Tidlige kørere 30-40´erne

Overskriften lyver lidt for et par af de kørere, der bliver omtalt her, var allerede i gang med deres karriere sidst i 20´erne. Baneløb i form af dirt-track var i sin vorden, bakkeløb havde man næsten altid kørt, men det store sidst i 20´erne og indtil 1932 var absolut landevejsløb over store distancer. Løbene, kan man sige, var pålidelighedsløb, hvor det gik ud på at vise, at man kørte på en driftsikker maskine, og at man var en skikkelig mekaniker, hvis maskinelle problemer skulle løses undervejs. I løbene var også tit indlagt vanskeligt passable skov- og markveje, hvor kørerens dygtighed også skulle stå sin prøve.

Løbene var skruet sådan sammen, at man skulle overholde nogle idealtider. Kom man bagefter, kunne man tit nå at indhente det tabte ved at køre stærkt, og det gav efterhånden så store problemer for omgivelserne, at myndighederne i 1932 forbød disse landevejsløb.

Store landevejsløb, der omtales i underafsnittene her, var f. eks. Dunlop-løbene, Elektrol-løbene og det lokale Aarhus-Skagen-Aarhus som Sports Motor Klubben, Aarhus arrangerede.

Afløseren for landevejsløb blev i første omgang dirt-track løb, hvor der i Jylland blev etableret baner i Vejle, Kolding, Aarhus og Aalborg. Disse baner fik det dog hurtigt virkeligt svært på grund af den store verdenskrise, der kulminerede i Danmark i 1933-34. Myndighederne pålagde disse løb en forlystelsesskat på 40%, som ingen af dem overlevede på sigt.

Da man var ved at komme sig oven på verdenskrisen omkring 1936, blev det specielt i Jylland meget populært at køre bakkeløb, der ikke var pålagt forlystelsesskat, men som godt kunne trække tusindvis af tilskuere.

Georg Andersen startede firmaet Jydsk Motor Lager i slutningen af tyverne. Man handlede med de store amerikanske maskiner som Super X og Henderson. Senere kom British Exelsior og New Hudson til, men vigtigst fik man først i 30´erne forhandling af BSA, som var den største engelske motorcykelfabrikant. BSA havde man glæde af i rigtig mange år, og jeg husker, at også Esben Jensen, der overtog Jydsk Motor Lager først i 60´erne efter Georg Andersens søn Svend Aage, solgte en del af disse fine cykler fra adressen Åboulevarden 50.

Georg Andersen kørte med i de store landevejsløb, han kørte på skift solo og sidevogn. Når han kørte sidevogn havde han Hans Hansen, som altid blev kaldt “Pariser Hansen” med som observatør. Hans Hansen havde en gang deltaget i et løb til Paris og fik deraf sit øgenavn. “Pariser Hansen” var ansat i Jydsk Motor Lager som en slags forretningsfører. Siden blev de to kompagnoner indtil deres veje skiltes omkring 1950, hvor “Pariser Hansen” tog til København og startede et mc-tilbehørsfirma. “Pariser” var ikke kun observatør, han var også en ganske habil solokører, der kørte mange placeringer hjem. Herudover blev han en højt respekteret official ved mange stævner op til og efter 2. verdenskrig.

Tilbage til Georg Andersen. Han deltog i det store landevejsløb “Dunlopløbet”, hvor han kørte i soloklassen i både 1929,1930 og 1931. Nedenfor er vist diverse avisklip fra disse løb, hvor der også fortælles, hvordan løbet blev kørt, Det var et løb, der startede fredag aften og sluttede søndag aften.

Georg Andersens største bedrift var nok hans sejr i Elektrolløbet i 1931. Det var et løb, der startede i Danmark, men derefter kørte man gennem Sverige og op til Oslo. Herfra skulle man returnere til Göteborg, hvor man skulle med færgen til Frederikshavn og slutte løbet ned gennem Jylland for at ende løbet i Snoghøj. Fra Snoghøj kørte man promenadekørsel over Fyn og Sjælland for til sidst at ende på Dirt track banen på Roskildevej, hvor der først var præmieuddeling og derefter æresrunder.

