen kunne han ikke. Hjælpen kom i form af hans store idol Carl Hansen, der var den store kører i AMK i trediverne. Calle skruede og skubbede sammen med en kammerat og til sidst lykkedes det at få cyklen i gang, så Knud kunne fuldføre og vinde løbet.

I sæsonen 1939 kørte Knud en BSA Empire Star. På den opnåede han mange fine resultater. Han ses på billedet nedenfor på denne cykel, hvor man på forskærmen bemærker de pånittede sølvplaquetter, som man brugte at gøre det dengang. En cykel som den afbildede blev senere fundet af Vagn Jensen hos Harry Pedersen, der da var pensioneret som værkfører hos Knud. Vagn restaurerede den og solgte den til Knud, som havde den udstillet i sin forretning i en del år. Leif Pedersen hjalp Knud med at genmontere sølvplaquetterne, så forskærmen ligner udseendet fra 1939. Knud overdrog siden cyklen til Leif Pedersen,  som så ejer den i dag. Nedenfor er vist, hvordan cyklen og forskærmen ser ud i dag.

Krigen satte en stopper for karrieren i efteråret 1939, men livet gik jo videre. Knud var kommet i lære hos American Auto i Eckersbergsgade. Der delte man gård med Jydsk Motor Lager, hvor Carl Hansen var ansat på den tid, og Knud knyttede her venskab med Calle. Et andet venskab blev også knyttet her, idet Kresten Krestensen også kom i lære hos American Auto. Efter krigen startede de to venner en motorcykelforretning med værksted op under navnet “Krestensen og Nielsen”.

Først i 1946 kom der gang i motorsporten efter krigen. Knud var nu en etableret seniorkører, og da Hvidsten Trial blev kørt i foråret som et af de første løb i Danmark, var det Knud, der sejrede i denne klasse. I efteråret sejrede Knud også i Jydsk Grand Prix, der blev kørt som et “dag og nat løb” ved Havndal. Det var efter en meget hård kamp med Axel Jensen, Ålborg, der først blev afgjort på sidste etape. Nedenfor er vist billeder fra nogle af de mange stævner i 1946.

I 1948 tog Knud med Svend Aage Sørensen til Isle of Man som hjælper. På tilbageturen skulle Knud køre i Assen TT, men på grund af en lykkelig begivenhed måtte Knud på motorcykel tage til Danmark. Efter en hård tur gennem det stadig krigsskadede Tyskland nåede han hjem til sin datter Kirstens fødsel. Herefter gik turen tilbage til Assen, hvor han stillede til start i Hollands TT på en 350cc British Excelsior, der var en af Svend Aage Sørensens cykler. Han fuldførte løbet, men blev ikke godt placeret. Han har senere udtalt, at han hellere ville have kørt på sin egen Norton, da han ikke mente, at den lånte cykel var konkurrencedygtig.

Senere på året d. 1. aug. var der JM på Skive Travbane, den eneste gang dette mesterskab blev kørt på langbane. Knud stillede op i to klasser, som sædvanlig i 500cc standard, hvor han sikrede sig mesterskabet, men også i 500cc special på en JAP, som han havde købt af englænderen Phil Hart. Her var han også tæt på at blive mester. Han og Bent Jensen havde lige mange point, så det blev sammenlagte tider, der gjaldt. Knud blev først udråbt som vinder, men det viste sig at være en fejl, så det rigtige resultat var, at Bent Jensen vandt knebent foran Knud.

Knud kørte også JAP ved NM på Gentofte Stadion i 1948. Her blev han nr. 10. Kun Orla Knudsen med en 2. plads kunne blande sig med nordmændene, der var helt suveræne i disse efterkrigsår. Mester blev Nordens fartkonge Leif Basse Hveem.

Nedenfor er også vist et klip fra et DMU blad, hvor man spekulerede i, om Knud ville skifte til specialklassen, hvilket dog ikke skete.

1949 blev måske det mest succesrige år i Knuds karriere. I introen ses en liste over hans imponerende resultater det år. Han vandt både JM på Hem Odde, DM på langbane i Hobro samt DM i bakkeløb, der blev afholdt i Volk Mølle. Det var første gang, man kørte DM i bakkeløb, men det blev også den eneste gang, kørerne kom til at kæmpe om dette mesterskab, da moto-cross var på fremmarch og fra 1949 hurtigt slog bakkeløbene ud.

En stor begivenhed i 1949 var Ringvejsløbet i Køge, som den stedlige motorklub havde fået den navnkundige politimester Vagn Bro´s tilladelse til at afholde inden den nye Ringvej skulle åbnes. En baneomgang var på 1600m, som ekspertklassen skulle gennemkøre 35 gange. I denne klasse kørtes mest på 350cc racere. De kendte nordmænd fra speedwaybanerne Basse Hveem og Leif Samsing stillede op her og beviste, at de også mestrede at køre TT-løb. Leif Samsing vandt på en Velocette foran Basse Hveem på Norton. Poul Kalør på en fin AJS 7R blev bedste dansker som nr. 3.

