Poul Sørensen var buntmager og blev derfor i daglig tale ofte omtalt som Poul “Pels”. Han kom til Århus fra Randers omkring 1948 for at starte en buntmagerbutik i Søndergade. Han havde været en smule aktiv som motorkører i Randers og havde også været med i bestyrelsen. Han søgte derfor straks kontakt til Aarhus Motor Klub, da han kom til byen. Han blev hurtigt respekteret, og da “Kaptajnen” ikke mente, han havde tid til formandsposten mere, foreslog han Poul Sørensen som ny formand på forårsgeneralforsamlingen i 1948. Det blev vedtaget, og det var nok et godt valg, for han gjorde et stort stykke arbejde i de følgende år. Ikke mindst var han god til at forhandle, og han var en bærende kraft i forhandlingerne med Jydsk Væddeløbsbane, hvor det i årene fra 1949 og frem blev muligt at køre motorløb. Også forhandlingerne med Århus Kommune om tilladelse til at afholde bakkeløb ved Moesgaard Strand havde han en stor andel i.

Formandsposten i AMK bragte ham nogle år senere i 1951 posten som formand for Jyllands Motor Sportsunion, der igen bragte ham i spil som præsident for DMU, en post han blev valgt til og varetog i årene 1953 til 1958.

I 60´erne forsvandt han lidt efter lidt fra AMK og motorsporten. Han solgte på et tidspunkt pelsforretningen, og derefter husker jeg ham som indehaver af et mindre værtshus i Mejlgade på stykket fra Nørreport hen mod Østbanetorv.

Nedenfor billeder og tekster omkring Poul Sørensens virke i motorsporten.

Henning Pedersen, min far, var sammen med Poul Sørensen de bærende formandskræfter i specielt 50´erne. Han kom ind i klubben umiddelbart efter krigen og blev valgt ind i bestyrelsen i 1947. Han var meget sportsligt orienteret og skabte bl.a. en del relationer til motorsportsfolk og klubber i Sverige. Noget som mange af klubbens kørere nød gavn af i de år. Via sin baggrund som elektromekaniker var han også med til at udvikle elektrisk start med gummisnor og tidtagningssystem til bakkeløb ved klubbens arrangementer. Han virkede som stævneleder ikke kun ved AMK løb, men f. eks. ofte i Løvel og hos andre klubber. Han virkede også ofte som dommer eller Delegeret for DMU som det hed dengang.

Han havde ikke nogen videre karriere som aktiv, men han var en pioner, der gjorde sig bemærket ved at bygge en Midget-car, hvormed han deltog i det første løb for Midget-cars der blev afholdt i Danmark. Det skete d. 11. maj 1947 på Hem Odde banen. Bilen var lavet med motor og chassis fra en Fiat 1100. Samme konstruktion gjorde Ernst Mortensen fra Horsens brug af. Disse to biler kunne dog slet ikke hamle op med Robert Nellemanns midget, der var meget lettere og havde en BSA Gold-Star motor på 500cc som drivkraft.

Far kørte nogle løb med denne midget i 1947 og 48, men indstillede så den sportslige karriere. Med til den tekniske historie om far hører en historie som få kender:

I slutningen af 50´erne var der krig mellem DMU og DAU om retten til at køre orienteringsløb for biler. De internationale regler gav DAU ret ud fra kriteriet, at det er FIM/DMU, der står for 2 og 3 hjulet motorsport, FIA/DAU står for sporten på 4 hjul. Go-kart var ved at blive introduceret i Danmark så småt på den tid, og far havde da fået den tanke, at havde en Go-kart 3 hjul hørte den under DMU. Han konstruerede derfor en kart med 2 forhjul og 1 baghjul, og den blev forsynet med en NSU Lux motor på 200cc. Han havde på den tid knapt med tid til hobbyarbejde, så jeg husker, at klubbens kasserer Hartvig Iversen, der vist arbejdede på DSB´s Centralværksted, hver eftermiddag efter endt arbejdstid stillede på fars værksted og gav et godt nap. Projektet var selvfølgelig dødfødt, men karten blev da færdig og kørt ud på Ny Mølle til testkørsel. En eller anden, jeg husker ikke hvem, besluttede sig for at tage en tur op ad banens skrappeste bakke. Det kunne den ikke klare, så det blev en paniktur nedad. Karten blev kørt hjem i gården til firmaet i Skovgaardsgade. Nogle af kvarterets drenge fik fat i den om aftenen, fik den startet og kørte galt i den, dog uden at komme alvorligt til skade. Det blev enden på det projekt, karten blev skrottet, og desværre findes der ingen billeder af den.

Nedenfor billeder og omtale omkring midgetklassens debut på Hem Odde, avisartikler om fars projekt og et par billeder fra Aarhus Cykelbane og Hobro.

“Putimut” Harry B. Andersen var normalt sidevognsmand for Carlo Sejer Jensen i hans tid på HRD omkring 1950, men af en årsag, jeg ikke kender, vikarierede far for Putimut ved et løb på Fyens Væddeløbsbane 6. august 1950. Nedenfor en klubbladsartikel fra 1964, der kort beskriver dette. Artiklen er ledsaget af et billede, der stammer fra et løb samme sted 7. maj 50. Her var “Putimut” som vanligt i sidevognen.

Her følger en billedserie fra diverse begivenheder først i 50´erne:

I 1955 fejrede AMK 25 års Jubilæum. Far var formand på den tid og ses nedenfor i omtale og billeder fra begivenheden samt fra et par andre begivenheder i midten af 50´erne.

Nogle billeder fra de sidste år, hvor far rigtig var aktiv indenfor motorsporten. I starten af 60´erne var han lidt med, men trak sig herefter gradvist tilbage.

I 1964 havde DMU 50 års Jubilæum, og der opstod den tanke, at man skulle genoplive det gamle løb København-Skagen. Man nåede dog ikke at gøre alvor af tanken i 1964, men i 1965 blev løbet kørt på veterancykler fra senest 1933. Kørerne skulle være fyldt 50 år. Det var far meget ærgerlig over, for han var født i 1918 og derfor knap 50, så han kunne ikke være med. Ilden var dog tændt, vi var ude at se feltet komme forbi Midtjylland, og der blev hilst på de gamle gutter. Herefter husker jeg, at Alfred Grand og Murerras kom ned på værkstedet i Tordenskjoldsgade næsten hver lørdag formiddag, og så blev der snakket veteran. Ras fik fat i en Indian og far købte en sideventilet Triumph med sidevogn hos Svend Bach i Trustrup. Jeg tror Ras var med i Skagensløbet første gang i 1968, mens far med Alfred Grand i sidevognen kunne stille op året efter for første gang. Siden restaurerede far flere cykler som vist nedenfor, og han kørte rigtig mange løb, også i Tyskland. Interessen for veteraner steg kraftigt over hele landet og også i Århus-området. En stor kreds af Århus-veteraner mødtes hver lørdag formiddag på vores kontor i firmaet, hvis man da ikke skulle ud at køre løb. Tobakstågerne var tykke og snakken gik livligt.

Nedenfor billeder fra veterantiden:

Da AMK fyldte 50 år i 1980 blev det besluttet at lave et Jubilæumsskrift, og jeg fik far til at lave et indlæg om den periode, hvor han var mest aktiv i klubben. Han lavede et levende indlæg som er vist nedenfor, hvor han specielt omtaler den spændende efterkrigsperiode, hvor motorsporten rigtig udfoldede sig med enorme tilskuertal. Jubilæet blev fejret på Varna med en reception om formiddagen og en fest om aftenen. Far ankom som den eneste på motorcykel i januarkulden sammen med Murerras, der var med på BMW´en.

