Kims karriere startede som beskrevet i introen i 1973. Hans første cykel var en KTM 125cc, der ret snart blev afløst af en Husqvarna 125cc. Hans første løb var et klubløb i Elling, og det er sjovt at læse klubbadsreferatet fra løbet. Dette kan ses nedenfor sammen med en række billeder fra 1973, der også fortæller meget om Vester Engs udseende på det tidspunkt.

I de følgende år gjorde Kim store fremskridt, gode resultater i mange klubløb, han gjorde sig godt bemærket i Grand National, og i 1976 var han så godt kørende, at han vandt landsturneringen i Junior 125cc klassen på sin Husqvarna. Han vandt klubmesterskabet for første gang op opnåede sin første aktie i AMK´s prestigefyldte Jubilæumspokal. Denne pokal var skænket af Carl Andersen til klubben i forbindelse med 40 års Jubilæet i 1970. Bestyrelsen havde bestemt, at det skulle være en vandrepokal, der skulle løbe i 10 år. Efter et noget sindrigt pointsystem blev det hvert år gjort op, hvem af klubbens kørere, der havde gjort det bedst året igennem.

Nedenfor forskelligt fra sæsonerne 1974-75-76.

I 1977 rykker Kim op i seniorklassen, hvor han bliver nr. 3 i landsturneringen og nr. 8 i DM, men det går stærkt fremad, så allerede i 1978 bliver han nr. 2 i DM og gentager denne præstation i 1979, hvor han til sidste afdeling i Sønderborg er tæt på at blive dansk mester. Efter et drama må han dog tage til takke med 2. pladsen efter Ole “Myggen” Svendsen. I disse år er Kim også fast bestanddel på 125cc landsholdene til fortrinsvis NM. Han lykkedes også med at vinde AMK´s Jubilæumspokal til ejendom.

I 1980 skifter Kim fra Yamaha til Maico, først i 125cc klassen og fra 1981 i 250cc klassen. Han holder sig stadig i toppen af DM placeringerne som nr. 3 i 1980 og som nr. 2 i både 1981 og 1982. Ydermere bliver han udtaget til Trophee des Nations, der blev kørt på 250cc maskiner, og som i 1982 blev kørt i Gaildorf, Tyskland. 1982 er også året, hvor han er tæt på at vinde DM junior i bedømt trial, men må nøjes med 2. pladsen. I 1983 kører han stadig Maico 250cc og endelig lykkedes det så, at komme helt til tops, idet han vinder sit første DM efter en hård afslutning mod Frank Svendsen, Næstved.

Efter sin succes på Maico i 1983 skiftede Kim både klasse og mærke til 1984 sæsonen. Han vendte tilbage til Yamaha og 125cc klassen, og det med succes idet han vandt DM både i 1984 og 1985. Mens det i 1984 blev en meget overlegen sejr, så blev det i 1985 en meget hård afslutning, da han vandt med kun 1 points forspring til klubkammeraten Povl Bovbjerg. 1984 var også året, hvor det første DM i hold-cross blev kørt, og som beskrevet i introen blev det en stor succes for AMK, som vandt den første titel med Kim, Søren B. og Jørgen Weinreich på holdet. Alle kørte Yamaha, Kim 125cc, Weinreich 250cc og Søren 500cc. AMK genvandt holdmesterskabet i 1985 på Nissebjerget. Kim og Søren var atter på holdet, mens Povl Bovbjerg var tredje kører. Kim kørte Yamaha 125cc, Povl Kawasaki 250cc og Søren Kawasaki 500cc.

Efter 1985 kørte Kim Cagiva for importøren Finn Ingemann de følgende fire år. De første 3 år var det i 125cc klassen og det sidste år 1989 i 250cc klassen. Første år 1986 gav en DM 4. plads, men allerede året efter var Kim igen på medaljekurs med en 2. plads. I 1988 var han tilbage som Dansk Mester for fjerde gang. Herefter kom skiftet til 250cc klassen, hvor han igen havnede uden for medaljerne med en 5. plads. I disse år kørte Kim også med i VM, hvor han kørte 5 afdelinger i 86 og 8 i 87. I det hårde selskab lykkedes det ham at score VM point i begge heat ved Tysklands GP i 1987. Han kørte også nogle få afdelinger i 88, som også var året, hvor han for første gang blev udtaget til det danske hold i MCdN. I 1989 startede året med en ny oplevelse, da Kim og Ole Svendsen deltog i VM Stadion Cross i Indien.