Knud Nielsen skulle selvfølgelig også være med til sådan en begivenhed. Han stillede op i klassen indtil 750cc, der skulle køre 25 omgange. De fleste i denne klasse kørte 500cc, men 750cc blev ofte i disse år overgrænsen i den store soloklasse for at gøre plads til Nimbuskørerne, hvor det store navn her var Josef Koch, der imidlertid ikke kom til at spille nogen rolle i kampen om placeringerne, da han var uheldig at blive impliceret i et styrt i starten.

Robert Nellemann på en fin BSA Gold Star førte den første halvdel af løbet, hvorefter han blev overhalet af Knud Nielsen, der havde slidt sig frem gennem feltet. Nellemann beklagede sig siden over en olielækage. Knud førte nu frem mod de sidste omgange, hvor han blev overhalet af Vitus Kelvang, Kolding. Kelvang måtte dog afgive pladsen igen, da han fik koblingsproblemer, så i mål sejrede Knud Nielsen foran Robert Nellemann og Kelvang.

I 1951 deltog Knud i en del moto-cross stævner, da denne sport rigtig tog fart i Danmark. Han var selvfølgelig med, da Aarhus Motor Klub kørte sit første moto-cross på Ny Mølle, og han var ikke blot med, men sejrede efter en drabelig dyst med Ejvind Hansen. Han var også med, da Danmark for første gang deltog i Moto-cross des Nations, der dette år blev kørt i august på den berømte bane i Namur i Belgien. Holdet var kun på tre mand og foruden Knud, var det Ejvind Hansen og Poul Kalør, der udgjorde holdet. AMK var også med på holdlederpladsen, idet Knud Skovgaard bestred dette job.

Banen i Namur var meget vanskelig i sig selv med stejle skråninger, men ydermere havde voldsomme regnskyl gjort banen meget fedtet, så det blev en barsk opgave for kørerne, hvoraf kun Ejvind Hansen gennemførte finalen. Motorbogens redaktør var med på turen, og han bragte nedenstående malende beskrivelse af løbet, der bliver efterfulgt af en billedserie fra Knuds 1951 sæson.

I 1952 brækkede Knud et skinneben ved et moto-cross i Esbjerg d. 1. juni. Skæbnen ville, at hans lærling Carl Andersen kom meget alvorligt til skade ved et trafikuheld d. 20. juni og ved et pudsigt tilfælde kom mester og lærling til at ligge på samme sygestue. Knuds ben var åbenbart ikke vokset ordentlig sammen for ved et trial i Tirstrup d. 16. november brækkede det igen, selvom han ikke væltede, men blot stødte det hårdt.

Ugen inden havde han været på Sjælland for at køre med i FAM´s såkaldte Kilometerrace på en nedlagt jernbanestrækning. Her dystede han mod Svend Åge Sørensen, og de kørte begge Norton Manx. Efter et tæt opgør sejrede Sv. Åge Sørensen foran Knud på den ujævne jordstrækning.

Ved en enkelt lejlighed kørte Knud også sidevogns-cross. AMK havde i de år et tæt samarbejde med en svensk klub i Trollhättan. Svenskerne havde så i Danmark set de dygtige danske sidevognsfolk i moto-cross, hvor man i Sverige næsten udelukkende kørte solo. Der blev derfor lavet en aftale om, at AMK skulle sende et opvisningsfelt til et løb i Sverige. Man anstrengte sig i AMK for at fylde de 6 pladser ud, men fik dog hjælp af Hans Nielsen, Haderslev. Parsammensætningen ses i programmet nedenfor. Det ses at Carlo Sejer tog en tjans, selvom han ellers havde stoppet karrieren og også Knud stillede op med sin mekaniker Bent Rasmussen i sidevognen. Svenskerne var imponerede, de danske sidevognskørere kørte næsten lige så stærkt som solokørerne, og Knud viste endnu en gang sin store alsidighed, da han og Bent blev nr. 2 efter Harry Pedersen/Gunnar Williams.

I 1956 var der på Knud Nielsens værksted bygget en fin lille mini NSU med sidevogn, der havde en Fox motor indbygget. Det var pladesmeden Bjørn, der stod for plade- og svejsearbejde, mens Harry Pedersen stod for det mekaniske. Den fine cykel blev præsenteret på Hem Odde, som det ses i nedenstående billedserie fra de sidste år i Knuds lange karriere. I disse år vandt han to danske mesterskaber på langbane, nemlig i Århus 1956 og i Odense 1958. Han vandt også to jydske mesterskaber i Løvel 1957 og 1958. I sept. 1959 sluttede han sin karriere og nåede inden i august at vinde Guldbarreløbet.

Lige efter krigen startede Knud Nielsen så småt op med motorcykelværksted på adressen Brendstrupvej 21, hvor også Erling Pedersen og senere Carl Andersen drev værksteder i samme gård, men ikke i samme lokaler.