I starten af firserne købte far en DKW bil på Als hos Svend Østergaard. Det var en model F7 fra 1937, en 2-cyl. 2-takter på 600cc. Den blev renoveret omkring 1982, og far kørte det første veteranløb med den i 1983. Han fik dog ikke så meget glæde af den, da han døde pludseligt i 1984 kun 65 år gammel. Vi beholdt bilen i familien et par år, men solgte den i 1988 af pladshensyn.

Far kom i lære som elektromekaniker som 14-årig hos Andersen og Hansen i Grønnegade i Aarhus. Efter endt læretid arbejdede han et par år som svend bl.a. i Silkeborg. Han vendte tilbage til Aarhus og startede 1. april 1940 eget elektromekanisk firma i Sjællandsgade. Han kaldte firmaet for Hefa, der står for Hennings Elektromekaniske Fabrik, Aarhus. Senere flyttede han til Skovgaardsgade 8, hvor han blev helt frem til 1962. Han beskæftigede sig meget med reparation af dynamoer, magneter og startere til biler og motorcykler, men det med fabrik var der også hold i. Han fremstillede elektromotorer i mange forskellige varianter, og der var kronede dage først i 50´erne, da Aarhus lagde forsyningsnettet om fra jævn- til vekselstrøm. I 1962 kom firmaadressen til at hedde Tordenskjoldsgade 25. Tiden var ved at løbe fra at fremstille elektromotorer selv, men meget maskinarbejde kom til, og i slutningen af 60´erne lavede far en aftale med Siemens om at lagerføre deres motorer. Dette udviklede sig videre til en forhandling af Siemens komponenter indenfor stærkstrømsområdet, og på den måde kom vi med fra starten af automatiseringen i Danmark. Jeg kom med ind i firmaet i starten af 70´erne. Vi flyttede fra Tordenskjoldsgade til Oddervej 93 i Højbjerg i 1973, hvor far købte ejendommen. Der blev indrettet butik, kontor og lager i forhuset, mens værkstedet var i bygninger i gården. Et nyt forretningsben, som jeg tog mig af, blev opbygning af styretavler til maskiner, og her blev Siemens komponenterne en hovedbestanddel.

Nedenfor er vist et par firmabilleder, dernæst Hefas motorkatalog fra omkring 1952, hvor der reklameres for både jævn- og vekselstrømsmotorer. Til sidst forskellige klubbladsannoncer, der viser lidt om udviklingen og tidernes skiften i firmaet.

Holger Nielsen drev lige efter krigen motorfirmaet Nafta sammen med klubbens tidligere formand Børge Olesen på adressen Vester Allé 25. Der var også tankstation, og stedet blev ofte benævnt Benzinhjørnet, fordi det lå på hjørnet af Vester Allé og Vestergade. Jeg gætter at Børge Olesen er trådt ud af firmaet, og at det er lukket ned under Nafta-navnet omkring 1949. Jeg husker kun at Holger Nielsen var der, når jeg var med far på besøg på Benzinhjørnet i 50´erne. Han drev da en Gulf-station, og jeg tror også et værksted. Leif Pedersen har fortalt, at Holger Nielsen på en tid også drev biludlejningsfirma i nogle lokaler på Vestergade enten samtidig med tankstationen eller efter.

Holger Nielsen var mest toneangivende i klubben først i 50´erne, hvor han både var kasserer og i en periode formand. Han skal dog nok mest huskes som et meget festligt og behageligt menneske, der stod bag en masse idérige fester i klubben, fester, der var så gode, at der kom nye medlemmer til, der mest var med for festernes skyld.

I 1956 blev Holger Nielsen valgt som formand for Jyllands Motor Sportsunion, en post han beklædte et par år. Herefter forsvandt han efterhånden ud af klubben og motorsporten.

Nedenfor et par annoncer for Nafta og nogle billeder fra hans virke i motorsporten.