Løbet var lagt først i april, hvor vinteren stadig kan være hård i Sverige og Norge. Og denne vinter var den rigtig hård, så der ventede enorme strabadser forude med masser af sne og is. Det gav stort mandefald, og det skulle blive rigtigt farligt. En af bilerne forulykkede så tragisk, at både føreren og hans medkører omkom. Meget få kom igennem til Oslo, hvor stemningen var trykket efter dødsulykken, men i den sidste ende blev det besluttet at neutralisere løbet til Göteborg. Herefter genoptog man den sidste del af det planlagte løb i Danmark.

Nedenfor forskelligt materiale om det hårde løb. Løbet blev udførligt omtalt i Motorbladet i 1931, og denne omtale blev genoptrykt i anledning af Motorbladets 100 års Jubilæum i februar nummer 2019 og kan også læses herunder.

Georg Andersen deltog selvfølgelig i mange andre løb end de forannævnte, og nedenfor er forskellige klip omkring nogle af disse. Efter 1933 hører man ikke mere til Georg Andersen som kører, men han driver Jydsk Motor Lager videre i mange år. Hans søn Svend Aage Andersen overtager firmaet efter faderens død omkring 1960, men han mangler nok forudsætninger for at køre firmaet videre. Han var uddannet militærmand og havde ingen indsigt i motorcykelbranchen. Efter kort tid gav han op og solgte firmaet til Esben Jensen, der med stor succes drev firmaet i mange år.

Forskellige klip:

Georg Andersen drev Jydsk Motor Lager fra adressen Eckersberggade 1 i mange år. Knud Nielsen har berettet, at hans læreplads American Auto havde fælles gård med Jydsk Motor Lager, og at han derved kom til at kende sit store idol Carl Hansen, der var ansat hos Jydsk Motor Lager op til 2. verdenskrig.

Georg Andersen fik først forretning i Østergade i 1939 og under krigen flyttede også værkstedet fra Eckersberggade til Østergade. Her blev han til næste flytning Frederiks Allé i 1960. Han døde ikke lang tid efter, og hans søn Svend Aage flyttede til Åboulevarden 50. Her overtog Esben Jensen firmaet, men flyttede senere videre til Grønnegade og herefter Dollerupvej.

Nedenfor nogle annoncer som Georg Andersen indrykkede i Aarhus Stiftstidende.

Chr. Lindberg var mekaniker, og i de fleste af sine arbejdsår var han ansat hos Jydsk Motor Lager, men han arbejdede også som selvstændig mekaniker. Han var en dygtig kører, som gjorde sig godt i de store landevejsløb, som blev kørt indtil det forbud, der kom i 1932. Hans karriere sluttede allerede i 1931, men efter krigen var han i en del år medlem af AMK´s bestyrelse, og han gjorde også tjeneste som official ved mange af efterkrigsløbene.

I slutningen af 50´erne dukkede Chr. Lindberg op med sin søn Hans Jørn på moto-cross banen Ny Mølle. Hans Jørn kørte nogle fine BSA 250cc, som altid var i fineste orden. At det var BSA, og at de altid var i fineste orden skyldtes nok ikke mindst hans far, som stadig var mekaniker hos Jydsk Motor Lager. Hans Jørn blev jydsk juniormester i 250cc moto-cross på Ny Mølle i 1960. Han rykkede op i seniorklassen, hvor han kørte nogle år, inden han stoppede karrieren.

Chr. Lindberg var den eneste mekaniker, der var tilbage, da Georg Andersens søn Svend Aage flyttede til Åboulevarden først i 60´erne.

Nedenfor er vist en kørerbiografi af Chr. Lindberg som blev bragt i Politikens bog “Motorsportens Mænd” fra 1945. Desuden hans medlemskort og licens for året 1930.

Et af de store landevejsløb var Dunlopløbet, der blev kørt i 1929-30 og 31. Her var Lindberg med som en af de dygtigste kørere, og han vandt soloklassen i 1931. Nedenfor en del materiale fra disse Dunlopløb.

Chr. Lindberg deltog i mange andre løb i hans aktive år, nedenfor nogle klip fra Stiften og Jydsk Motor.