Lærekammeraterne fra American Auto Knud Nielsen og Kresten Krestensen gik derefter sammen og startede motorcykelforretning og værksted på adressen Bøgegade 1. De kaldte virksomheden for Krestensen og Nielsen, men af deres løbsannoncer i programmer kan man se, at diverse bogtrykkere tit fik Krestens efternavn galt i halsen, så det kunne hedde f. eks. Christensen og Nielsen eller Kristensen og Nielsen.

Deres firma fik en aftale med importøren Vilhelm Nellemann om at få forhandlingen af Royal Enfield, og senere i foråret 1946 fik de også forhandlingen af Norton fra samme importør. De flyttede også firmaet over på den anden side af Randersvej til adressen Randersvej 37.

Omkring 1950 kom forhandling af AJS, Matchless og NSU til gennem importøren Fred. Rasmussen i Odense. Busk Rasmussen fra importøren ville dog ikke have, at hans mærket blev forhandlet sammen med Vilhelm Nellemanns mærker, så Knud og Kresten åbnede derfor en forretning i Nørregade 12 til de nye mærker, mens de gamle mærker Norton og Royal Enfield stadig blev forhandlet fra Randersvej sammen med nye mærker først og fremmest BMW.

I 1951 flyttede man væk fra Randersvej til en ny forretning på Nørrebrogade 16. Knud Nielsen tog sig af denne nye forretning, mens det var Kresten som styrede i Nørregade. Man splittede også ejerforholdet op i disse år, så Knud og Kresten kørte videre med hver deres firma. Samarbejdet var dog tæt, så man fandt nemt ud at sælge hinandens mærker.

Da bilismen for alvor slog igennem midt i 50´erne fulgte både Knud og Kresten med tiden. Knud solgte først BMW Isetta på tre og fire hjul, siden de “rigtige” BMW´er. På et tidspunkt krævede BMW importøren større og moderne lokaler af sine forhandlere. Knud købte en ejendom i Skejby til dette formål, men valgte i sidste ende at opgive forhandlingen. Han fortsatte dog med at sælge og reparere BMW i mange år. Efterhånden droslede han forretningen ned, men fortsatte selvom, han havde rundet de 80 år. Inde i det nye årtusinde solgte han dog sluttelig solgte ejendommen i Nørrebrogade og lukkede forretningen.

Kresten havde stor succes med NSU Prinz og de andre NSU modeller, og da NSU lukkede blev han Opel forhandler.

Nedenfor er først vist en række programannoncer til illustration af teksten ovenfor. Dernæst en række billeder relateret til forretningerne. Sluttelig billeder af den lille fine NSU, der blev bygget på Knuds værksted.

Ejvind Hansen var en stor mester udi moto-cross og trial, og han vandt specielt rigtig mange trials. Knud var også god til trials i disse år, så da Ejvind Hansen havde vundet 24 trials i træk, var det Knud, der forhindrede Ejvinds store triumf med 25 sejre i træk. Knud har fortalt, at han var glad for, at der var en svensker, der blev nr. 2, så det ikke var ham alene, der havde forpurret det flotte mål. Med til historien hører, at Ejvind Hansen efter dette ene nederlag kom stærkt tilbage og vandt 34 trials i træk, før han igen blev slået.

Knud havde et lille møde med automobilsporten, da han stillede op i sin fine røde MG sportsvogn på Jydsk Væddeløbsbane i juli 1958. Da han efter løbet så, hvordan fronten var blevet sandblæst, så vi ikke mere til ham i automobilløb.

Økonomiløb var på mode en gang. Knud stillede op i et af disse i 1959 i en BMW 600. Ved sin side havde han sin gode ven og BMW-forhandlerkollega i Randers Viggo Thomadsen. Nedenfor et par billeder fra dette løb.

I 1948 tog en flok glade AMK´ere til Lunden i Silkeborg:

Knud har flittigt mødt op til AMK´s jubilæer, hvilket kan konstateres af billedserien nedenfor:

DMU har gennem de seneste år hyldet sine 50-års jubilarer. Det har ikke altid været lige på Jubilæumsåret, da det er op til klubberne at anmelde deres jubilarer, fordi DMU ikke har kartoteker, der har styret dette. I 2006 anmeldte AMK på initiativ af John Williams Knud sammen med Aksel Müller og Carl Andersen. Som noget helt specielt havde Knud i 2018 været medlem af DMU i 80 år. I den anledning blev det besluttet, at indstifte en 75 års Jubilæumsnål. Bent Andersen mødte derfor op hos Knud i april for at overrække ham nålen. Et par billeder fra begge begivenheder ses nedenfor.

I 2001 blev holdt et “kaffemøde” hos Knud i forretningen på Nørrebrogade. Jens Jørgen Jørgensen var med til mødet, men da det er ham, der har taget billederne, ses han ikke.

Ved et andet “kaffemøde” i Nørrebrogade var der besøg af en af Knuds gamle konkurrenter Robert Rasmussen fra Søndersø på Fyn.

Knud døde 16. okt. 2019, og Motorbladet bragte denne nekrolog i december.