Ove Pedersen blev formand i klubben i 1957 efter at have været kasserer i nogle år. Han kom dermed i orkanens øje, da det var på den tid bilinteresserne og motorcykelinteresserne kom på kollisionskurs. Ove, der også nød det ikke så flatterende tilnavn “Flomme”, var nok ikke den bedste forhandler. Han ville nok det bedste og var en type, der gerne ville være gode venner med alle, men han evnede ikke at forlige de stridende parter. Det ville nok også have været en umulig opgave for alle andre, men i hvert fald endte det med over et par år, at der blev fire klubber i stedet for én. Aarhus Motor Klub fortsatte som motorcykelklub. Udbrydere startede AAS som bilklub med Erik Øjenholt i spidsen. Der blev opstartet en søsterklub til AMK, som fik navnet AMKA og også havde bilsport på programmet. Endelig var der nogle, der hverken ville være i AMKA eller AAS, de dannede deres egen fraktion som KDAK Sport.

Ove, der privat var ansat hos Jydsk Telefon, var på den tid ikke kun formand i AMK, han havde i en del år taget rundt til motorløb i hele landet som fotograf. Han tog billeder, som han solgte til kørerne og til pressen under navnet “Speed-Foto.” Det var nok også grunden til, at han i 1956 blev redaktør af DMU´s blad Motorbladet. Han havde ydermere gang i et stort projekt, der kom til at hedde Dansk Motorsports Blå Bog.

Dansk Motorsports Blå Bog er en fortælling om Dansk Motorsports historie fra starten omkring 1913 til 1956. Ove gjorde et stort arbejde med at tage landet rundt og tale med ledere og kørere fra de tidlige tider til hans egen samtid. Han lånte fotos og andre materialer, som han brugte til at forme det store værk, som blev udgivet i 12 bind. Hans sprog og inddelinger i værket synes jeg fremstår lidt rodet, f. eks. med indsatte billeder, der ikke er helt afstemt med perioden i teksten. Det rokker imidlertid ikke ved den kendsgerning, at han fik fastholdt nogle fakta for eftertiden, som ville være umulige at finde i dag. Hans værk er derfor meget vigtigt for historieskrivningen, og da DMU havde 50 års Jubilæum i 1964 blev der lavet et Jubilæumsskrift, hvor Oves arbejde er grundstammen.

Nedenfor er vist første bind af det store 12-binds værk.

I al balladen omkring Aarhus Motor Klub fortsatte Ove som redaktør af Motorbladet, og han blev også motorsportsskribent for Jyllands Posten. Det sidste job gav anledning til en masse kritik i form af læserindlæg til Motorbladet i forbindelse med AMK´s afvikling af Nordisk Mesterskab på JVB i 1959. Ove fortsatte som redaktør af Motorbladet frem mod 1963.

Ove allierede sig efterhånden med Erik Øjenholt i AAS, og de slog sig bl.a. sammen om at arrangere et billøb på JVB i 1960 med ASK som sportslig arrangør.

Ove forsvandt ud af motorsporten tidligt i 60´erne, han blev også ramt af alvorlig sygdom og døde ret ung.

Der findes mærkeligt nok ikke rigtig nogle gode fotos af Ove, måske fordi han som regel stod bag kameraet, men her er samlet lidt materiale, som på forskellig vis bidrager til fortællingen om ham.

Axel Sørensen havde en lang række bestyrelsesposter i 50´erne. Han var bl.a. sekretær, men blev formand i 1958 under den store brydningstid i klubben. Han uddannede sig også til højeste niveau på officialssiden, så han virkede ofte som stævneleder og havde også poster som “DMU´s Delegerede.” Han var ingeniør, og det ses tydeligt på klubbladene, da han bliver redaktør i 1953. Der blev lagt meget vægt på det tekniske. Han fortsatte som redaktør helt frem til 1958. Som mange andre af de ledere, der havde trukket et stort læs i AMK frem til slutningen af 50´erne forsvandt ud af sporten omkring 1960 efter den store brydningstid.

Nedenfor nogle få billeder med Axel Sørensen.