Normalt er stiftelsesfesterne blevet holdt i januar, hvor klubben har fødselsdag, men i 1970 var man lidt senere ude, så festen blev først holdt i marts.
Stedet var “Den Gamle By” og festen blev ret vellykket. Jeg husker måske mest, at Chr. Wenderby holdt en tale om klubben og motorsporten, som det bl.a. var i 30´erne.
Selv om han i mange år havde repræsenteret Randers Motor Sport på bedste vis, bankede hans hjerte stadig for AMK. Han havde jo været formand og med i bestyrelsen for klubben midt i trediverne inden han rejste til Randers. Han var i høj grad med til at give klubbens aktiviteter en mere sportslig retning.
Nedenfor ses fra klubbladet annoncering og omtale af festen.
Sent på året 1970 bød der sig pludselig en lejlighed til at komme til at køre et løb på Aarhus Stadion, som skulle have atletikbanerne lagt om til kunststof. Der blev handlet hurtigt, så en aftale kom i stand om leje af stadion, og et 40-års Jubilæumsløb kunne arrangeres.
Dette løb er i sin helhed omtalt under Stævner/Aarhus Stadion, så nedenfor er blot vist programmets forside.
Fra klubbens guldsmed gennem mange år Thøger Andersen i Åbyhøj var der en erindringsgave i form af en ske, som ses nedenfor i tre billeder.