Finn startede sin karriere i 1980, hvor han deltog i debutantklassen på en gadecykel, en 2-cylindret Yamaha på 125cc. Maskinen var underlegen i forhold til mange af konkurrenternes, men det blev alligevel til pæne placeringer og en oprykning til A/B klassen. Nedenfor en billedserie fra denne første sæson.

Til 1981 sæsonen investerede Finn i en Yamaha TZ350cc, som Bent Thøgersen i Grenå havde kørt på. Med den kunne han deltage i DM-klassen, og det gik så godt, at han til den sidste afd. af DM på Ring Djursland var så godt kørende, at han vandt denne afd. og dermed blev nr. 3 i DM i sin første sæson. Nedenfor en stribe billeder fra 1981 sæsonen.

Finn startede sæsonen 1982 op på en helt ny Yamaha, men midtvejs i sæsonen 1982 investerede Finn i en Armstrong 250cc racer. Den engelske racer var forsynet med en østrigsk Rotax motor, der desværre viste sig meget følsom og svær at holde i gang. Finn fik derfor aldrig den helt store succes med denne ellers fine racer. F. eks. var Finn med på forårstræningen på Misano-banen i Italien i 83, hvor han havde problemer med, at den bagerste cylinder ville sætte sig. Lige efter træningen var der et EM-løb på samme bane, hvor Finn også havde tilmeldt sig. Men igen var der problemer, for den bagerste cylinder satte sig endnu en gang under træningen med det resultat, at Finn blev kastet af og brækkede kravebenet. De dygtige italienske læger satte det på plads, men på turen hjem til Danmark, hvor Finn lå bag i sin varebil brød det op igen og gjorde frygteligt ondt.

Det kostede på den måde jo også en del penge at holde den kørende, så Finn besluttede så i 83 at skille sig af med sin Armstrong. I DM 1982 blev Finn nr. 4 med point indkørt dels på Yamaha, dels på Armstrong. I DM 1983 blev han igen nr. 4. RRKV afviklede en cup for 250cc racere i disse år indtil 350cc cyklerne blev endeligt udfaset. I denne cup blev Finn begge år nr. 2 på sin Armstrong. Nedenfor et par striber fra 1982-83 sæsonen.

Finn var så småt begyndt at køre med i RD-Cup´en i 1983, og efter at have forladt de dyre racerklasser gik han i 1984 over til kun at køre RD. Det gjorde han så godt, at han suverænt vandt både denne cup og den lille sportsmaskineklasse i 1984. Ovenpå den succesrige sæson på RD i 1984 blev Finn sammen med Christer Mortensen udtaget til at repræsentere DMU ved den internationale RD årsfinale, der blev afholdt ved Paris. Her opnåede Finn en hæderfuld 13. plads. Nedenfor et par billeder fra RD-tiden.

I 1985 indstiftede DMU et nyt DM med navnet FII. Det var i udgangspunktet standardcykler, hvor der var tilladt tuning. I praksis blev den kørt sammen med RD-Cup cykler i ren standardudførelse. Finn kastede sig over FII, hvor han kunne bruge sin kærlighed for trimning og tuning. Han lykkedes så godt, at han blev nr. 2 i årets DM efter Henrik Ottesen, men foran Rene Rasmussen. Et specielt FII løb det år var AMK´s internationale løb på Ring Djursland, hvor Finn satte sig på 1. pladsen foran Erik “Pølle” Andersson, der gjorde comeback det år efter 10 års fravær fra sporten.

1986 blev et markant år for Finn. Han havde nu lagt sin trimmede RD motor i et TZ350cc stel. Med den opsætning fortsatte han sin fremgang i FII og sikrede sig sit første DM med en sikker sejr. Et mindeværdigt løb blev årets NM på Jyllands-Ringen. Finn stillede op i 500cc racerklassen på sin 350cc maskine og var snublende tæt på at vinde titlen trods underlegen i effekt. I den sidste ende måtte han dog strække gevær overfor den finske forhåndsfavorit Henttinen, men han klarede en NM sølvmedalje i en drabelig kamp med Michael Jansberg.

I 1987 lavede Finn igen et klasseskift. Supercup kassen var startet op året før med stor importør- og forhandlerinteresse. Her til 2. sæson i klassen stillede Finn så op i klassen på en Kawasaki GPX750R med opbakning fra sin gamle sponsor MC-Touring. Han tog med på træningslejren i Italien for at få den kørt ind. Sæsonen igennem klarede han sig fremme i toppen uden at komme helt til tops og endte i det samlede resultat som nr. 5. I vores int. løb på Ring Djursland i august stillede han op i hele tre klasser. Han vandt FII, blev nr. 2 i BOTT og nr. 4 i Supercup.