Hold DM i disse år startede med “kun” en 2. plads i 86, men de følgende år stod der igen AMK og Kim på Hold-DM-mesterskabet. Både i 1986 og 87 bestod holdet af Kim på Cagiva 125cc, Søren B. på Yamaha 250cc og Povl Bovbjerg på Kawasaki 500cc. I 1988 var holdet uændret, men Søren havde skiftet til Kawasaki 250cc. Da DM-Hold skulle køres i 1989 var Søren B. ramt af en stor skade. Lars Sørensen kom ind som ny mand på holdet, og han gjorde det fantastisk, så hans præstation var afgørende for, at AMK vandt titlen endnu en gang. Klassefordelingen er ikke bekræftet, men jeg formoder, at Povl Bjergbjerg kørte Kawasaki 125cc, Kim Cagiva 250cc og Lars Sørensen Kawasaki 500cc.

I 1990 skiftede Kim fra Cagiva 250cc til Husqvarna 250cc, så han blev i stalden hos Finn Ingemann. Han blev alvorligt skadet i en DM afd. i Uhre, men kom tilbage og nåede at blive nr. 3 i DM serien. I 1991 blev det et nyt klasse- og mærkeskift til en Kawasaki 125cc, men Kim og Kawasakien blev aldrig venner, så det blev et off-år i DM. Kim vendte tilbage til Finn Ingemann og Husqvarna i 1992, men som noget nyt på 500cc. Det gik forrygende, og det blev nær en ny DM-titel, men i sidste ende måtte han dog lade sig nøje med 2. pladsen. I 1993 og 1994 blev det til 2 nye DM-titler for Kim. Klassen var 4-takt DM, hvor han kørte Husqvarna og var særdeles suveræn. Han vandt alle DM-heat i disse to år undtagen 1, hvor han blev nr. 2.

Hold DM gav 2 nye guldmedaljer til AMK og Kim i 1990 og 1991. I 1990 kørte Kim igen sammen med Søren B. og Bovbjerg. Bovbjerg kørte Kawasaki 125cc, Kim Husqvarna 250cc og Søren Kawasaki 500cc. I 1991 var Søren B. skadet, da DM-Hold skulle køres, men ligesom i 1989 trådte Lars Sørensen ind på holdet med succes. Bovbjerg kørte Kawasaki 125cc, Kim Husqvarna 250cc og Lars  formentlig KTM 500cc. I 1992 måtte AMK og Kim efter 6 DM titler i træk nøjes ed bronzepladsen. Holdet bestod foruden Kim af Lars Sørensen og Mads Hansen. Lars har formentlig kørt KTM 500cc, Mads Hansen Suzuki 125cc mens Kim lånte en cykel fabrikat ukendt af John Munk efter, at hans egen skrottede. I 1993 stillede AMK et rimeligt stærkt hold, men det blev et meget jævnbyrdigt DM, så AMK måtte uvant ned på 4. pladsen, da Søren B. styrtede og måtte på hospitalet. Dermed kom han ikke til start i sit 2. heat, hvilket selvfølgelig var meget afgørende for slutresultatet. Søren kørte Kawasaki 500cc, Mads Hansen sikkert Yamaha 125cc, mens Kim måske har kørt en Husqvarna 250cc, da han jo i DM kørte Husqvarna 4-takt.

Efter blot at have kørt klubløb i nogle år vendte Kim tilbage til elitekørsel i 1998. Det var DM i Enduro det gjaldt, og det lykkedes Kim at vinde forholdsvist komfortabelt. Steen Boris var en hård konkurrent, men han var ikke så stabil, så han udgik af et par løb. Efter 1998 kørte Kim ikke meget, men gik mere over i klubbens officialsstab og var med til at arrangere mange løb ikke mindst på trialssiden, både hastighed og bedømt. Kim tog også DMU´s trænerlicenser og var en del rundt i den anledning.

Kims far Vagn arbejdede i træ, og han drev et lille firma, hvor specialet var trapper, lige og med forskellige drejningsvinkler Spindeltrapper var også på programmet. Kim kom senere ind i firmaet, som de så kørte sammen i mange år. I dag har Kim arbejde som tømrer i Gjellerupparken.

Nedenfor en annonce som Kim og Vagn brugte den i klubbladet stort set uændret i alle årene:

Ford Transit var racertransporter i en del år, og her ses firmalogoet på døren:

En anden udgave af firmalogoet kan skimtes bag Brian Glad og Kim.

Hvis man ikke vidste, at Kim kørte mange løb i udlandet, kan man blive klogere ved at se på disse lister, som Kim lavede efter sæsonen 1988:

Kim kørte trofast Nissetrial i mange år, og han var god til det. I perioden 1978 til 1995 vandt han 15 gange.

Han vandt et utal af klubmesterskaber, og han vandt den første AMK Jubilæumspokal 1971 til 1979 med tre aktier. Den næste 1980 til 1989 fik han suveræne 7 aktier i, og den tredje 1990 til 1999 fik han 3 aktier i.

Der er blevet slidt mange timer med kondien på Hasle Skole:

Som beskrevet i introen var Kim i 1995 og 1996 formand for AMK, et job han ikke var glad ved, men lod sig overtale til at tage. Her er hvad klubbladet skrev om Kim, da han blev formand: