I Danmark var der ikke nogen stor tradition for TT-Løb, men man fulgte selvfølgelig med i, hvad der skete i Sverige og det store udland. Før krigen var det specielt løbene i Saxtorp, man interesserede sig for. Efter krigen var det Isle of Man og Assen. Knud Nielsen deltog i løbet i Assen i 1948, og da TT-løb fra 1949 fik VM-status steg interessen for løbet i Assen yderligere, da dette løb allerede fra starten i 1949 var med i VM-serien. Dette var baggrunden for, at en flok motorinteresserede fra klubberne i Århus, Randers, Viborg og Horsens arrangerede en bustur i 1950 til løbet i Assen. Det blev en stor oplevelse, ikke kun løbet, men også rejsen gennem det stadig krigshærgede Tyskland, hvor rejsedeltagerne mange år efter stadig fortalte om specielt den sønderbombede by Hamburg og de forarmede og invaliderede mennesker, man så og mødte på turen.

I underafsnittene her kan ses billeder fra turen, og man kan læse Elmstrøm Larsens beretning i klubbladet.

 

Billeder fra turen.

Billeder fra løbet mm.

Et par indkøbte postkort.