Efter et år med Supercup vendte Finn tilbage til FII i 1988, men med den store forskel, at det nu var på 4-takt – en Kawasaki GPX. Kubikgrænserne i FII hed op til 350cc 2-T eller 600 4-T.

Resultatet i DM blev en samlet 2. plads efter Anders Skov, mens Joel Fisker blev nr. 3. En anden stor begivenhed det år var opstarten af Helsinge TT, der blev en kæmpesucces, og hvor Finn også i høj grad var med til at tegne successen. Han fik ikke den bedste start, men kørte sig stærkt op, og Motorbladet kunne berette, at han nok havde fået sejren, hvis der havde været en omgang mere.

I 1989 blev en såkaldt Superstreet-Cup introduceret. Yamaha havde haft stor succes med sin Cup for RD350cc, og det gjorde andre importører interesserede i at være med. Tendensen gik samtidig mod 250cc, så Superstreet blev for flere mærker 250cc 2-takt. Finn havde jo relationer til Kawasaki, og det viste sig at deres KR-1 var særdeles konkurrencedygtig, så da året var omme havde Finn vundet den nye klasse. Han var samtidig stadig med i FII, hvor han dog måtte nøjes med bronze. John Keis vandt foran Anders Skov.

I 1990 fik Superstreet klassen DM-status efter den succesrige start i 1989. Finn var igen godt kørende, men måtte dog nøjes med to DM-sølvmedaljer efter Rene Rasmussen, som vandt både FII og Superstreet. En stor triumf havde Finn ved 3. afd. af DM på Anderstorp, hvor vejret som ofte før var regnfuldt. Han vandt på sin KR-1S både i Superstreet og FII og gjorde dermed stor reklame for Yokohama dækkene, som viste sig ekstremt gode i regnvejret.

Finn havde ikke vundet et DM siden det første i 1986. Men i 1991 faldt brikkerne helt på plads, og han blev endda dobbelt dansk mester. I Superstreet på KR-1S foran Arne Loklindt og i FII på en Kawasaki ZZ-R600 foran Allan Østli.

Finn var også stærkt kørende i 1992, hvor han genvandt DM i Superstreet, men måtte bøje sig for Lars Rulffs, der vandt FII.

I 1993 vandt Finn sin 5. og sidste DM-titel. Det blev i Superstreet, hvor det dermed blev 3. DM på Stribe. FII klassen var udgået i DM sammenhæng, hvor der i stedet blev kørt DM i en ny klasse Supersport 600, der var mere standardbaseret. Finn deltog ikke i den nye klasse.

Efter 1993 droslede Finn karrieren ned. Han satsede på at bygge sit firma op, men han dukkede sporadisk op til enkelte løb i forskellige klasser. Specielt skal nævnes, at Finn var med i danmarkspremieren på Super Motard, som AMK afviklede på Jyllands-Ringen i 1995. Finn kørte KTM og vandt lørdagens løb, men måtte nøjes med 3. pladsen om søndagen. De følgende år kørte han tit med i klasser som Super Single og Entusiast og fik fine resultater. I 2002 blev det mere alvorligt igen. Finn tog en DM-sæson i Supersport 600. Nicolai Sørensen var suveræn og vandt alle løb, men Finn blev en ligeså suveræn nr. 2, da han blev nr. 2 i alle løb.

Finn kørte cross som træning i firserne. Han kørte også med i klubløb, men gjorde ellers ikke mere ud af det.

Finn arbejdede i mange år på kulterminalen på Århus Havn, hvor han betjente de store kraner og maskiner.

Finn driver i dag et firma i tilknytning til privatboligen i Borum. Hans speciale er optimering af effektkurver og benzinforbrug på primært gademotorcykler. Til det brug har han en teststand med tilhørende avanceret software. Finn ses nedenfor på arbejde i teststanden sept. 2019.

Finn har aldrig kastet sin kærlighed på Classic Race, men han nyder sammen med gode venner at tage på motorcykelture. I sept. 2019 var han f. eks. i Dolomitterne på den Yamaha, der er vist nedenfor. Motorcyklerne bliver transporteret på trailer over de kedelige autobaner og bliver først læsset af i det sjove terræn.