Fra Chr. Lindbergs fotoalbum kan vises en række fotos, hvor der desværre ikke kan siges så meget om tid og sted.

Lindberg som official:

Lindberg drev en tid selvstændig virksomhed:

Chr. Lindbergs søn Hans Jørn var aktiv crosskører i AMK i slutningen af 50´erne og ind i 60´erne. Han blev Jydsk Mester i JuniorA 250cc på BSA, Ny Mølle sept. 1960.

Chr. Jørgensen var i årene 1931 til 36 ansat hos Nimbus forhandleren i Hillerød. I 1936 tog han til Århus, hvor han blev den første Nimbus forhandler. Han var en meget driftig forretningsmand, der snart etablerede mange andre firmaer med forskellige gøremål i Århus-området. Han blev bl.a. også forhandler af Ferguson traktorer og andre landbrugsting, og det var nok grunden til, at min far og de andre ældre i klubben ofte omtalte ham som “Chr. Skraldplov”. Chr. Jørgensen var født i 1901 og blev meget gammel, han døde først i 1996.

Chr. Jørgensen havde som skrevet slået sine folder på Sjælland, og her havde han fra 1929 deltaget i motorsport. Han blev hurtigt en dygtig kører, som blandt de største triumfer kunne tælle sejren i det store sjællandske landevejsløb Kryds og Tværsløbet både i 1930 og 31.

Da han kom til Århus fortsatte han som motorkører og meldte sig ind i vores klub, som på det tidspunkt hed Østjydsk Motor Klub. I 1937 kom det på tale at ændre klubbens navn, og da det kom til Generalforsamlingen, foreslog Chr. Jørgensen med forretningsmæssig sans, at klubben skulle hedde Aarhus Nimbus Klub og opremsede de fordele med støtte, der kunne være ved det. Forslaget vandt dog ikke, der var jo andre forhandlere i medlemskredsen, bl.a. Georg Andersen og “Pariser Hansen” fra Jydsk Motor Lager. Til sidst vandt forslaget Aarhus Motor Sport, der igen i 1948 blev ændret til Aarhus Motor Klub.

Chr. Jørgensen kørte selvfølgelig motorløb på Nimbus, og han kørte lidt på skift solo og med sidevogn.

Chr. Jørgensens søn Erik Bang Jørgensen deltog i faderens firmaer, og motorkører blev han også et par sæsoner i 1951 og 1952. Han blev kendt for at være lidt vild, men køre kunne han, og han opnåede i 1951 at blive Jydsk Mester i trial i sidevognsklassen.

Nedenfor er først en biografi af Chr. Jørgensen  efterfulgt af en reportage fra Kryds og Tværsløbet i 1930, hvor han vandt sidevognsklassen, en bedrift som han gentog i 1931.

Bakkeløb var også noget Chr. Jørgensen var god til, han vandt både i Rodstenseje 1936 og ved JMU´s sommerstævne ved Femmøller i 1937.

Chr. Jørgensen stillede også op i det berømte Katholm løb, der blev kørt i 1937. Af reportagerne fremgår det ikke, hvordan det gik ham, men mellem de første tre blev han i hvert fald ikke.

Chr. Wenderby arrangerede nogle meget krævende dag- og nat trial, som blev kaldt Jydsk Grand Prix. Chr. Jørgensen deltog i 1937 og 1938.

Efter 2. verdenskrig var Chr. Jørgensen jo kommet godt op i årene, men han kørte alligevel to løb i 1948, som blev hans sidste. Denne gang var det baneløb, hvor han kørte JM i Skive og DM på Charlottenlund. Han blev ikke placeret i toppen. Fra JM i Skive findes der to billeder med ham.

Et udvalg af annoncer fra aviser og programmer. Firmanavnet Brdr. Jørgensen blev Chr. Jørgensen ved med at bruge, selvom hans bror Otto kun var med i firmaet den første måned.

Sønnen Erik Bang Jørgensen kørte moto-cross, trial og bakkeløb i 1951 og 1952.

Carl Hansen, Calle, Danmarks Calle var nok den dygtigste kører i Aarhus i trediverne. Dette i flg. Knud Nielsen, der havde ham som sit store idol. Calle nåede at være lidt med på landevejene, inden landevejsløbene blev forbudt i 1932. Derefter kom en tid med dirt-trackløb, og der blev Calle en af de store helte på Aarhus-banen. Her formåede han også at blive jydsk mester i 1933. Dirt-trackløbene fik det ret hurtigt svært på grund af verdenskrisen. Publikum havde svært ved at få råd til at komme til løbene, og staten lagde en forlystelsesafgift på løbene, hele 40%, så det varede ikke længe inden disse baner måtte lukke. Bakkeløbene blev så motorsportens store redning i den sidste halvdel af trediverne. De var jo med enkeltstart, og det var vist begrundelsen for, at de ikke blev beskattet med forlystelsesafgiften. Løbene blev voldsomt populære specielt i Jylland, og der kom i tusindvis af tilskuere. Calle slog sig efter dirt-track tiden på disse bakkeløb. Han kørte oftest 350cc på sin BSA, og tit var han hurtigere end 500cc kørerne. I 1938 tog han bakkerekorden i Roms Hule ved Vejle. Han var også med i Katholm-løbet 1937, hvor han vandt 350cc klassen. Inden krigsudbruddet nåede han også at prøve kræfter med det berømte svenske TT-løb i Saxtorp. Calle var mekaniker og i mange år før krigen ansat hos Jydsk Motor Lager. I 1940 blev Calle valgt til formand for Aarhus Motor Sport, men der var jo ikke rigtigt nogen sportslig aktivitet på grund af krigen.

I 1930 holdt Sports Motor Klubben Aarhus et stævne for de jydske klubber i Velling Koller. Calle demonstrerede her sine evner som bakkeløbskører, da han var hurtigste mand på bakken alle klasser taget i betragtning. Han kørte 350cc, men var altså hurtigere end de større maskiner. Også en artikel nedenfor med et billede af Calle i et landevejsløb.

Dirt-track banen i Aarhus åbnede i 1932, og her viste Calle sig at være rigtig god. Han blev Jydsk Mester i 1933, og han deltog også i løb i Frankrig og Tyskland.

Calle deltog også i Katholm-løbet i 1937. Katholm gods ligger ved Grenå, og her blev til lejligheden anlagt en stor bane, en slags græsbane let kuperet. Der blev annonceret kraftigt og 20.000 tilskuere mødte frem. Der var fire klasser 500cc, der kørte for sig selv og 250, 350 og 750cc, der blev startet samlet, men kørte forskelligt omgangstal. Calle var her som oftest på en 350cc. Han var godt fra start og lykkedes med at køre sejren hjem.

Calle var rigtig stærk i bakkeløb, hvilket kan læses af nedenstående resultater.

Et specielt berømt bakkeløb var Roms Hule ved indkørslen til Vejle fra Horsens-siden. Dette bakkeløb blev kørt på en asfalteret strækning, som et af de meget få løb af denne type. Calle slog bakkerekorden i 1938 selvom han kun kørte på sin 350cc BSA. Han vandt også 750cc klassen på BSA. I 1939 vendte Calle tilbage til Roms Hule, men denne gang på BMW. Han vandt igen to klasser, 750cc og 600cc sidevogn. Det sidste kunne han dog ikke undgå, da han var eneste deltager. Banerekorden måtte han dog aflevere. Fynboen Hermann Larsen mødte med en ny BSA Gold Star 500cc og gav rekorden et ordentligt tryk.

Det berømte førkrigsarrangement TT-løbene i Saxtorp blev kørt i Sydsverige nær Landskrona. Det var en megabegivenhed, der satte tilskuerrekord i 1939 med 150.000 tilskuere, hvoraf man anslår, at de 30.000 var fra Danmark. En del danske kørere deltog i løbet det år, og Calle fik også lyst til at være med for første gang. Han fik leveret en fin BMW og fuldførte det krævende løb på en 8. plads.

Efter krigen kørte Calle ikke meget, men virkede af og til som official. Her er et enkelt avisklip fra et løb, der blev kørt i Mørke lige efter krigen.

Frank Nielsen var uddannet købmand, så han havde nok forstand på tal. Han blev i hvert fald valgt til kasserer i klubben, da man for alvor begyndte at rejse sig efter verdenskrisen. Sammen med Chr. Wenderby var han med til at arrangere de første større arrangementer i Rathlousdal og Rodstenseje i 1936. Han var dog ikke blot kasserer, men også aktiv kører, og det blev faktisk ham, der vandt i Rodstenseje. Han kørte ikke vildt meget, men efter krigen var han en kort overgang sidevognsmand hos Carlo Sejer. Kørte han ikke meget, var han til gengæld meget flittig som official, oftest som tidtagerchef eller listefører.

Han drev en købmandsbutik, men måtte opgive den. Senere var han bl.a. ansat i Motordepotet. Jeg husker ham mest fra den tid, hvor han drev en BP-service station ved Østbanen op mod Skovvejen.

Nedenfor lidt billeder fra hans virke.

Erling Pedersen begyndte at køre midt i trediverne. I 1937 købte han en ny BSA 250cc og med den vandt han mange sejre. Han var mekaniker, og en meget dygtig en af slagsen, så han holdt den lille BSA fint i stand og brugte den i hele sin karriere. Først ind i 50´erne skilte han sig af med den. Efter krigen var han en kort overgang sidevognsmand ved Carlo Sejer, men han kørte ikke meget efter krigen. Han havde været mekaniker ved Jydsk Motor Lager, men efter krigen startede han op som selvstændig i Tåsingegade. Han flyttede sidst i 40´erne til Brendstrupvej i samme gård som Knud Nielsen var startet i, og hvor Carl Andersen også senere startede sit firma. Pudsigt nok var ingen af de tre i de samme lokaler.

I tiden på Brendstrupvej fik Erling tit besøg af en af tidens store helte Bent Jensen, som han hjalp med forskelligt, efter hvad Bents udtalte nærighed rakte til. Det var også på Brendstrupvej, at Erling fik et par arbejdsdrenge, som siden også var meget involveret i motorsport. Først var det Erik Ravn, som jeg havde meget med at gøre, da vi kørte speedway på Fladbro-banen i 70 og 80´erne. Ravn stod da for speedwayafdelingen i Randers og var også far til Peter Ravn, der nåede helt til tops som speedwaykører. Erik Ravns plads som arbejdsdreng blev overtaget af Leif Pedersen, der senere først kørte motorcykelløb, cross og bane, men derefter billøb, hvor han opnåede enorm succes med mange DM-titler på sit CV.

Leif Pedersen fortæller fra sin tid på værkstedet, at Erling ikke var glad for at skrue i beskidte motorcykler, så mangen en kunde blev sendt hjem for at gøre cyklen ren, inden den kunne indleveres til reparation.

Erlings første kone Jonna blev ramt af tuberkulose og døde. Erling var også smittet og så hårdt ramt, at han fik bortopereret en af lungerne. Han kunne ikke længere arbejde på fuld tid, men fik hjælp til at starte et værksted op på Kløvermarksvej, hvor han var indtil midt i 60´erne. Der fik han besøg jævnligt af de to gamle motorsportsvenner Murerras og Alfred Grand, som var begyndt at skrue i veteranmotorcykler. Det endte dog brat en dag, da Grand fik sat værkstedet i brand. Skaderne var så store, at Erling aldrig fik startet op som selvstændig igen. Han kom til Motordepotet, hvor han var i en del år omkring sidst i 60´erne.

Erling blev efter sin kone Jonnas død gift igen. Pigen hed Risa og var søster til Erlings gamle konkurrent på motorbanerne Preben Pedersen fra Silkeborg, så på den måde blev de svogre.

Nedenfor en række af Erlings gode resultater fra bakkeløbene før krigen.

Erling prøvede sig også af i Katholm-løbet og i Hvidsten-trial.

Erling prøvede kræftede med den asfalterede bakke
Roms Hule i 1939, og det lykkedes ham at vinde.

Et par rigtig gode billeder af Erling som sidevognsmand ved Carlo Sejer. Volk Mølle bakkeløb 1946.

Erling som mekaniker for Bent Jensen og som starthjælper ved et af klubbens løb.

Erling drev værksted på tre adresser, Tåsingegade, Brendstrupvej og Kløvermarksvej. Her et par af hans annoncer.